Jeg havde en heftig aftenvagt med to meget dårlige patienter, og hovedet summer stadig i dag af, hvad har jeg glemt at dokumentere. For patienterne og pårørende blev passet, men det her med at få skrevet ned, hvad der skete og hvad der blev gjort, det kneb lidt. Det er svært at huske det hele, og jeg nåede ikke altid at få noteret på min lille seddel, hvad jeg gjorde. Så jeg håber, at lægejournalen sammen med sygeplejejournalen giver et billede af, hvad der skete.
Datteren skulle køres på arbejde i dag, så jeg benyttede lejligheden til at gå en lang tur (7700skridt) i Kryle Klit området. Der er tomt i mange sommerhuse, så jeg havde hele området for mig selv.
Træet, der næsten har slået knude på sig selv, var der stadig.
Længere henne var et lille dyrehoved, som ved nærmere eftersyn også var af træ.
Udsynet over havet betager mig hver gang, og jeg havde hele tiden havets susen i øret sammen med enkelte fugleskrig og så i øvrigt stilhed.
I stedet for at gå til venstre gik jeg til højre, og så kom jeg i et nyt område, og her så jeg et andet dyr, en Loch Ness efterkommer?
Det er sjovt at gå lidt på lykke og fromme, normalt har jeg en rimelig god stedsans og en fin rum/retnings fornemmelse, men jeg kan også blive i tvivl, især når min koncentration eller opmærksomhed bliver forstyrret, fuldstændig som hjerneskadede der er ramt i området for denne sans. I dag var der ikke noget, der forstyrrede mig, så jeg kunne finde vej og endte ved sommerhuset igen.
PS Jeg havde selvfølgelig glemt mit kamera, så min mobil måtte nok engang holde for.
Min kommentar gik i ged, så jeg prøver igen.
SvarSletJeg vil, til enhver tid, foretrække at blive passet, frem for at blive beskrevet på papir. Dokumentationstyraniet, må ikke tage tid fra patientkontakten.
Godt at du kan holde fast i det, Lene :-)
Tak Ella, men nogle gange er det jo rart for personalet i dag at vide hvad vi satte i gang, men jeg har ringet i dag og snakket med en kollega ;-)
SvarSletMin kommentar går også i ged i dag, så nu bruges ctr c :-)
Jeg er en smule misundelig på din gåtur, Lene, for jeg havde planlagt det samme for mig og Oline i dag. Hun fik en fridag foræret mod en oprydning og siden en lang spadseretur, men Kenneths tossede dag tog også vores. I stedet hygger vi os hjemme og det er nu heller ikke så skidt endda :-)
SvarSletKan du have en dejlig eftermiddag og aften :-)
Tak i lige måde Liselotte, ja du har da fået set banegården et par gange i dag :-)
SvarSletDer er nu også flot oppe hos dig Lene. En svier at følge dig med dit kamera. Flot du orker når du kommer hjem.
SvarSletPuk, som du selv ved, så giver sådan en gåtur ny energi :-)
SvarSletDejlig tur ud.......... bare ud... utrolig flotte billeder selv om det er med mobilen.....Pas nu godt på dig selv :-)
SvarSletMarianne, gåturen er den måde hvor jeg giver mig selv rum og tid til blot at tænke og være til.
SvarSlet