Det er sket flere gange, at nogle har foreslået af kærligt hensyn til mig, om ikke andre kan tage over, så jeg slipper for aften- og nattevagter. Sådan er virkeligheden på en sengeafdeling bare ikke.
Vi mangler personale, der er næsten daglig vikarer hyret til at få dagen til at glide. Sådan ser det ud på de fleste sengeafdelinger rundt om i Danmark, og vi er slet ikke så hårdt ramt som andre. Vi har bl.a. en bedre normering end mange medicinske og ortopædkirurgiske afdelinger. De, der er bedst normeret, er kræftafdelingerne og hjerteafdelingerne, og som en oversygeplejerske en gang sagde: ”dem med de stærkeste patientforeninger har de bedste normeringer” Mon ikke han har ret? Mange af de beslutninger, der i dag tages, sker typisk igennem medierne. Hvad medierne vælger at sætte fokus på, er afgørende for hvilke beslutninger, der oftest bliver taget af politikere.
Vi kender det vel selv, hvor mange har ikke prøvet at hidse sig op over noget, vi har set eller læst i medierne, indtil en med lidt mere viden om tingene får os til at falde ned? Andre gange har medierne netop været medvirkende til at sætte fokus på et overset problem, så det kan være svært at gennemskue tingenes tilstand.
Nå men det var lige et lille sidespor, det her indlæg skulle jo handle om vagtarbejde ;-)
Døgnet rundt skulle vi gerne have erfarne sygeplejersker til at være backup for de mindre erfarne, så derfor må alle tage en tørn med vagter. Vi er ikke så mange, at vi gamle (her tænker jeg på alder ikke erfaring) kan tages ud af vagtplanen. Flere af mine yngre men mere erfarne neurologiske kolleger har valgt at komme i ambulatorium, kunne jeg så ikke det? Jo måske, men den sidste chance overså jeg, så nu er det løb kørt. Der er ikke brug for flere, og jeg ved heller ikke, om jeg kunne trives med det.
Flere er søgt til kræftafdelingerne, fordi en sygeplejerske med neurologisk viden har en god ballast med de tunge emner i livet. Der er de ikke så presset, der er tid til fordybelse, og patienterne er ikke så tunge plejemæssigt som hos os ifølge mine kolleger, der er rejst.
Jeg er glad for mit arbejde, og de sidste gange har jeg haft aftenvagterne delt op, så jeg kun har to af gangen. Dermed bliver jeg ikke så træt, til gengæld kan jeg have svært ved at kapere skiftet fra aften til fri til dagvagt.
Som Liselotte skriver i et indlæg, vi skal passe på med at udråbe alt som stress. Stress er en tilstand, hvor man også kan se det på kroppen eks. højt blodtryk eller blodprøver som bliver skæve. Udbrændthed eller massiv træthed er noget andet, og vi skal passe på os selv. Det prøver jeg på, og takket være jeres kærlige kommentarerer vedbliver jeg med at have fokus på det.
I dag har jeg fri, mine aftenvagter de næste to dage er ændret til dagvagter, hvor den ene i morgen foregår i Århus til et møde. Min alder kan jeg ikke løbe fra, og om få dage er mit første år i 50erne slut, men jeg synes egentlig, det går meget godt :-)
Jeg tror der er "skåret" ind til benet alle steder i plejesektoren - på min arbejdsplads mærker vi det godt og grundigt...Markante ændringer i vagtplanen(fra arb. hver3.weekend til hver 2.), nedgang i antallet af personaler (vi var for højt normerede i forhold til de øv. kommuner i kommunesammelægningen, så vi skulle rette til...(makke ret!), mgl. vikardækning ved sygdom/fravær. Det betyder her nogle måneder efter ændringerne at fraværet er stigende pga. stor travlhed (ikke stress) og tærsklen for sygdom er ændret. Beboerne er inddelt i kategorier efter plejetyngde. 1 for lette og 4 for svært plejekrævende. Plejehjemmets økonomi er afhængig af hvor mange "dyre beboere" der kommer. Men det er mellemgruppen der tager mest tid pga guidning og vejledning, men giver ikke så meget i "kassen". De 100% plejekrævende er jo anderledes idet der udføres handlingerne af personalet, da de ikke selv er i stand til det.
SvarSletDet er lidt tankevækkende...
Jeg tænker også når jeg hører at folk siger at de er stressede, at så må de have det fysisk hårdt, for stress i min verden er også fysisk betinget. At vi alle har for meget om ørerne og har for travlt er ikke at forveklse. Men da må man også lære at sige fra, eller lade tingene vente til det er muligt at gennemføre det. Det er en svær debat for vi har alle forskellige grænser for hvornår vi ikke kan overskue travlheden i hverdagen. var det noget vrøvl?
Annette
...at der er travlt rundt i sundhedssektoren/offentlige og næsten hvor som helst er der ingen tvivl om...
SvarSletmen jeg blev også så glad over Liselottes beskrivelse af at have travlt og være stresset...der er himmelvid forskel og vi skal passe på ikke at snuppe ordet stress og så bruge det når vi "kun" har travlt.
Der løbes stærkt på rigtig mange afdelinger også hjerteafdelingerne. Her oplevede jeg at manglen på sygeplejerske gjorde at jeg måtte hjælpe til da et barn fik hjertestop fordi to på afdelingen fik hjertestop samtidig og med hele 2 sygeplejerske til 8 -10 meget hjertesyge børn i en aftenvagt så skal der løbes stærk.
SvarSletJeg kan ikke forstå at området at pleje af indlagte har så dårlig en prioritering. Jeg savner de gamle dage, hvor der var sygeplejerske og sygehjælpere. Jeg syntes det er helt hul i hovedet når jeg ser sygepl. der bruger deres tid på at fylde et linnedskab op. Hallo det kan alle da gøre,, men lad sygepl. gøre det hun er bedst til, at passe patienterne.
Lene jeg er så fuld af beundring for at du holder ved - for det er sejt. Jeg ved også at du er konen der lytter til din krop og siger fra før du er udbrændt..... Du er for mig et pragt eksemplar af en florence Nightinggale
Lene, du er en af de sejeste kvinder jeg kender. Du rummer så meget overskud, omsorg og faglig stolthed, at jeg beundrer dig næsegrus. Det synes jeg, at du skal vide på sådan en grå onsdag :-)
SvarSletAnette, for mig giver det du skriver mening. Og jeg synes det er dybt ulykkeligt at jeres kommune går tilbage til hv.2. weekend.På vores sygehus har man erkendt at man skal arbejde hen mod arbejde hv.3 weekend. Jeg arbejder hv.3 weekend, og er lykkelig for det, det giver mere luft.
SvarSletMed hensyn til inddeling og penge, så har du fuldstændig ret, mellemgruppen er ofte de mennesker, som har brug for at vi er meget omkring dem.
Ha en god dag :-)
Anne, i dag forlanger vi også meget af vores fritid, vi har store krav til os selv som mødre, som ægtefælle, som ven, som kollega, og vi bliver nødt til at stoppe op og tænke over om vi behøves at have så travlt.
Jeg håber, at du er ved at være på højkant og håber du får en god dag :-)
Marianne, jeg er ked af, at også hjerteafdelingen er hårdt ramt, mit indlæg gik ikke på at få de afdelinger ned i normering,men det tror jeg også du ved.
Med hensyn til linnedskabe,så har du ret. Vi har ansat en sosa, som ikke kunne holde til arbejdet ude på stuerne til at gøre disse ting. Hun tager kontakt til teknisk afdeling, når noget skal laves, hun står for maduddelingen, hun står for at sørge for personalekaffe eller hvis jeg skal ha møde, så ordner hun kaffe/te til os. Når hun så er syg, så mærker vi virkelig,hvor meget det betyder, at have sådan en person i hverdagen.
Tusind tak for din ros,den gør mig glad :-) Du om nogen ved hvad det vil sige at have travlt og ikke altid at kunne planlægge længere frem end et par timer.
Liselotte, tusind tak,det var lige hvad jeg trængte til på en grå onsdag, som lige nu begynder at sende solstråler ind i min stue :-)
Og også du har jo prøvet, at dagen aldrig helt kan planlægges, at man er nødt til at se på det nære, øve sig i at nyde nuet, og jeg lærer så meget af at læse hos dig og Marianne.
Jeg synes et af de store problemer i disse år er at mange arbejdsopgaver, som tidligere blev varetaget af husassistenter, sekretærer, rengøringsassistenter og portører, overgår til plejepersonalet. Sygeplejerskerne bliver mere og mere specialiserede og får flere opgaver, som lægerne tidligere tog sig af og sosu-assistenterne får en større og større andel af patientplejen SAMT sekretærarbejde, rengøringsarbejde og portørarbejde - alt sammen opgaver, som ikke nødvendigvis behøver blive udført af en Sosu, men som alligevel tager tid fra patientplejen.
SvarSletDen sygeplejerske, som er min faste makker på nattevagten, servicerer både vores egen afdeling, samt et stort apopleksi og reumatologisk afsnit. Det betyder i praksis at sygeplejerksen stort set kun tager sig af uddeling af medicin og akut dårlige patienter, og at jeg får "resten", som IP altid siger i Rejseholdet.
Mange af de opgaver, jeg bruger tid på, blev tidligere varetaget af ufaglærte faggrupper, portører og sekrætærer, og tiden jeg bruger på dette arbejde går ganske enkelt fra patientplejen.
Plejepersonalet får i disse år flere og flere opgaver og en lavere og lavere normering - det hænger ganske enkelt ikke sammen længere.
Ja, jeg kan kun være enig med dig og dem der har sat kommentarer. Jeg nyder at læse med her, fordi du beskriver så levende og spændende både om dit arbejde og dit liv.- Man skal passe på sig selv, men opdragelse, normer, osv. gør at stress og udbrændthed nogen gange får for dybt fat, inden de bliver opdaget. Det kan ske uden, at man selv opdager det, fordi man ubevist tilsidesætter de signaler kroppen sender. Og bilder sig selv ind, at man da bare skal tage sig sammen. Jeg kom så langt ud, at stressen er blevet en fast del i mig, som altid ligger lige i overfladen med fare for udbrud når jeg mindst venter det. Små dagligdags begivendheder kan gøre mig handlingslammet og angst. Det er en spændende, men også uhyggelig debat ved Liselotte om emnet. Især det med sund og usund stress bliver ofte misforstået. Min forståelse for forskellen kom desværre først da jeg "lå ned" - alt for sent,- og derfor er der i mit univers ikke længere noget sundt stress.
SvarSletJeg har også haft en smule sol her idag, og er ved at skulle afsted til en aftenvagt. Men solstrålen er blevet udnyttet :-D
Rodet indlæg, typisk mig, håber du forstår det. alligevel
Henriette,der er så mange ting der tager vores tid fra patientplejen. Vi har indført tildelt patientpleje, og de dage, hvor vi må gå tilbage til gruppeledermodellen i dagvagt, så mærker jeg, hvor lidt lyst jeg har til "kun" at administrere medicin og gå stuegang.
SvarSletjeg fortalte om jeres model med sygeplejersken, der varetager to afdelinger i nattevagt,og som jeg troede de at det var noget fra gamle dage. Jeg ved ikke hvad der skal ske, men hvis man skal tiltrække nogle til vores fag, så skal vi lov til at beskæftige os med det vi er uddannet til.
Tak for din kommentar, du er som altid god til at få sagt tingene så alle kan forstå det.
Lis, du sneg dig lige ind, mens jeg skrev til Henriette ;-)
SvarSletDet sunde stress findes jo, men du har ret, nogle gange overhøres signalerne på at man er på vej over i en anden stress form, og for dig, som har været nede og ligge, så skal der ikke så meget til før symptomerne opstår. Det er svært med kroppens signaler, vi må arbejde på at forstå vores krop.
Ha en god aftenvagt :-)
Lene, den model er heldigvis ikke hverdagskost de fleste steder, men et nyere (gammeldags) besparelsestiltag fra afdelingsledelsens side og jeg må indrømme, at den model faktisk får mig til at overveje min stilling.
SvarSletLæg dertil, at man på vores søsterafdeling påtænker at bemande nattevagten med sygeplejestuderende, istedet for SoSu-assistenter - efter både min og i særdeleshed min sygeplejerske kollegas mening FULDSTÆNDIGT UFORSVARLIGT!
Ikke et ondt ord om sygeplejestuderende - men en sådan har endnu ikke, og kan ikke forventes at have det samme overblik eller den samme viden, som en Sosu-assistent eller en sygeplejerske har.
Bliver denne bemanding en realitet, har min kollega og jeg besluttet os for at sige op. Det handler ikke om, at vi er dovne og "ikke gider lave noget", men at vi ganske enkelt ikke tør tage ansvaret for vores patienters sikkerhed og pleje med en sådan bemanding.
Det er dybt sørgeligt, hvis det skal komme så vidt - men jeg formoder, at vi ikke bliver arbejdsløse på langt sigt.
;-)
Henriette, arbejdsløs bliver du aldrig.
SvarSletOg det er da fuldstændig utroligt at de kan finde på det. Er det sygeplejestuderende i vikariater, for som led i deres uddannelse må de vel ikke gå i mange nattevagter?
Jeg synes at man ikke respekterer sit fag højt nok, når man finder på det. Vi kører med nødløsninger lige nu, hvor nogle studerende er inde som vikarer, men sammen med uddannede. Vi er så fire i nattevagt til 29 patienter, det er vi lige blevet opnormeret til, og hermed kan nattevagten også være garant for at al dokumentation er i orden, og vores patienter bliver lejret på de rigtige måder, de bliver tjekket for resturin i blæren etc.
Og hvor er det dejligt at høre fra dig :-) nu hvor du har lukket din blog.