søndag, marts 23, 2008

SLUT

Ferien er over for mit vedkommende, lige om lidt er det badetid, og så venter en aftenvagt, lidt søvn og så en dagvagt. Ingen medlidende miner, tak, jeg har selv byttet, så jeg fik en sammenhængende ferie, men jeg vælger at sove ude på afdelingen, for med det her vejr gider jeg ikke køre hjem for at sove i 5 timer og så op igen.

Sneen falder, og vejene er glatte, udenfor ligner haven et julepostkort, og på søndag går vi over til sommertid, tja sådan er livet bare.


Ha en god påskesøndag.


Mel.: Hans Dammeyer 1990

Du kom til vor runde jord,
barn, på bare fødder,
midt i engles julekor,
med Himlens frakkeskøder.
Du var dreng i Nazareth,
stod i tømrerlære,
skar dit navn i stort og småt,
Jesus, du min Herre!

Du sprang kådt i dåben ud,
ingen ku’ dig kue,
Helligånden fløj fra Gud,
Johannes så en due.
Var der ondskab, folk som led,
djævelsk atmosfære,
du gav al din kærlighed,
Jesus, du min Herre.

Dagligt håb du tømred os,
vildt fra korsets planker,
døde for at være hos
din Far, med vore tanker.
Røveren fra Golgata
loved du at bære
med til Paradis den dag,
Jesus, du min Herre!

Påskemorgen stod du op,
du kan ikke bindes,
gravens sten er ikke nok,
og døden overvindes.
Hvergang, at jeg syns jeg ku’
helt la’ vær at være,
står du her med livets nu,
Jesus, du min Herre!

Sten Kaalø 1990

12 kommentarer:

  1. Den salme er så smuk, og det er Dammeyers melodi også. Også en rigtig god påskesøndag til dig og dine. God vagt!

    SvarSlet
  2. Dejligt, Lene! God vagt - jeg synes der er noget mere sne på jeres kanter end her - men du befinder dig jo også i det "åbne land" så der er måske føget lidt mere sammen?

    SvarSlet
  3. Tak og i lige måde. Jeg ønsker dig en god vagt - både aften- og dagvagt. :)

    SvarSlet
  4. velkommen hjem Lene, jeg læser du har haft en dejlig påske :-)

    SvarSlet
  5. Tak og i lige måde.
    Du må ha en rigtig god vagt.

    Og sikke et flot billede:-)

    SvarSlet
  6. Du må have et par gode vagter.

    Det er et smukt vejr, men ikke altid godt at køre i. :-)

    SvarSlet
  7. Sikke et skønt indlæg - så omsluttende - jeg kender ikke sangen men en skøn tekst :-)

    SvarSlet
  8. Håber at du får nogle gode vagter... En lidt hård start, men kan godt forstå at du har valgt som du har :-D

    SvarSlet
  9. WOW - sikken en himmel!
    Jeg ville have valgt fridagene som dig. :)

    SvarSlet
  10. God 2. påskedag til dig Lene. Jeg kan sagtens forstå, du valgte at bytte for at få lidt mere ferie. Din billeder er underdejlige!

    SvarSlet
  11. Velkommen tilbage fra påskeferie, du har været savnet. Ønsker dig en god og rolig vagt.

    SvarSlet
  12. tak alle sammen, jeg er træt nu,vi er ikke skabte til vagter med kun 8 timers hvile imellem, men nu kan jeg slappe af med en god kop te.

    SvarSlet