Kontoret er for trangt, når jeg skal have overblik over alle bilag, så spisebordet i stuen bliver brugt til de indledende manøvrer. Senere, når selve konteringen starter, rykker jeg ind på kontoret, hvor regnskabscomputeren står.
I stuen har jeg udsyn til mejsekuglerne og fuglenes akrobatiske evner, når de sidder på en kugle, nogle gange med hovedet nedad, og pikker frø, alt mens vinden svinger dem frem og tilbage.
Lidt usundt brændstof må der til i dag og lidt pausegymnastik for fingre og hjerne.
Som så mange andre har jeg også lidt kvalme, lidt snøft, lidt ondt i halsen, men modsat mange andre bliver mit som regel ikke til mere. Jeg har to gange i mit liv haft influenza, det varede vist en dag, en gang har jeg haft Roskildesyge og så er jeg en gang imellem forkølet, men ikke hvert år, så jeg må vist siges at være et godt liv ;-)
Tager jeg vitaminer eller andet tilskud? Nej ikke det mindste, men jeg prøver at leve sundt, få frugt og grønt, gå nogle ture, synge nogle sange og finde glæder i livet. Landmanden vil gerne give landmandslivet og kartoflerne æren ;-) men jeg har jo kun boet her de sidste 25 år, så mon ikke også mine forældres gener skal have lidt ære?
Alt dette er jo ingen garanti for, at sygdom ikke rammer mig. Er der noget, mit arbejde har lært mig, så er det den foregående sætning. Derfor gider jeg heller ikke gå og bekymre mig, om de dårlige gener nu rammer mig en dag, det er livet for kort til.
Jeg siger ikke nej til forebyggende undersøgelser for eks. tyktarmskræft, men det er så, fordi det er en snigende sygdom, som man tit opdager for sent. Lige nu kunne jeg ikke tænke mig at blive testet for diverse arvelige sygdomme via blodprøver, det er så heller ikke aktuelt for mit vedkommende. Men jeg tror ikke, at jeg ville ha mine bryster fjernet, hvis jeg fik at vide, at jeg om 10 år ville ha 50 % chance for at få brystkræft.
Nå det her indlæg endte et helt andet sted end først tiltænkt, men sådan går det sommetider. Fingrene formidler pludselig det, jeg går og tænker på inderst inde.
Hvordan har du det med diverse blodprøver, som kan vise dig sygdomme, som du måske kan få?
Åh Lene, jeg synes det er svært at svare på dit spørgsmål. "Før" var jeg også et godt liv, jeg var aldrig og er sådan set stadig aldrig syg, altså indtil jeg fik fibromyalgi for 6-7 år siden. Hvis jeg for 20 år siden havde fået tilbudt en blodprøve, som kunne vise om jeg havde risiko for fx blodpropper, højt blodtryk o.lign. så ville jeg have haft en god anledning til at ændre mit liv, at tage nogle forbehold, at gøre noget - man kan sige, at jeg godt kunne have vidst det, ved at se på min familie, men så enkelt er tingene ikke altid, det er så let at tænke, at det ikke rammer mig "jeg er jo aldrig syg". Så jeg kan godt forstå, at folk der befinder sig "i risikozonen", gerne vil testes.
SvarSletGod bedring, Lene - selvom den kommer helt af sig selv og hurtigt hos dig :-)
SvarSletJeg er fuldstændig enig i dine synspunkter - forebyggende undersøgelser og behandlinger er heller ikke altid helt ufarlige. Der dør faktisk mennesker årligt af komplikationer fra f.eks. tarmundersøgelser og forebyggende operationer osv - UNDERSØGELSERNE m.v. vel at mærke - ikke sygdom! Jeg har ved selvundersøgelse fundet en kræftknude i brystet på et tidspunkt hvor der kunne foretages radikal brystbevarende operation - og har modtaget forebyggende kemo- og stråleterapi. Jeg modtog sober vejledning og afvejede at det gav mig (og ikke mindst familien) de bedste "odds" - men jeg ville altid afveje nøje. Jeg har også overvejet om man med sikkerhed kunne sige om kræften ville blive siddende in situ og aldrig brede sig - og om jeg derved underkastede mig overbehandling - for det kan også ske - og sker - i mange tilfælde - lang kommentar, men jeg synes det er et meget væsentligt emne du berører så jeg håber et er OK?
Helle, jeg er heller ikke skråsikker, men Helle, selv folk som får en blodprop med blivende mén har svært ved at ændre deres levevis, så mon ikke du og jeg som unge ville ha trukket på skuldrene. Jeg ved det ikke, men jeg tror også det kan have en omkostning at blive testet. Så en udsendelse, hvor en ung kvinde fik fjernet begge bryster, og senere ville ha fjernet livmoderen, ville dog gerne ha et barn mere før den operation. Hun havde mistet sin mor i en ung alder. og andre kvinder i familien var også død i en ung alder af brystkræft. Jeg kan godt forstå hende, men i udsendelsen så man også hvordan hendes valg skabte problemer i familien, for nu vidste de andre, at der var en arvelig faktor, og ikke alle ønskede at blive testet.
SvarSletEt cetera, jeg ville ha truffet de samme valg som dig, slet ingen tvivl, men du har ret, behandling og forebyggelse kan også ha sin pris. Jeg spurgte min læge om forebyggende undersøgelse vedr. tarmkræft, hun sendte det videre i systemet, og jeg troede egentlig at de ville sige, ingen grund til undersøgelse, og nu er jeg så blevet indkaldt med det resultat, at hjernen grubler, hvor langt vil jeg gå i forebyggende øjemed?
SvarSletMen som du så godt skriver, vi er nødt til at få en ordentlig vejledning, så vi kan træffe et valg.
Det er et fint og tankevækkende, Lene. Jeg fik for nogle år siden helt tilfældigt at vide, at mit blodtryk var forhøjet. Jeg gav mig til at læse alt, hvad jeg kunne finde om emnet og lavede min livsstil radikalt om - og det hjalp (kan anmefale Lerk W. Lnagers bog om blodtryk). Andre sygdomme har jeg ikke tænkt over, men jeg vil læse med her, hvad du får af kommentarer.
SvarSletDet er jeg glad for at høre, Madame. For højt blodtryk er jo netop hovedårsagen til indlæggelser hos mig, og i den henseende holder jeg også øje med mit blodtryk, for det kan jeg gøre noget ved. Tak for tippet om bogen, den skal jeg vist have lånt.
SvarSletHov, der lidt rigeligt med slåfejl, men det er : "Blodtryk, Politikens sundhedsguider, med blodtrykssænkende kostplan" af Jerk W. Langer
SvarSletmadame, jeg havde regnet ud det var ham ;-) sidder med hans bog om overgangsalder og tager trøje af, trøje på og forsøger at arbejde ;-)
SvarSletLene, jeg vil lige tilføje, at jeg forsøger at tale med mine børn om risikoen og fortælle om hvordan de kan tage nogle rigtige valg, det er der jeg kan gøre en forskel, håber jeg. Heldigvis er min datter ikke-ryger og slank, men sådan var jeg også da jeg var 18, så ingen kender dagen...og det er vel egentlig ok?
SvarSletAltså, jeg glemte at kommentere, jeg skrev jo bare derudaf. Lene du har ret, jeg ville garanteret ikke ha' gjort noget som helst, da jeg var 20 år - jeg troede vist nærmest, at jeg var udødelig. Selv idag hvor jeg kender risikoen, så er det ikke særlig meget jeg får gjort, hvorfor? Jeg ved det ikke rigtigt, måske er der for meget andet som fylder.
SvarSletAltsaa hvis ikke der er noget man kan goere ved dem, saa vil jeg hellere ikke vide de eksisterer i mine gener!
SvarSletEllers synes jeg forebyggelse er at foretraekke over helberedelse og derfor soerger jeg for at faa noget motion, drikke masser af vand, spise rimelig sundt og leve livet. :)
Dejlig udsigt til fuglene - det er lige som at se ind i buret til vores Nikolaj, der tumler fornøjet rundt!
SvarSletJeg gør ikke noget særligt i forhold til at se ud i fremtiden mht sygdom, selvom vi har haft en del kræft i familien. jeg har egentlig ikke lyst til at vide noget, prøver bare først og fremmest ikke at bekymre mig for meget om noget som helst. Jeg synes nemlig jeg kan se i mange forhold, at bekymringer kan være katalysator for forskellige sygdomme. Så at nyde livet, og så i øvrigt forsøge ikke at falde for de værste syndere må være min medicin. Tak for tankevækkende indlæg!
Prøver er gode, men er ikke 100% korrekte.
SvarSletJeg fik foretaget en nakkefoldscanning og diverse blodprøver af min søn da jeg ventede ham - alle forhold var superfine indtil han blev født i uge 36; Down syndrom.
Jeg har gentagende gange omkring ham fået foretaget prøver der viste alt normalt.
Hvor jeg vedblev at sige der er noget galt og efter igen at gentage prøverne viste det sig; Stofskiftesygdom..... det samme da han fik leukæmi da var han indlagt med en alvorlig hjertebetændelse på Riget - han responderede ikke på behandlingen - jeg blev ved med at sige der er noget galt.
Fik efter nogle måneder en flok læger med over på mit hold. Man kørte ham til MR-scanning på Finsens og der kom de første resultater - en kræftknude i Brislen og så gik man videre og han fik konstateret leukæmi.
Herefter har man taget nogle rygmarvsprøver for hans "risiko" for igen at få leukæmi. De er store da han pga. sin Down Syndrom er disponerede, men jeg går aldrig til kontrol omkring dette - kun vis der opstår en mistanke.
Jeg er idag af den overbevisning at hvis man får en henvisning til en yderligere undersøgelse med henblik på en mistanke for X og tingene viser sig helt fine, men at man ikke mener de er det - så gå videre......
Men omvendt mange forebyggende undersøgelser fravælger vi idag omkring vores søn. Egentlig skal han hjertescannes hver 3 mdr.(da hans hjerte er så dårligt og skal opr). Men vi ved at man ikke operer før han er i akutfase (snart) så hvad nytter scaningerne os?
Vi kan se for hver gang at det går ned af bakke med iltningen, men procenterne siger jo intet om hvor langt han er fra akut?
Sikke en masse roderi jeg fik kastede mig ud i......
Jeg tror på en sund krop i et sundt legeme - det var vist en okay afslutning?
Jeg tager imod de generelle forbyggende undersoegelser,(hvilket minder mig om jeg skal have bestilt tid), min familie er generelt sejlivede og fejlede ikke rigtigt noget foer de var over 80, eneste undtagelse er min mormor som havde daarlig hjerte, daarlige nyrer siden hun var barn derudover var hun saa ogsaa hypokonder :-) saa jeg proever at leve nogenlunde sundt, have det godt og sjovt.
SvarSletJeg faar dog Cathrine checket en gang om aaret for scoliosis, saa vi kan goere noget ved det med det samme hvis hun har det (det har min far, hans soeskende og jeg nemlig) men det er jo lidt noget andet.
Christians foraeldre og hans soeskende proever at overtale ham til at blive testet for om han har en eller anden defekt som goer at han boer tage blodfortyndende naar han flyver. Han talte med vores laege i Danmark og de blev enige om at han bare skal tage en boernemagnyl naar han flyver for han har det daarligt med at blive testet. Viden er tit godt, men jeg giver Tina ret, hvis viden kommer til at virke negativt for en, saa er det bedre at leve i uvidenhed.
Hejsa
SvarSletHar du set at der er en henvisning til din blok i Hendes Verden?
hilsen en der har fulgt dig et stykke tid :-)
En vigtig ting du tager op Lene. Jeg er i behandling of rbåde forhøjet blodtryk og kolesterol. Mine børn har fået ordre på at få målt deres kolesterol fordi vores udmærkede læge har den holdning at det kan være arveligt. Min far lå død i sin seng efter en blodprop. Mine brødre har begge haft forhøjet kolesteroltal så forebyggelse frem for alt andet er min holdning :-)
SvarSletSå godt å høre at det ikke bare er oss som skygger unna vitamintilskudd. Det finnes vel knapt noen i verden som har sånne muligheter til et fullverdig kosthold som oss her i Norden. Trenger vi vitamintilskudd så må jo det bety at vi ikke spiser fullverdig kost. Vi ga det heller ikke til våre barn, bortsett fra i bittesmåbarnsperioden da helsestasjonen sa at vi måtte. Men jeg likte det ikke da heller.
SvarSletHåper ikke du blir syk. Og blir du det, så skyldes det garantert ikke en manglende pille.
Tankevækkende. Får selv regelmæssige prøver, ca 1 gang årlig, da jeg som ung døjede med lavt blodtryk, mor havde kræft, så jeg er nok en af dem, der ikke som sådan regner de stik vedr prøver, vil hellere hjælpes i tide, hvis der er noget frem for at komme for sent. Har i princippet gener for blodpropper fra den ene forælder, har dog ingen tendenser endnu, men hvem ved...
SvarSletHelle, når man er ramt på flere områder, så er det da langt sværere at få energi til nye vaner, men du skal nok få det indført, et skridt af gangen, jeg tror på dig :-)
SvarSletOg du har fuldstændig ret, vi kan give vores børn en god ballast i at give dem gode vaner.
Tina, generel forebyggelse er jeg også med på, men det er snarere de der sygdomme, som måske/måske ikke rammer mig, og som ville betyde at jeg f.eks skulle ha fjernet et rask bryst eller livmoder, jeg har det svært med.
Nina, den medicin er jeg med på, for livskvalitet er lige så vigtig en faktor for vores helbred.
Marianne, I er jo nogle af dem, der i den grad har sygdom og undersøgelser tæt inde på livet, så jeg vil gerne takke dig for at du har overskud til at skrive dine oplevelser ned.
SvarSletOg sygehusverden skal lære at lytte til patienternes eller forældrenes opfattelse af hvordan det står til.
Susan, jeg synes det er fornuftige valg I tager, og godt at din mand og hans læge fandt frem til en forebyggende behandling. Der findes vist specielle støttestrømper til flyture, har jeg hørt.
Velkommen her Lis, og tak for tippet, bladet er købt, og sønnen synes pludselig at moderen er lidt mere interessant ;-)
SvarSletFru Koch, der kan jeg også være med, for motion, kost og evt. tabletbehandling kan jo holde kolesteroltallet nede.
Hege, enig :-) jeg skal bare ha mit fiskeindtag sat lidt op, for jeg spiser for lidt fisk ;-)
Puk, nej hvem ved, og netop derfor gælder det om at leve livet, og du er jo en af dem, der får masser af frisk luft og motion, og det er guld værd.
Jeg forsøger i hvert fald efter bedste evne at hjælpe mig selv på længere sigt, da jeg mener,vi et stykke hen af vejen kan gøre noget selv,sætter stor pris på, jeg har alletiders muligheder for motion omkring mit hjem, hvor jeg voksede op, fik en balast med i bagagen med, man ikke bare skal sætte sig, hvilket jeg tror medvirker, jeg - som du - sjældent bla er forkølet, holder mig i gang og får fuldt ud min motion. God bedring, som jeg glemte at sige før. Puk
SvarSletTak Puk, jeg tror det blev grinet væk, halsen og kvalmem er i hvert fald væk nu :-)
SvarSletInteressant spørgsmål Lene, og ikke helt let at svare på. Skægt nok skrev jeg et selv et indlæg om noget lidt lignenede for et par dage siden. Jeg tror det er fornuftigt at indhente så mange oplysninger som muligt fra forskellige kilder så man kan træffe et velinformeret valg om hvad der er rigtigt for en selv.
SvarSletOg det gælder både undersøgelser og levevis.
enig nurhanne :-) og jeg er rigtig glad for at vende spørgsmålet med alle jer andre, for det giver meget.
SvarSlet