tirsdag, april 20, 2021

Panoramaruten - Hobro endnu en gang - Kan varmt anbefales

 Jeg var heldig, landmanden hoppede på udfordringen at gå godt ti kilometer i strabadserende terræn, men hvilket terræn. Sidste gang gik min søster og jeg den midt i en hedebølge, i søndags var de 15-16 grader lige tilpas, vi kunne fint holde varmen. Det er så smuk en rute med udsyn og varierende omgivelser.

Man kan sagtens nøjes med mindre ture, for både fra Hobros lystbådehavn og restauranten ved Bramslev Bakker er der mulighed for at gå noget af turen og så smutte en genvej.

Vi spiste vores frokost ved lystbådehavnen, inden vi gik, så skulle vi ikke bære på så meget.



Jeg elsker at gå i skoven på denne tid af året, hvor anemonerne blomstrer. De er for altid forbundet med min barndom og ture til Fussingø skov, hvor vi fik lov til at plukke store nævefulde buketter, men også lærte, at vi skulle lade roden blive i skovbunden. (linket viser til et indlæg med billede af en lille Lene, der plukker blomster)



Vi gik mange steder højt oppe og med en smal sti, som efter megen regn var ujævn. Det er absolut ikke for gangbesværede, men den var alle strabadserne værd.


Da vi kom til Bramslev Bakker med restaurant og campingplads, hoppede vi over isen og valgte i stedet for at gå ned til vandet, (vejen på billedet nedenfor) hvor vi nød vores frugt og sodavand. Ved siden af sad en kinesisk/vietnamesisk familie. Jeg bliver ganske enkelt i godt humør af at høre deres tale og nej, jeg kan ikke se om de kom det ene eller andet sted fra. Men de havde det sjovt og børnene fodrede hættemågerne og de havde smukkeste farvestrålende udendørs tøj på.


Jeg synes helt klart, at den rigtigste vej at gå ruten er op over bakkerne og så langs vandet tilbage. I dag var der ingen kreaturer, så vi havde strandvejen for os selv.


 
Tilbage ved lystbådehavnen drak vi en kop te og vendte så næsen nordpå. Undervejs aftalte vi med datteren, at vi hentede mad ved Kunstcafeen i Blokhus og spiste den hos hende. Det blev et par hyggelig timer og bagefter tog vi et par timer på Messenger med det kommende forældrepar i Trondheim. En skøn søndag med opladning til en travl uge både på landbrugs-og sygeplejefronten.



10 kommentarer:

  1. Sikke en smuk vandretur! Jeg elsker den slags oplevelser. Dejligt at I også fik par timer på Messenger med det kommende forældrepar i Trondheim.

    SvarSlet
    Svar
    1. Madame, det er så dejligt med gode oplevelser. Og vi nyder det samvær vi kan have på Messenger :-)

      Slet
  2. Hvor er det en skøn beskrivelse af jeres vandretur. Og smukke billeder. Det lyder dejligt med takeaway mad hos jeres datter og messenger-kontakt med de vordende forældre i Norge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Betty. Vi nød hele dagen :-)

      Slet
  3. En vindunderlig tur, beskrevet så indbydende.

    Mine guldklumper på 4 (5 år bededag), og 6 år, er begyndt at cykle meget, 10 - 12 km. med madpakke på ryggen, og her i weekenden, tog de en tur i Klosterheden på 5 km gåtur. Måtte dog løftes et par enkelte steder grunden sump. Skidt pyt vi voksne fik beskidte sko, bare ikke dem 😊

    Hvor er det dejligt med al de skønne kontaktmåder, og de er alle blevet styrket gennem de seneste år, hvor mulighederne for at rejse, har været vanskelig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Karin. Hvor er det skønt at de to guldklumper er med på cykelture og gåture.
      Og ja, når nu vi ikke kan ses, så er det godt at kunne ses på en anden måde :-)

      Slet
  4. Haha, jeg misforstod først dine ord og undrede mig over, at I havde is på vandet endnu, men så gik det op for langsomme Ellen, at du jo nok mente en spise-is 😎
    Skovene er så smukke nu, med deres store, hvide tæpper, men den tur I tog, er lige lang og hård nok for os, men hvis vi, som du siger, kan tage den i bidder, er det jo en anden snak.
    Hvor er det godt, at internettet er opfundet, så vi kan være i kontakt med hinanden på trods af nedlukningerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er fordi du ikke er is-spiser og trænger til varme til din havesyslerier :-)
      Man kan tage den i bidder, det går stejlt op indimellem, så jeg kan ikke huske om John stadig døjer med sit knæ. Det kunne godt blive udfordret.
      Det er slet ikke til at tænke på hvis ikke vi kunne have den kontakt. ( og det er jo pjat for havde muligheden ikke været der, havde vi jo ikke tænkt på det ;-)

      Slet
  5. Sikken en dejlig rute! Panama ruten ... nej Panorama ruten. Det er altså godt at komme på Anemonetur om foråret. Det var smukke billeder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Dax2, anemoner er forårstegn for mig, og vi har dem ikke tæt på, så jeg nyder synet, når jeg finder dem.

      Slet