MÅNESKIN

Månen er smuk i aften, skyerne ligger som små pletter på himlen, og ind imellem dem kan månen skinne og stjernerne funkle. Vejret er frisk og klar, og var jeg ikke mørkeræd, gik jeg en tur ud i mørket.

Jeg mindes de dejlige nætter, hvor jeg lå i soveposen og kiggede på stjerner sammen med veninderne i spejderpatruljen. Bålet knitrede, og maven var mæt af halvbagt snobrød med syltetøj eller ketchup til. Stemmen var hæs af latter og masser af sange.

Laika skal forestille at være min vagthund, når jeg går over i kartoffelhuset, hvor tørretumbleren står i et rum, men hun hopper bare rundt om mig og tror, vi leger, når jeg snakker til hende. Hun danser nærmest og synes, vi har det så sjovt.

Det meste af dagen ligger hun i sin kurv, det er sjældent at hun går med ud i kartoffelhuset sammen med landmanden og sønnen, men i dag hvor jeg skulle hjælpe med sortering, ville hun med. Så sidder Laika pænt inde under sorterbordet, og al jorden drysser ned i hendes pels, men hun nyder at kunne lægge hovedet op af først mit ben og når jeg bliver træt af det, så over til landmanden og hvile hovedet på hans ben. Det er vist slet ikke så ringe endda at være en kartoffelhund ;-)