Vores opfattelse af verden bliver præget af de mennesker vi møder, de fortællinger vi hører, de bøger vi læser, og den hverdag vi er i.
Forleden dag skulle jeg hente datteren fra arbejde. Hun skulle høre, hvordan min dag var gået, og jeg fortalte, at jeg havde set en film, mens jeg vandt garn op.
”Hvorfor gør du det?” hun havde aldrig prøvet at strikke eller set mig strikke af andet end færdigvundne nøgler. Jeg sagde, at det her ikke var vundet op, efter det var blevet farvet, og så udbrød hun: Det er utroligt, jeg har et billede indeni mig af garnet, der bliver farvet og vundet op!
Jeg vidste lige nøjagtig, hvilket billede hun mente :-)
Hjemme hos mine forældre er en billedbog ”Pers nye klæder”, forfatteren er Elsa Besekow, som også har skrevet tante Grøn, tante Lilla og tante Brun. ”Pers nye klæder” handler om hele processen fra fåret klippes til Per står i sit nye tøj. Og det var det billede af garnfarvning datteren havde, og som jeg også har, jeg kan huske billederne, jeg kan huske historien, så den må have gjort indtryk på mig.
I dag har jeg lavet leverpostej, det tog noget længere tid, end jeg havde regnet med, så min loftoprydning må vente til en anden dag, men nu står der også 9 store og 4 små forme med leverpostej i min fryser, og vi har fået lun leverpostej madder med rødbeder til eftermiddagsteen.
Mens jeg skar lever og spæk i strimler, kom jeg til at tænke på Laura bøgerne, på Laura der fik halespidsen, som var blevet stegt, og som hun løb med på en pind, så den kunne køles af. Jeg tænkte på den ene gang, mine forældre fik en hel gris, og hvor min far lavede fedtegrever af sværen, og vi spiste dem på rugbrød.
Der er børn, som ikke får lov til at danne sig mange forskellige billeder af livet, mens de vokser op. De får ikke læst bøger højt for sig, de hører ikke voksne tale sammen, de gør det nok i skolen, men hyggen ved om aftenen at sidde og høre sin mor eller far læse højt, trygheden det skaber, billederne det danner, alt det ville jeg ønske hvert et barn fik lov at opleve.
Jeg har i hvert fald selv en tryghedsfornemmelse, når jeg tænker på Elsa Besekows bøger og tegninger og alle de andre bøger i min barndom. Inde i mit hoved har jeg tanterne på vej ud for at finde Per og Lotte, jeg har Tobias i tårnet sammen med papegøjen, jeg ser min mor sætte sig ved klaveret og spille melodierne fra Røverne i Kardemommeby eller Dyrene i Hakkebakkeskoven, jeg er med Lisa og alle de andre børn i Bulderby.
Jeg håber, at jeg har givet noget af den følelse videre til mine børn. Jeg har i hvert fald læst tonsvis af bøger for dem ;-)
du har givet lavet billeder i dine børns hoveder...i mit hoved lavede du også et Laura billede. de bøger læste min mor højt for min søster og jeg...da du skrev det med halespidsen, kom jeg til at tænke på at Laura og Mary også spillede bold med grisens blærer...den blev renset og pustet op...ville børn gøre det i dag,,nej vel
SvarSletGod beskrivelse mht billeder. Husker selv far bl.a. læste højt mens mor strikkede. Også Laura bøgerne fra skoven, Emil fra Lønneberg mfl, ser også jævnligt billeder, hvilket sikkert stammer fra dengang. Vi har vist haft mange paraleller gennem livet.
SvarSletØj ja, vi har også læst mange bøger højt for børnene. Desværre synes jeg nu mine børn ikke helt fortsætter i samme gænge. Det bekymrer mig lidt, når jeg tænker på alle de gode oplevelser, jeg selv har haft med bøger. Forhåbentlig kommer læselysten igen på et tidspunkt.
SvarSletFaktisk har vi i tidens løb slæbt så mange bøger hjem fra biblioteket, at vi ofte blev mødt med kommentaren:
"Er I en institution?" :)
Anne, det billede har jeg også :-) men vi spillede da heller ikke bold med grisens blære ;-)
SvarSletmen mine børen byggede huset i skoven udaf skotøjsæsker og fisher-price figurer.
Puk, åhja Emil ham må vi ikke glemme :-)
Pollyanna, :-) institutioner og så os andre læseglade mødre holder gang i bibliotekerne.
Jeg tror lysten kommer, min datter læser meget hvorimod sønnen næsten aldrig rører en bog i dag.
Det er da utroligt, som du rammer plet, Lene... Bøgerne om Pers nye klæder, Tanterne, Laura, ja dem alle sammen kender jeg også fra barnsben af :) Herhjemme har vi også brugt højtlæsning meget, da børnene var små, og måske det er derfor, de stadig læser meget i dag.
SvarSletDengang, Jette, var der kun én kanal i fjernsynet, så når skihop og fodbold blev for kedeligt, så var det skønt med en god bog :-)
SvarSletJeg tro bestemt at du har givet "billederne" videre til dine børn. Og rigtigt nogen børn for aldrig den oplevelse. Måske fordi der ikke er læst højt for dem - eller de ikke selv har kunnet læse... Når man møder dem i undervisningssituationer som teenager eller voksne - da opdager man deres huller og hvor er det forfærdeligt. Noget disse personer har store problemer med er vores gamle ordsprog. Fordi disse også tit går igen i de kendte barndomsminder:
SvarSletDu skal ikke ride før hesten er sadlet.
Eller orden i sagen - så er der penge på lønningsdagen! (Alfons Åberg)
Det er jo netop gennem litteratureren at man får billederne og hvad der i barndommen fornemmes ej i voksen livet glemmes
Det er så rigtigt, hvad du fortæller. Barndommens højtlæsning er med til at forme os og give os forestillinger om verden. Jeg kan huske, at jeg som barn tit kom med til min mors veninde, der havde en gård - og det var en helt speciel oplevelse at se, hvor flæskestegen kom fra, og hvordan der lugtede der, hvor grisene gik rundt.
SvarSletJeg elsker at læse højt for Mathias og da mine egne var små læste vi også rigtig meget. Manden her i huset har aldrig oplevet at hans forældre læste højt for ham, så da den tid kom, hvor der skulle læses Ronja Røverdatter, Brødrende Løvehjerte og den genre så sad der 2 unger og en far og lyttede. Det var vildt hyggeligt. Idag er det sådan at vores pige læser og læser og læser. Men knægten læser stort set kun faglitteratur. Jeg læser også stadig meget, men på det sidste har det været i form af lydbøger, men manden læser stort set aldrig en bog, med mindre det er faglitteratur...
SvarSletLene, et menneske der kan "se" billeder som du kan må givet have formidlet dem til sine børn - du gør det også nu med dette indlæg. Det er en gave og du har fuldstændig ret i dine betragtninger - det gør simpelthen livet rigere at have sådanne billeder at hente fram - hvad enten de nu stammer fra konkrete forlæg som billeder i en bog eller er dannet ud fra ting som er læst 8højt) :-)
SvarSletJeg har også billederne fra Tante Grøn, Tante Brun og Tante Lilla inde i hovedet - jeg læste den 1000-vis af gange, da jeg var barn. Jeg har også billederne fra bogen om Skovbørnene fast printet. Jeg har egentlig ikke fået læst højt, men har selv læst også før jeg egentlig kunne læse. Gode minder er godt at ha' tak Lene.
SvarSletMarianne, du kan bare formulere det så godt, for der ligger nemlig en masse underforstået viden i bøgernes verden.
SvarSletMadame, min fars familie var også landmænd, så det er en gave som barn at få den fornemmelse fra jord til bord, som mange børn ikke har.
Jane, det har da været hyggeligt, når alle sad og lyttede :-)
Et cetera, det håber jeg, de havde i hvert fald som børn fantasi og alt hvad vi læste, skulle leges bagefter :-)
Helle, billederne er dejlige at tænke på,synes du ikke? Jeg bliver lidt glad når jeg går ind i min barndoms bogverden :-)