Mens jeg langsomt vågner af mig selv, inden vækkeuret kimer, er det første, mine øjne ser, en blå himmel, der vidner om sol fra morgenstunden.
Min søvn er langsomt blevet bedre, og faktisk er den bedst, når jeg har været i aftenvagt, så jeg føler mig udhvilet i dag.
Med solen og den blå himmel følger også rimfrost i dag, det er vist ikke så godt for alle de træer og blomster, der allerede har leget forår.
Fuglene er i gang ved mejsekuglerne, så jeg ved allerede, inden jeg kommer ud i køkkenet, hvor jeg kan se foderbrættet, at der mangler mad.
Tevand over, en kiwi sammen med et glas vand, og så ud i den friske kølige luft med fuglefrø, så jeg og mine to landmænd kan nyde fuglegildet udenfor, mens vi drikker formiddagste.
Jeg skal allerede møde kl. 13 i dag, da jeg skal undervise i lejringer sammen med tre kolleger, bagefter er der personalemøde og som kransekagepynten en aftenvagt. Vi havde det roligt i går, så jeg tror, jeg vil bage boller til vore aftenste, mon ikke vi får tid til det?
PS nej det er ikke mig, der ikke kan holde kameraet lige, det er fuglehuset, der væltede i stormen og tog skade, men det er fugle heldigvis ligeglade med ;-)
Det er dejligt, når der er rimeligt ro på en afdeling.
SvarSletIgår havde jeg min første aftenvagt på det nye job og dét var en vagt, jeg meget nemt kunne forelske mig i. Hvis jeg ikke stod alene med et skolebarn, så havde jeg bedt om at blive sat fast på aftentjansen! Jeg kunne slet ikke mærke træthed, da jeg tog hjem...
Kl. 22 kunne vi alle sætte os og tale om vagten der var gået, imens vi sippede af kaffekopperne og sådan sad vi ellers og hyggede os, til klokken var 23, nattevagterne kom og vi kunne tage hjem.
Iaften skal jeg "på den" igen og jeg glæder mig allerede og håber på en ligeså god og rolig stund. Det håber jeg også I får :o)
God arbejdslyst til dig, senere.
Anita, sådan en vagt havde vi også :-) og det er sjældent hos os, så den bliver nydt i fulde drag.
SvarSletHa en dejlig vagt, og ja jeg sagde en gang, hvis bare aftenvagter lå på et andet tidspunkt, så ville jeg gerne være fast aftenvagt:-) Men da havde jeg også yngre børn.
Det bliver en lang arbejdsdag for dig, Lene, men det er dejligt at du er så glad for dit arbejde. Fuglene får også mad af mig fra tidlig morgen ;-)
SvarSletGod arbejdslyst Lene...ja heldigvis er fuglene ligeglade med om huset står lige eller skævt...
SvarSletDet lyder som den helt perfekte start på dagen, rigtig rart og hyggeligt, uden stress og tid til at nyde!
SvarSletJeg håber din arbejdsdag har været lige så skøn
Du er altså en fantastisk kollega - at tænke på at tage hjemmebagte boller med til aftenvagten - selv om du har en lang dag foran dig :-)
SvarSletmadame, den er lang sådan en dag, og den tærer også, men når det er sjældent det sker, så er det OK. Og fuglene er godt sultne her om orgenen :-)
SvarSletAnne, tak, vi har også vænnet os til fuglehuset, så det var først da jeg tog billedet, jeg blev opmærksom på det igen :-)
Valdemarsro, min arbejdsdag var rolig, så jeg skal ikke klage ;-)
Marianne, og hvem tror du glemte bollerne her hjemme? SUK - jeg har lovet boller på mandag, når jeg kommer i vagt igen :-)