DAGEN DERPÅ

Jeg havde en heftig aftenvagt med to meget dårlige patienter, og hovedet summer stadig i dag af, hvad har jeg glemt at dokumentere. For patienterne og pårørende blev passet, men det her med at få skrevet ned, hvad der skete og hvad der blev gjort, det kneb lidt. Det er svært at huske det hele, og jeg nåede ikke altid at få noteret på min lille seddel, hvad jeg gjorde. Så jeg håber, at lægejournalen sammen med sygeplejejournalen giver et billede af, hvad der skete.

Datteren skulle køres på arbejde i dag, så jeg benyttede lejligheden til at gå en lang tur (7700skridt) i Kryle Klit området. Der er tomt i mange sommerhuse, så jeg havde hele området for mig selv.

Træet, der næsten har slået knude på sig selv, var der stadig.


Længere henne var et lille dyrehoved, som ved nærmere eftersyn også var af træ.




Udsynet over havet betager mig hver gang, og jeg havde hele tiden havets susen i øret sammen med enkelte fugleskrig og så i øvrigt stilhed.


I stedet for at gå til venstre gik jeg til højre, og så kom jeg i et nyt område, og her så jeg et andet dyr, en Loch Ness efterkommer?


Det er sjovt at gå lidt på lykke og fromme, normalt har jeg en rimelig god stedsans og en fin rum/retnings fornemmelse, men jeg kan også blive i tvivl, især når min koncentration eller opmærksomhed bliver forstyrret, fuldstændig som hjerneskadede der er ramt i området for denne sans. I dag var der ikke noget, der forstyrrede mig, så jeg kunne finde vej og endte ved sommerhuset igen.

PS Jeg havde selvfølgelig glemt mit kamera, så min mobil måtte nok engang holde for.