Neurobiologisk er vi ikke skabt til standby, vi er altid på vej, opmærksomheden er på vej videre til næste punkt, så derfor er glæden ikke en evig tilstand. TN har i sin nye bog prøvet at give bud på, hvordan man kan gøre sig klar til at modtage lykken, modtage glæden, og det falder godt i tråd med de kloge bloggeres adfærd rundt omkring i blogland. Madame har allerede skrevet om, at man hver aften skriver 5 positive ting ned for dagen, der er ved at være slut. Mange prøver via bloggen at sætte fokus på de små glæder, også fraværet af ulykker, altså at blive taknemlig for at jeg ikke brækkede benet da jeg faldt, at jeg ikke er syg etc. TN har også sat en formel op, om det er hans eget påfund blev jeg ikke klar over, men den lyder sådan, jo mere kontrol jo mindre glæde og omvendt. Hvis man vil kontrollere eks. sin fødselsdagsfest ned til den mindste detalje, er der stor risiko for, at man slet ikke føler glæde over festen, for neurobiologisk er det det uventede, det overraskende, der skaber den største glæde.
Har han ret?
Når jeg tænker over de stunder hvor glæden har været stor, så er det faktisk altid, når noget uventet er sket, eks. som da jeg træt kom hjem i sidste uge til et rengjort hus, masser af stearinlys og et dækket kaffebord. Og den med den positive vinkel, den genkender jeg via min blog, jeg prøver, især de dage hvor jeg er ked af det, at sætte fokus på de små glæder, og det spreder sig i min krop som små bitte strømme af glædesfølelse. Omvendt vil jeg så sige, at man skal have lov til at være ked af det, når tingene går imod en, men selv der kan små lysglimt fra andre hjælpe en til at få mod til at turde favne verdenen.
Og i småtingsafdelingen er det dejligt at kunne se, hvorfor designeren af min strikketrøje har kaldt den for Pisa, det er godt med lidt skæve vinkler indimellem.
Den farve er bare så lækker!! Desværre ville den forvandle mig til havregrød på et øjeblik - jeg er bare SLET ikke god i lilla...
SvarSletGlæder mig til at se det færdige resultat.
Lene, det er jo det, jeg altid prædiker ... livet bliver bedre hvis man antager livsnyderens vinkel ... :-)
Ja, han har ret. Den uventede glæde er den allerstørste. Jeg er fx dødtræt af at komme til en fest - det kan være hos min svigerinde:-) - hvor hun starter med at fortælle hvad vi skal spise og foretage os minut for minut hele dagen, jeg vil hellere glædes og overraskes undervejs. Men det gælder også i livets større spørgsmål.
SvarSletDin Pisa er skøn og skæv. Dejlig farve.
Lizelotte, det er det du gør, og der giver altså en anden kulør på tilværelsen.
SvarSletHelle, sådan er det nemlig :-)
Jeg glæder mig også til resultatet, jeg har været så meget i tvivl om farven, men datteren har sagt god for den ;-)
Jeg tror, jeg vil give Helle ret - det er i de uventede situationer, man oplever glæden og ikke i det i mindste detalje planlagte. Men det betyder ikke, at man bare kan lade alting sejle. Det ville give kaoso, der åd al vores energi. Et eksempel på uventet glæde? Det oplever jeg, når jeg er sammen med jordomrejse-fætter og hans familie, hvor alt kan ske og sker. Jeg var inviteret til hans bryllupsfest, hvor der langt fra var en stol til hver, og hvor der blev vist lysbilledshow fra en af fætters mange rejser på den bare, hvide væg. Jeg glemmer aldrig den fest, vi fik chili-con-carne fra en kæmpe gryde i køkkenet, hvor man selv gik ud og øste op.
SvarSletmadame, du har ret, og Tor Nørretranders beskriver jo også forventningens glæde, her har man jo planlagt noget som man glæder sig til. Og jeg ville ikke kunne holde fest, hvis ikke jeg vidste at der var stole nok til alle,og jeg har også planlagt mad og drikke, men derefter kan jeg (og det går op for mig lige nu) faktisk godt slippe kontrollen.
SvarSletMen jeg synes det er så sjovt at være til en fest, der ikke har den overordnede plan, når jeg vel og mærke begynder at slippe komtrolgenet, for jeg lægger mærke til små detaljer som f. eks hov der er jo ikke en stol til den dame, og hvor skal tøjet være, og kokken ser lidt bekymret ud osv. osv.
Jeg er et frygteligt kaotisk menneske, som ville holde en fest, som til forveksling ville ligne Madames fætters, men jeg har det altså sjovt, for det handler jo om at turde give slip og være midt i.
SvarSletJeg har øvet mig i mange år på at nå her til. Jeg nyder at være her - og de små glimt af lykke, de ligger ofte i overraskelsen og evnen til at være til stede :-)
Nu vil jeg gå ud i verden og øve mig yderligere ;-)
Lene, det du skriver - er som talt/skrevet ud af mit hjerte - jeg befinder mig i en situation hvor jeg i høj grad både sander og bruger det der beskrives - dejligt at se ord på, for også her har du så evigt ret - der skabes dejlige "lysglimt" når man læser rundt om hvor de små glæder i livet beskrives så levende ...
SvarSletØv du bare videre Liselotte, men at du allerede mestrer kunsten at se glæden i de små ting, at være til stede i nuet og slippe kontrollen, det kommer slet ikke bag på mig :-)
SvarSletet cetera, det er måske det, der er svært at forklare non-bloggere, men jeg kan være ked af det når jeg sætter mig til computeren og lidt efter lidt sniger glæden sig ind :-)
Det er så rigtig skrevet som det kan være..... det kan ikke siges smukkere. Og husk Lykke kan ikke købes for penge - lykke er noget langt højere.
SvarSletSå sandt som det er skrevet Marianne :-)
SvarSletDe skæve eksistenser er jo også ofte dem der er i stand til at give mest af sig selv. Mange mennesker er så besat af den tanke at der skal være kontrol over alt og derfor ser man kun facaden og når den så først krakelerer så skal jeg lige love for at den krakelerer,men det må vel nok være hårdt at skulle have kontrol over alt til den mindste detalje.Det kan man altså ikke beskylde os for her i huset. Her hersker af og til kaos - men hold da op hvor har vi det sjovt imens. Kram herfra til dig
SvarSletfru koch, jeg er slet ikke i tvivl om at I har det sjovt :-) og det er skønt ikke at skulle ha kontrol over det hele.
SvarSlet