LYSERE TIDER

Helt lyst er det ikke, når jeg lukker døren kl. 6.15 og sætter mig ud i bilen, men det er det næsten, når jeg står foran sygehuset en halv time senere.

Vi havde en dejlig rolig dag på arbejde i går, vi snakkede om, hvordan det kunne være, og pludselig gik det op for os. Der var ingen elever og studerende med på arbejde, der var ingen vikarer eller nyansatte. Der var ingen, vi skulle vejlede, forklare, sætte i gang, vi vidste alle, hvad vi skulle gøre, og det gav en helt anden ro end normalt.


Vi kan slet ikke undvære vikarer, vi mangler sygeplejersker og social-ogsundhedsassistenter, som så mange andre afdelinger også gør. Vi skal også bidrage med at uddanne nye kolleger, men vi nød det i går, og dagen i dag bliver lige sådan.


Og så kunne jeg slet ikke lægge indlæg ind i går, så I får lige et par billeder fra min lille fotosafari rundt om gården ved 18 tiden, hvor der også stadig var lyst, det er en dejlig tid, vi går i møde.

PROBLEM LØST

Hvad gør man, når man køber mælk i litervis og glemmer, at man er den eneste, der bruger lidt mælk hver dag?

Tjah, når man samtidig er træt og har lidt ondt i halsen, så er løsningen nær:

Ka' du ikke sov' om natten
og du føler dig lidt slatten
er du træt og svag og udkørt klokken fem?
Er du ikke helt på toppen,
er du slap i hele kroppen
ka' du ikke finde hvad og hvor og hvem?
Så er det simpelthen fordi
at du har brug for ny energi:


Risengrød - det er den allerbedste kur
Risengrød - det er det eneste der dur
Risengrød - det er den bedste medicin
Øllebrøden er rent til grin - hvem har brug for en vitamin?
Risengrøden er fin!


Og sønnens smørkniv var selvfølgelig i brug.

EN GOD SÆLGER!

Jeg var træt og længtes efter at komme hjem. Først skulle jeg hente noget for sønnen, og så manglede der lige et par øreringe til datteren.

Da jeg kom ind i Body shop, kunne de ikke finde øreringene, og jeg lød nok lidt træt af det, for jeg havde jo fået besked om, at de var færdige.

Og så trådte lederen ellers i aktion, ”Hvad bruger du at rense din hud i?” ”Vand” ”Det kan jeg se, din hud er meget tør” så mens en ringede til designeren af øreringene, som ikke var på arbejde den dag, blev jeg placeret i en stol.

Jeg fik renset min hud med en lækker rensecreme, og så blev min hud fugtet med en tonic, og til sidst fik jeg en god dagcreme smurt på. Og alt imens holdt hun foredrag, hun var rar, jeg kunne godt gennemskue salgsteknikken, men jeg nød blot at få renset mit ansigt. Til slut fik jeg lige lidt pudder og lidt lipgloss på, så jeg var blødgjort, da ekspedienten kom og fortalte, at jeg var nødt til at kigge derind en anden dag.

Jeg gik ud af døren, ikke med øreringene, men med en pose med rensesager, som jeg endte med at købe. Jeg er nem, jeg ved det godt, men hun var en god sælger ;-)

EN SKOVTUR

Vil du med? Landmanden er med i et jagtkonsortium i en større nordjysk skov, og han har ansvaret for at fodre vildtet her i vintersæsonen.

Vi drog op med trailer fyldt med kartofler, og der blev travet rundt til foderstederne først, så vi kunne se, hvor vi kunne køre.

Jeg elsker at gå i en skov, her var små stier med lysindfald mellem træerne.


Her var endnu mindre stier med det blødeste mos, som dækkede vejen.


De større stier var mange steder helt kørt op efter folk, der havde været inde og rydde op blandt de faldne træer.


Vi kunne køre hen til et af stederne og måtte finde et andet sted til resten af kartoflerne. Mens landmanden læssede kartofler af, gik Laika og jeg lidt rundt i skoven.



Til sidst gik vi en lang tur, og jeg fik set meget af området. Jeg fik endda set ryggen af et stykke krondyr, jeg havde så travlt med at se, hvor jeg satte fødderne, så jeg nåede kun at se bagpartiet, men det havde en vældig fart på. Bagefter gik vi hen og fandt sporene efter dyret, så nu ved jeg at hinden(hun-krondyr) har spidse klove, og senere fandt vi også spor af hjorte(han-krondyret), den har runde klove.


Der var træer i alle størrelser, og landmanden viste mig, hvorfor skovridere er træt af krondyr. Mange af de mindre træer var helt afbarket, krondyret havde flænset barken af med tænderne. Jeg så også et sølehul, et vandhul, hvor hjorten ruller sig i, når den er i brunst for at gøre sig lækker ;-)


Vi så sjove svampe, der groede på faldne træstammer.


Nu er bentøjet træt, vi gik ca. 9000 skridt ~ 7,2 km. Der er te på kanden, rugbrødsmadder er smurt, og jeg kan vist lige nå at strikke lidt mere. Ha en god aften.

STILLE OG ROLIGT

Det er godt det her. Jeg har givet mig selv lov til at holde fri, så jeg strikker og slapper af. På min 50 års fødselsdag fik jeg et gavekort til garn til en trøje. Det ville være rart, hvis jeg kunne blive færdig med den til min 51 årsdag, men så skal tempoet godt nok op, for der mangler stadig to ærmer.


En smuttur ind på biblioteket er det også blevet til. Der lå to bøger og ventede på mig, så nu må vi se, om de får gode anmeldelser hos os.


Mariannes mørbrad smager endnu bedre koldt, så også på madfronten har jeg haft det stille i dag. Kartoffelkroketter, grønne bønner, stuvet spinat og gulerodsstave blev tilbehøret.

GÅ I SENG!

Jeg kender flere kvinder, som er irriteret over, at deres mænd sidder og sover i stolen/sofaen om aftenen i stedet for at gå i seng. Når de så er kommet til det punkt, hvor god skik betyder, at jeg skal falde ind i samtalen med anerkendende ord, så bliver de skuffet.

Jeg ELSKER at falde i søvn i sofaen! Selvom jeg er noget så træt og lige så godt kunne gå i seng, så ved jeg ikke noget bedre end at krybe under tæppet i sofaen og lade landmanden og hans fodbold i fjernsynet være lydbilledet, jeg falder i søvn til.

Min søvn er god lige for tiden, jeg sover faktisk igennem, så nu får vi at se, når jeg skal skifte til dagvagt i morgen, om det så går bedre denne gang.

Chayas Sencha Lime te er snart klar, der er hjemmebagte boller, som lige skal lunes, og så er jeg klar til en hurtig omgang støvsugning og en opvask.


Derefter er dagen min egen.

17.50

Maden er lavet og spist, det er skønt at blive inspireret til nye retter.


Opvasken venter på mig.

Koraften venter på mig.


Jeg ved godt, hvad der vinder.

EN FRAKKE

Kinderne gløder efter en dejlig lang tur i kulden, her er dog ingen sne, og solen, der skinnede så dejligt i morges, er også væk.

Både pandebånd, handsker og halstørklæde var i brug, og jeg priste mig endnu en gang lykkelig for min dejlige jakke. Siden jeg købte den, har den hængt på mig. Det er en lækker oilskinsfrakke med en lun vest indvendig, som kan tages af til sommer.

Store lommer til mobil, nøgler og kamera og en indvendig lomme i ryggen til de harer, jeg måtte skyde på min vej. Nu er det ikke lige jagt, jeg gør mest i, så min lomme bliver brugt til handsker og pandebånd, det giver mig sådan en lille fin popo.

Indtil nu er den blevet brugt ved alle lejligheder, for jeg har ikke andre, jeg kan bruge.

Jeg har en lækker frakke, tyk og ulden, smart og elegant, men jeg er blevet for lille til den, så nu har jeg bestemt, at jeg skal finde en skrædder, som kan sy den om.

Da jeg var barn, fik min mor af og til sine gamle frakker, som stadig var gode, syet om til min søster og mig. Det var så spændende at være hos skrædderen og få taget mål, og her var ingen sure miner over at få omsyet tøj. Vi syntes, vi var så smarte, når vi endelig fik dem på. Og så var det spændende at være i skrædderens stue, der var fyldt med stof i alle mulige farver, og der hang tøj, som ventede på at blive hentet. Det kunne være dejligt med sådan en personlig skrædder, som lige vidste, hvad der klædte mig ;-)

MORGENSTRÆK

Mens jeg langsomt vågner af mig selv, inden vækkeuret kimer, er det første, mine øjne ser, en blå himmel, der vidner om sol fra morgenstunden.


Min søvn er langsomt blevet bedre, og faktisk er den bedst, når jeg har været i aftenvagt, så jeg føler mig udhvilet i dag.

Med solen og den blå himmel følger også rimfrost i dag, det er vist ikke så godt for alle de træer og blomster, der allerede har leget forår.


Fuglene er i gang ved mejsekuglerne, så jeg ved allerede, inden jeg kommer ud i køkkenet, hvor jeg kan se foderbrættet, at der mangler mad.


Tevand over, en kiwi sammen med et glas vand, og så ud i den friske kølige luft med fuglefrø, så jeg og mine to landmænd kan nyde fuglegildet udenfor, mens vi drikker formiddagste.


Jeg skal allerede møde kl. 13 i dag, da jeg skal undervise i lejringer sammen med tre kolleger, bagefter er der personalemøde og som kransekagepynten en aftenvagt. Vi havde det roligt i går, så jeg tror, jeg vil bage boller til vore aftenste, mon ikke vi får tid til det?

PS nej det er ikke mig, der ikke kan holde kameraet lige, det er fuglehuset, der væltede i stormen og tog skade, men det er fugle heldigvis ligeglade med ;-)

SNER DET?

Forlydender om sne måtte undersøges.


Jeg kan hermed meddele, at her hos mig sner det ikke.


Fuglene synger, luften er frisk og god.


Træerne er endnu ikke sprunget ud.


Og Laika nyder, at jeg har genoptaget gåturene.

AFTENSTUR

En køretur er dejlig, men det giver jo ingen motion, så da jeg havde et ærinde i sommerhuset, tog vi os en rask travetur deroppe. Blæsten var kold, så vi valgte at gå oppe i skovområdet.


Blæsten havde leget mikado, og rundt om os svajede træerne, men så længe de knager, vælter de ikke. Er det ikke sådan, det lyder?


Ind imellem havde træerne dannet små broer og forhindringer, men luften var frisk, og det gjorde godt i min mave at trave til.


Ude ved klitten var solen ved at gå ned, og der var gang i bølgerne.



Vi tog en tur ned omkring havet i bilen. Stranden var noget mindre i dag, der var godt med skumsprøjt, og bølgerne var imponerende at skue.



Weekenden er over, sønnen nåede lige hjem omkring til en gang aftensmad, og moderen fik et knus og en omfavnelse, godt de aldrig gror fra det ;-)

SØNDAGSTUR

Giro 413 var begyndt, mens teen til termokanderne blev brygget. Kort, kuglepen og papir blev pakket. Det var tid til at køre den tur, som vi ville byde MCklubben på til sommer.

Vi havde kørt den før, da vi plukkede margueritter, men i dag blev der noteret vejnavne, så turen til sidst kunne lægges ind i GPS’en.

Madame havde mange kommentarer til sit giro 413indlæg, men jeg synes nu, programmet er blevet mere nutidig, eller også er jeg blevet ældre ;-)

Vi hørte TV2, Bamse, Michael Jackson, Runrig, Lars Lilholt og Johnny Madsen. Der var også Louis Armstrong, Eva Madsen og Røde Mor.

Katy Bødtker med fiskerpigens sang fra mit fødselsår fik minderne frem. Jeg syntes den sang var så kedelig, ingen refræn/omkvæd, kun en fortløbende historie om fiskerpigen, der forelskede sig i en sømand, som så gik ned med sit skib. Men ikke desto mindre må jeg ha hørt den mange gange som barn, for da Poul Reichhardt brød ud i sang til sidst, kunne fruen her synge med: Min egen ven her har du mig tilbage, det triste brev, det talte ikke sandt. Mit skib gik ned, men skæbnen var mig nådig. Jeg reddet blev og livets lykke vandt


Denne gang fandt vi ned til Sæby havn, hvor der stod en dame, jeg før har set hos et cetera. Langt ude i det fjerne kunne jeg se udsigtspunktet, hvor vi ville drikke te. Havnebutikken leverede kager og flødeboller dertil.


Oppe ved Øksnebjerg var der den fineste udsigt til færgen, som sejlede ud i det blå. Der var lunt og godt i bilen, teen var varm, muffins og flødeboller smagte godt.



Senere hen var vi på jagt efter et godt kaffested i Tolne. Der er en kro, men vi havde også set et skilt til en skovpavillon, så der kørte vi ned. Inde i skoven stod sære væsener, men de så helt fredelige ud. Pavillonen så ud til at have funktion som forsamlingshus, så kroen bliver nok stedet, hvor vi gør pause til sommer.



Hvorfor kører vi så sjældent en tur i bilen? Om sommeren kører vi masser af småture på motorcyklen, men det her var også en dejlig søndagstur

WEEKEND

Rent over det hele, buketter her og der.


Min lille figur nyder solens stråler i vinduet, herinde mærker vi ikke blæsten.


Ha en god weekend.

FLADT!

Herfra hvor min verden går, er der fladt som en pandekage. Her er frit udsyn, højt til loftet, ingen krogede veje eller bakker. Når jeg går, er det ligeud, frem og tilbage.


Huset er lige sådan, ingen små kroge, ingen trapper, der fører opad eller nedad, bare ligeud.


Mit sind derimod er fyldt med bakker og dale, bjerge og slugter, mørke kroge og solfyldte blomsterenge. Her er der alle former for landskaber.


Der er dage, hvor jeg mest boltrer mig blandt blomsterne på engen, løber let og elegant op over bakken til den næste solplet. Der er dage, hvor jeg står på bjergtinder og løfter armene over mig i et sejrsråb, hvorefter jeg måske ryger ned i en slugt, videre ud i sumpen, hvor ingen lys slipper ind, og hvor jeg tror, at her skal jeg forsumpe for evigt.


Heldigvis skal der så lidt til, for at jeg kommer ud i solen igen, et smil, et kys, et knus, et varmt ord, en sang, et solstrejf, og her til morgen var det sjovt at tænde for radioen, og ud toner sangen. Jeg var alene i huset og så fik den ikke for lidt, luften fyldte mine lunger, jeg sang af karsken bælg, og slugterne og sumpen forsvandt, mens vi sang fællessang i min stue:

Så go morgen, go morgen,
vågn op og få en krammer,
det er dig, vi holder af.
Go morgen, go morgen
vi elsker dig,
det bliver en dejlig dag


En sang, en gåtur med masser af frisk luft, sol og blæst, så kan jeg ikke krybe udenom mere. Selvom mit hus er ligeud af landevejen, så står der rengøring på skemaet resten af dagen.


Ha en god dag.