søndag, november 04, 2007

MORGENSTART

Trods det sene sovetidspunkt er alle mand af huse undtagen mig. De to unge mænd skulle være lyd og powerpoint mænd til gudstjeneste. Datteren kunne i nat ikke finde nogle, der ville dele en taxi til Aalborg, så hun skulle også tidlig af sted i dag til kærestehygge på Egholm (en lille ø i Limfjorden midt mellem Aalborg og Nørresundby). Landmanden skulle passe grise, og så stod jeg op, ristede brød, lunede boller og bryggede te, sådan at alle kunne komme godt ud af huset.

Nu hygger jeg mig ved computeren med strikketøj og te. Printerbakken gør det ud for garnholder, og jeg sidder her og gør mig mentalt klar til en gåtur. Vejret er solrig, garanteret koldt, men der skal lidt frisk luft og senere et bad til at friske hjernen op.

De to ting er mine favoritter, når jeg er lidt træt og uoplagt, hvad er din mirakelkur?

4 kommentarer:

  1. Frisk luft til hjernen er rigtig god medicin. Og septembers himmel er så blå her hos os. Solen skinner - det er søndag og hvem kan så være trist ret længe ad gangen. God søndag til dig og god gå-tur!

    SvarSlet
  2. tak i lige måde fru koch

    SvarSlet
  3. Ja, min kur er nok noget af det samme, men der hører i den grad musik med.... hvad det er, afhænger meget af humøret... og så er jeg nok ikke så meget ude :(
    Håber du har nydt din gåtur..

    SvarSlet
  4. Musikken, Jette, den kommer ude i bilen på vej til arbejde ;-)

    SvarSlet