søndag, marts 02, 2008

AFTENSTUR

En køretur er dejlig, men det giver jo ingen motion, så da jeg havde et ærinde i sommerhuset, tog vi os en rask travetur deroppe. Blæsten var kold, så vi valgte at gå oppe i skovområdet.


Blæsten havde leget mikado, og rundt om os svajede træerne, men så længe de knager, vælter de ikke. Er det ikke sådan, det lyder?


Ind imellem havde træerne dannet små broer og forhindringer, men luften var frisk, og det gjorde godt i min mave at trave til.


Ude ved klitten var solen ved at gå ned, og der var gang i bølgerne.



Vi tog en tur ned omkring havet i bilen. Stranden var noget mindre i dag, der var godt med skumsprøjt, og bølgerne var imponerende at skue.



Weekenden er over, sønnen nåede lige hjem omkring til en gang aftensmad, og moderen fik et knus og en omfavnelse, godt de aldrig gror fra det ;-)

9 kommentarer:

  1. Det var også koldt her, men vi fik da sneget os ud på en tur med vufferne. Og det er jo dejligt at komme hjem til en kop varm te bagefter.

    SvarSlet
  2. Dejlig tur og dejlige friske billeder. Kender ikke det der med at sålænge de knager, holder de. Hmmmm, mon det holder ;o)

    SvarSlet
  3. Sikke dejlige billeder fra jeres Nordjylland, Lene! Tænk at stormen har været så voldsom, at der er væltet en masse træer. Så slemt var det ikke i Nordsjælland.

    SvarSlet
  4. moster tulle, varmen bagefter er ikke at foragte, så også her kom der te i kopperne :-)

    sister, mon det er et jysk udtryk? Man bruger det også om is på vandet. Jeg ved heller ikke om det holder, jeg skyndte mig videre :-)

    madame, der var gang i den, men vist ikke så meget som sydpå i landet. Sådan en søndag gør mig glad, og minder mig om at skønne på mine omgivelser :-)

    SvarSlet
  5. Sikke en dejlig tur - og dejlige billeder - sådan skal en søndag være :)

    SvarSlet
  6. De små drengearme der gav én et knus var dejlige - men de "store" drengearme er næsten endnu bedre
    :-) Det er en vidunderlig "plet" I har i det sommerhus!

    SvarSlet
  7. jeg nyder dine flotte natur billerde

    SvarSlet
  8. Sikke en flot kavalikade, du der serverer, guf til den søde tand, vil jeg hilse og sige!

    SvarSlet
  9. Helle, det er lige sådan søndage skal være :-)

    et cetera, nemlig :-) vi nyder vores område, der er altid noget at se på

    Tak Kom så i gang :-)

    Puk, tak :-)

    SvarSlet