STILLE SØNDAG

Nu må vi da være udhvilet!

Lørdag blev en LAD lørdag, landmanden var til hundetræning, og jeg vaskede lidt tøj og lavede aftensmad, men derudover sank vi sammen i sofa og stol og sov eller så fjernsyn.

Jeg må have sovet ca 10 timer, og alligevel er jeg tung i kroppen.

Der lægges planer om lidt indhold i søndagen, og jeg har gået 20 minutter med hundene, så de kunne få brugt noget energi.

Om der sker mere på denne stille søndag, hvor sneen dæmper de få lyde, der er her på landet, vides ikke. Vi får se.

Hvordan tegner din søndag sig til at blive?

TVÆRFAGLIGHED

Samarbejde mellem forskellige faggrupper kan være en udfordring. Så snart der er samarbejde kalder man det ofte tværfagligt, men ofte er det flerfagligt samarbejde.

Hvad mener jeg med det?

Flerfagligt samarbejde er defineret ved, at man arbejder sammen, men med hver sine mål og med hver sin monofaglige tilgang til opgaven.

Tværfagligt samarbejde er defineret ved, at man arbejder sammen og har fælles mål, man kommer med sin egen monofaglige viden, men kan godt tage samme arbejdsopgaver. I den  bredeste definition skelner man ikke mellem, hvad der er dit arbejdsområde eller mit. Problemstillingen eller opgaven er det, der bestemmer, hvem der tager opgaven.

Vi har til tider tværfagligt samarbejde, til tider flerfagligt samarbejde, ingen af delene er det bedste, de supplerer hinanden.

I går havde vi, synes jeg, et godt møde tværfagligt. Terapeuter, socialrådgiver og plejepersonalet mødtes til en halv times lærende konference, hvor vi drøftede, hvad vi forstod ved et ADL møde, og hvordan vi kunne bruge det til gavn for patienten, men så sandelig også til gavn for udviklingen i hver vores faglighed.

ADL står for Almindelig Daglig Livsførelse. Det dækker alt det, du og jeg gør uden at tænke over det. Vi står op, vasker os, trækker i tøjet, lægger makeup/barberer os, laver morgenmad, spiser morgenmad, rydder op, gør rent, handler ind, arbejder ved computer, syr, strikker, udfører vores arbejdsfunktioner, passer vores børn, tænker ideer, læser, skriver, cykler, kører bil osv. Bliver man ramt af en blodprop eller er blødning er selvfølgeligheden i det nævnte ikke mere en selvfølgelighed.

Læring foregår bedst i det daglige miljø. Det er nemmere at lære at vaske op, brygge kaffe, arbejde ved computer ved at gøre tingene og ikke blot få dem fortalt. Sådan gælder det for os alle, ikke blot for hjerneskadede.

Derfor stejler sygeplejepersonale ofte, når patienter og pårørende siger, der er for lidt træning, for al dagligdags aktivitet på vores afdeling er træning. Så træning er ikke kun den time med terapeuten, men hele dagens forløb. Derfor er det også vigtig, at plejepersonale ved noget om læring i dagligdags aktivitet. Samtidig er vi et akut afsnit, så der kan være mange ting, som kan hæmme træningen, og her har plejepersonalet deres spidskompetence. Er man forstoppet, har man besværet vejrtrækning, har man feber, har man besvær med at tømme blæren, er munden tør og med risiko for mundbetændelse eller svamp, så påvirker alle disse faktorer evnen til at lære nyt, til at træne, osv.

ADL mødet er hos os defineret ved, at en problemstilling ses på tværfagligt, det foregår hos patienten, hvor en enkelt delfunktion eller en funktion tages op. Det kunne være, hvordan hjælper vi patienten til selv at tage del i eks. barbering, tandbørstning eller et brusebad? Hvordan hjælper vi en patient til at komme ud af sengen uden fortælle med ord, hvad hun skal gøre? Hvordan hjælper vi en patient til at finde sin indre midtlinje og sidde godt i en kørestol uden hele tiden at skubbe sig til siden og dermed få spændinger i kroppen eller tryk på udsatte steder?

Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg lærer utroligt meget af fysioterapeuter og ergoterapeuters tilgang til ADL aktiviteter med en patient, jeg tror også, og det bekræftede terapeuterne, at de lærer af os. De ser typisk patienten hver en time om dagen, vi som samlet plejepersonale ser patienten i 24 timer, ser hvor problemerne opstår.

Vi samarbejder tværfagligt i forhold til vurdering af patientens problemstillingerog planlægning af de langsigtede mål ved daglige konferencer, og mødet i går sætter forhåbentlig fokus på, hvor vi kan blive endnu bedre til at samarbejde tværfagligt ude ved patienten.

Og nu vil jeg nyde fridagen efter en hektisk dag i går både på arbejde, men også bagefter med at være en af 4, som stod for et MC arrangement for 70 personer med hjemmebag i lange baner.

Må din lørdag blive lys som solen, glitrende som sneen og rolig som vinden.

HER I VORES HUS

Sammen med alle de andre sygeplejersker i Danmark ejer jeg et hus i København. Der var megen snak, da Dansk Sygeplejeråd købte et hus tæt på Amalienborg og ud til vandet, var det nu fornuftigt, var det ikke at ødsle med pengene?

Den diskussion er over nu, og da chancen bød sig for at se Kvæsthuset sammen med Inge, var det bare med at finde et tidspunkt.

Havde det været sommer, kunne vi have siddet udenfor og nydt frokosten.

Havde det været sommer, kunne jeg nok slet ikke have gået i rask tempo over broen ved Nyhavn, der ville formentlig have været fyldt med turister.

Nu valgte jeg i stedet for en dag med bidende kulde, så jeg havde Nyhavn for mig selv .

Kvæsthuset ligger med udsigt til Operahuset og indsejlingen til København. Udefra er det måske ikke det mest prangende hus på kajen, men indenfor er der lyst, masser af grønne planter og selv om alle har åbne kontorlandskaber, så gør de mange niveauer i husene, for der er flere huse, at det ikke føles så åbent.

Min skridttæller vister 12000 skridt til aften, og mange af skridtene tog jeg inde i Kvæsthuset. Inge var en fantastisk rundviser, og selv inde på ledergangen kom vi, men min formand har travlt i disse dage med forhandlinger, så jeg nøjedes med at konstatere, at også formanden sidder i de åbne kontorlandskaber.

Nu ved jeg, at huset er åbent for mig, også selv om jeg ikke kendte Inge.

Første gang jeg skulle møde mennesker, jeg kendte fra bloggen, var jeg lidt nervøs, kunne vi nu tale sammen? Det er jeg ikke mere, for jeg ved, at vi ved at følge med i hinandens blogge har en basis, vi kan bygge samtalen på. Også denne gang gik snakken nemt, og Inge var dejligt selskab. Endnu en gang tak, Inge.

Turen tilbage til citybussen ved Nyhavn gik ad promenaden ved Skuespilhuset. De udvendige trappetrin på Vor Frelsers Kirke fik minder frem fra gymnasiet, hvor jeg måtte sige hej til min højdeskræk der på trapperne, men ikke kunne komme ind igen, fordi vi var så mange.

Buschaufføren uddelte roser i anledning af Valentinsdag og det viste sig, at han som mange andre københavnere var indvandret fra Jylland.

Hverdagen med arbejde er tilbage for fuld skrue, men snart byder weekenden sig til med fridage.

Og i morges gik det op for mig, at jeg er blevet vant til snekørsel, for jeg overvejede end ikke at snuppe landmandens 4hjulstrækker, selvom der lå et ordentlig lag sne. Det var bare med at holde tungen lige i munden, holde foden fast på speederen, så jeg ikke satte mig fast eller skred væk fra vejen. Hvor vejen sluttede og markerne, som ligger lavere end vejen, begyndte, kunne jeg ikke se. Jeg kørte bare.

Må torsdag aften være god ved dig.

DET ER EN KOLD TID

men den indre varme har jeg efter skønne dage i selskab med først datter og til sidst sønnen.

Der er blevet hygget med biograftur, jeg kan varmt anbefale The Tree, en film, som både rummer stille og dramatiske sekvenser. En film som følger en families sorg over faderens pludselige død og især den lille datters tro på, at faderens ånd bor i det kæmpestore træ ved siden af huset.

Der er spist kartoffelkager fra Lagkagehuset, der er gået tur på Assistens Kirkegården, det var hundehamrende koldt, men vi trængte til frisk luft og motion efter den lækre kage.

Datteren mente, vi skulle lave muslinger, og det lykkedes, uden at vi blev dårlige dagen efter.

Både datteren og sønnen dagen efter blev tilbudt spisning på restaurant, men begge ville hellere have hjemmelavet mad. Jeg hopper gerne over, hvor gærdet er lavest herhjemme, hvad angår aftensmad (i aften har vi f.eks fået pandekager), men at lave mad sammen med mine børn er hyggeligt, så det nød jeg.

Men allermest nød jeg at se mine børn i øjnene og at kunne give dem knus og kram.

NU SNER DET, NU SNER DET

Nu sner det, nu sner det

jeg sidder her og ser det

og jeg må gerne komme ud i det

fordi jeg skal på arbejde.

Den gamle børnesang kører inde i mit hoved, men jeg er ikke forkølet, så ikke noget med varm mælk og honningsaft og en lun sofa.

Selvom sneen er smuk og skøn, så er vinden kold, så jeg pakker mig godt ind og drager af gårde.

Ha en god dag.

VED VINDUET

Så sidder jeg her ved vinduet.

Jeg nyder at iagttage storbyens liv. Faktisk er der netop her meget stille, der er udsyn og himmel, men træder jeg udenfor hoveddøren og går ned af gaden, står jeg ved Nørrebrogade. Her vrimler det med mennesker overalt, cykler drøner forbi, handlende åbner butikker med alskens mulig tingeltangel.

Tager jeg så 5A ind til byen, får jeg hver gang oplevelser, som får mig til at smile og endnu en gang til at konstatere, jeg elsker København.

I går aftes fulgte jeg med i en ung komponists forsøg på at skaffe udstyr til hans første job, og han havde en klar og tydelig stemme, som gjorde det umuligt for den halvdøve nordjyde at vende det døve øre til mobilsnakken ;-)

Ved stuevinduet har jeg udkig til andre boliger, og ved køkkenvinduet har jeg udkig til en kæmpegård med træer,boldbane, små haver og kælkebakke , dvs til daglig er det nu en lille bakke med et lille vandløb på skåle, men med sne på bliver den forvandlet. Dem, der fandt på at slå alle baggårdene sammen til et fælles areal, men stadig bibeholdt en lille have tæt op mod det enkelte hus, var kloge. Her er luft og himmel, og samtidig har beboerne i datterens hus lavet en lille hyggekrog med borde og stole samt krukker i deres lille hjørne.

Mens datteren gør sig klar til skolegang, nyder jeg en kop te og skriver indlæg. Jeg har en aftale med Inge om at se "mit" hus, Dansk Sygeplejeråds flotte domicil ved vandet, det glæder jeg mig til.

Må din mandag blive fyldt med lys og glæde.

GIV DIG SELV ET KNUS

Sådan starter et af vores små programmer til morgengymnastikken på arbejdet.

Lørdagen har været dejlig,

luften gnitrede, himlen strålede,

svanerne fløj,

dyrene nippede græs,

små strå skabte stjernebilleder på de frosne vandpytter

og kroppen nød gåturen.

Jeg samler på gode oplevelser, og dagens gåtur var en af dem.

Resten af dagen har der stået husmor på.

Nu er der kringler og boller i fryseren, nyt sengetøj på sengene, squashboller, kartoffelpizza og squashgratin til landmanden. Han skulle jo nødigt sulte, mens jeg er væk.

Blomsterne er vandet, tøj er vasket og lagt sammen, der er vasket op, og en bog er læst.

Jeg mangler kun at pakke, printe billetter ud og gå i seng.

Det har været en god dag, og jeg må gerne give mig selv et knus.

LØRDAGSTANKER

Dagen i går strøg hurtigt af sted, vi var få på arbejde, og patienttyngden har ændret sig, nu er der mange, der har brug for hjælp til alt, og få, der kan klare sig selv.

Min hjerne blev udfordret,  jeg var praktisk, jeg var undervisende, havde en medicinstuderende med som fast vagt, som var ny hos den ene patient, jeg var undersøgende i forhold til problemstillinger, der vedrørte andre specialer, jeg var informerende, jeg var i gang hele tiden, jeg havde ikke overskud til at være kollega, til gengæld havde mine kolleger, som også havde travlt, overskud til at sige, nu skal du have noget at spise, Lene.

Jeg var brugt, da arbejdsdagen sluttede en halv time senere end beregnet. Og hjernen holder ikke op med at beskæftige sig med arbejdsdagen, selvom jeg nu har 4 fridage.

Jeg har ringet til mine kolleger i dag med en oplysning, som ret beset nok ikke var nødvendig for dem, men for mig var det nødvendigt, at de fik det at vide.

Solen skinner lystigt udenfor, landmanden og Istvan er taget til deres første hundetræning, Laika og jeg vil gå en tur, det trænger vi begge til. Min krop skriger efter motion, den er en modvillig samarbejdspartner lige for tiden, det skal der gøres noget ved.

Bagefter står resten af dagen på indkøb og bagning. Landmanden og en MCkammerat står for et arrangement næste uge, hvor de har lovet hjemmebag til kaffen, så jeg skal stå for kringle til 70 personer samt 35 boller og 4 lagkager.

I morgen drager jeg til København på en miniferie, jeg har tilladt mig den luksus at bestille plads på 1.klasse (der var et godt tilbud), 90 kr kostede det ekstra, men så er der gratis te, vand og frugt, og med DSB priser kunne jeg nemt bruge lige så mange penge på det samme på standard klasse. Lykken er et tog i en stillekupe med strikketøj, bøger, blade og ro.

Hjemturen bliver med fly, det var det billigste på det tidspunkt.

Jeg glæder mig.

Ha en god lørdag.

FOD PÅ OG HAT MED

I går forsøgte jeg at have fod på kontoret.

I dag vil jeg mene, at jeg er på hat med sygeplejen til apopleksipatienter.

Hat er noget, jeg ikke bruger. Hue kan være en nødvendighed, men allerhelst vil jeg gå med hovedet bar (og hvis du får associationer til en anden bar legemsdel, man i følge sangen kan gå bar med, så er det ikke mig, der begyndte at nynne den)

Ha en god fredag.

FOD PÅ MADEN

Mens fridagen stille og roligt går sin gang, og jeg har på nuværende tidspunkt gået mere end på mit arbejde i går, forsøger jeg at få fod på kontoret. Det er et kedeligt job, og hvordan jeg blev udnævnt til ansvarlig for det, fortaber sig i den gråtonede dag.

Indimellem strikker jeg på et sjal med det lækreste garn og nu på rundpind. Liselotte har gentagne gange foreslået mig at strikke på rundpinde, også når jeg strikker frem og tilbage , men næh nej det troede jeg ikke duede. Nu har Liselotte lånt mig en god kvalitetsrundpind, og jeg er overbevist!

Kursusplanen for mit næste diplommodul, som skal foregå i Århus og med emnet rehabilitering af patienter med neurolidelser, nærlæses. Det lyder spændende, og jeg må i gang med at studere bogpriser på nettet.

Frokosten bliver rester fra køleskabet, den vil jeg nyde, før kontoret og de tiltagende papirbunker indtages igen.

Hermed mit bidrag til onsdagens og torsdagens fotoleg.

Og må du få en god dag trods den silende regn.

ONSDAGSVENLIGHED

Hanne introducerede mig i en kommentar for udtrykket at møde sig selv med venlighed. Det har jeg gjort i dag, men hverdagen har også mødt mig med venlighed.

Jeg nød at være på arbejde, at få lov til at arbejde med sygepleje i praksis, at lade patientens behov bestemme dagen, som blev anderledes end jeg havde tænkt mig.

Dagens arbejde sluttede kl 14, så jeg fik tid til en smut ud til grin og hygge ved langbordet. Mobilen var sat til alarm, for min venlighedsordination lød på 1½ time. Jeg kom helt til at savne at have en teenager hjemme ved bordet, en teenager som kan kombinere opgaveskrivning og hyggesnak.

Hjemme tager landmand og hundene nu en powernap, mens jeg laver aftensmad. Fyldte koteletter, kartofler og en god salat, nemt og forhåbentligt godt.

Og aftenen byder som vanligt på gospelsang for mit vedkommende, mens landmanden sikkert finder kanalen med fodbold.

Onsdagsvenlighed i den grad.

Og der varsles sne igen, sådan så det ud for et år siden på det her tidspunkt, det behøver vejret ikke at gøre efter i år. Hvis vejret vil være så venlig!

FORFRISKENDE PENSELSTRØG

Jeg ser for mig et billede eller en genstand, som nænsomt bliver børstet med en pensel og måske pudses der, så det, der lå gemt bag lag af skidt/støv, fremstår frisk og med ny glans.

Brush up betyder på engelsk at pudse op.

Vi har haft kursus for hele personalet, brush up kursus kalder vi det. Dette var nr 2, siden vi blev et selvstændigt afsnit for 2 år siden.

Hvordan kan I klare det, er der ikke nedskæringer? Jo men det her er en investering i kompetenceudvikling, som min ledelse har valgt, og som alle støtter op om. Dagvagterne møder op på afdelingen og hjælper med at få vasket patienterne, og kl. 9 går kursusdeltagerne fra til 6 timers undervisning.

Tre dage har jeg stået for kurset, tre dage har jeg fået lov til at se mine kolleger være engageret, se at noget pludselig bliver sat ind i en sammenhæng, de kan bruge i praksis. Tre dage har en af vore overlæger,  vores undervisningsansvarlig sygeplejerske, vores afdelingssygeplejerske og jeg gentaget os selv, og alligevel er det blevet tre forskellige sessioner.

Jeg var træt, men tilfreds, da jeg slukkede lyset i auditoriet.

På vej hjem ringede landmanden, om jeg ville med ned med kartofler til en gårdbutik, og bagefter i IKEA med aftensmad inkluderet. Om jeg ville?

Vi nåede en kop te hjemme, og mens landmanden fik kartoffelstøvet vasket af sig, skrev jeg forrige indlæg.

Mens bilen kørte af sted ud i mørket, og radioen spillede god musik, slumrede jeg. Kartoffelsække blev båret ind i butikken, det blev til adskillige skridt, og bagefter skridtede vi IKEA af.

Nu er der sat vasketøj over, opvaskemaskinen gør sit arbejde og jeg nyder bevidstheden om en dag, en ganske almindelig hverdag og alligevel en hverdag, der har børstet støvet af mig og forfrisket mig.

RAPPORT FRA EN GULVSPAND

Hannes fotoleg er nu kommet til renholdelse af hjemmet.

Tja, gulvspanden er nu kun i brug i bryggerset, hvor Istvan og Laika kappes om at få mest beskidte poter nøjagtig på den dag, hvor husalfen har drysset sit magiske rengøringspulver udover huset.

Fruen i huset står for blomsternes vedligeholdelse, og som det ses, går fruen ind for, at selv i forfald findes der skønhed.

MIN LILLE HULE

Jeg har puttet mig i dag, glemt alt om planer og bare ligget under tæppet, drukket spandevis af te , set fjernsyn og læst bøger.

Et hurtigt smut til købmanden og et kig på sommerhuset i selskab med landmanden er alt, jeg har været udenfor.

Vinden og regnen har gjort sit til, at jeg har nydt min lille hule.

OG HØR LILLE MOR

hvad har du i din kurv i dag?

Hannes foto/hverdagsleg er skudt i gang. Normalt har jeg ikke deltaget i disse forskellige fotoleg, men lige nu trænger jeg til en lille udfordring, så jeg prøver at hænge på i denne uge.

Dagens tema er, hvad har du i din kurv i dag?

Og med det samme kom den gamle børnesang frem i erindringen.

||: Og hør, lille mor,
hvad har du i din kurv i dag? :||
||: Kyllinger, kyllinger, gæs og høns :||
og en dejlig hane med sporer.
Hvad siger kylling?
Pip, pip, pip!
Hvad siger gåsen?
Gæk, gæk, gæk!
Hvad siger hønen?
Kluk, kluk, kluk!
Hvad siger hanen,
hanen med sporer?
Kykliky!

Jeg er ikke taskedame, så når mine unge kolleger kommenterer mit gode valg af arbejdstaske, hvor der kan være alskens litteratur i, så må jeg blot melde hus forbi. Den er ligesom min fridagstaske købt af landmanden og givet i gave til mig, uden at jeg vidste, jeg ønskede mig sådan en. Men hvor er jeg glad for dem. De er rummelige, kan indeholde min store pung, min kalender, min creme til læberne, min mobil, og så er der plads til alt muligt andet, så jeg af og til bliver væk i dem ;-)

Kurven er min taske, når der skal handles ind og i den ligger nettet fra mit jubilæum som 10. gangs donor, de to tilsammen kan rumme mine hverdagsindkøb.

I dag er det fridag efter tre aftenvagter, så jeg tager det stille og roligt, men senere hen i dag skal der handles ind, findes systue til forskellige gøremål, samt en ny lampe i Ikea, jeg blev lidt for hårdhændet med støvekluden i forgårs.

Må du få en god dag med tid til at fylde livsglæde og energi i din kurv.

EN HUND EFTER REKLAMER

Jeg syntes, den kurv på bryggersbordet var så smart. Her røg alle reklamer i, og så røg de ud ugen efter.

I går aftes fik reklamerne en ny funktion, heldigvis hørte landmanden bumpet, da Istvan udforskede sine evner i at stå på bagben og se, hvor meget man kan nå på bryggersbordet!

Jeg må vist hellere udforske, om en travetur kan få aftenvagtbluesfølelsen ud af kroppen inden vagten i aften.

Ha en god søndag med tid til at udforske, hvad du har lyst til

BLITZ ELLER IKKE BLITZ

Normalt slår jeg blitzen fra, når jeg tager billeder. Indendørs giver blitzen et hårdt skær, og i mørkningen bliver lyset anderledes med blitz.

Jeg har ikke sat mig ind i fotograferingens mysterium, jeg skyder bare med indstillingen sat på auto eller makro. En dag (når jeg bliver pensioneret) kan jeg fordybe mig i mit spejlreflekskameras muligheder, lige nu står det ikke på listen over ting, jeg meget gerne vil.

Ofte når jeg tager billeder, vælger kameraet blitzen til, og så slår jeg blitzen fra.

I forgårs, da jeg gik en tur med fokus på at opdage de små detaljer i naturen, ville jeg fotografere kogler på gren.

Jeg glemte at slå blitzen fra i første omgang, så jeg tog to billeder af samme motiv.

Nu kan jeg så se, at det med blitzen faktisk er det pæneste i min optik.

 

Jeg skal også have taget mig sammen til at købe et nyt lommekamera, jeg savner at have et lille nemt kamera med i lommen i stedet for det store kamera. Og snart bliver det motorcykeltid igen (jo det gør, selvom det synes langt væk lige nu). Det er jo en del af min motorcykelidentitet at have kameraet parat, når vi drøner rundt i alle de riger og lande.

Hvordan er din tilgang til fotografering?

MINDFULLNESS

Og så sad jeg der, avisen lå på bordet, og jeg læste temaet om meditation, yoga og mindfullness, det handler om at være i nuet, at fokusere på her og nu, opmærksomhed på vejrtrækningen.

Pludselig stoppede jeg op, for hvad var jeg i gang med samtidig med læsningen?

Korrekt!

Jeg spiste min frokost, men lagde jeg overhovedet mærke til min frokost? Ville jeg kunne fortælle dig bagefter, om det smagte godt? Overhovedet ikke.

Avisen blev lagt til side, og jeg smagte på kombinationen af rugbrød, æg og lidt mayonaise; jeg smagte på kombinationen af bønner og tomater med drys af fem forskellige slags peber. Jeg smagte på min mad, jeg spiste langsomt, jeg nød min mad.

I dag kunne jeg være vågnet med Charlottes morgensang som akkompagnement, jeg kunne have spist morgenmad i stilhed med alle sanserne slået til. Desværre er det min arbejdsweekend, så denne gang blev der ingen retræte til mig.

Men det bliver der igen!

Tid til stilhed, tid til tanker, tid til at sanse alt omkring mig, tid til fordybelse, tid til at få fyldt i min åndelige rygsæk.

Jeg skal nok finde tiden dertil. Indtil da vil jeg øve mig i ikke at gøre alting på en gang.

FOKUS

Ind imellem overvejer jeg at stoppe med at blogge, men aldrig sådan for alvor, for det at blogge giver mig så meget, af og til har jeg bare så svært ved at holde fokus på det positive. Og det er min beslutning, at min blog overvejende skal være fokuseret på det positive i livet. Om det lykkes , må andre afgøre.

Indlæggene står ikke i kø lige for tiden, men her til morgen læser jeg Bettys indlæg, og så popper der et minde op.

Da min mor bliver syg for sidste gang og dør 4 uger efter, var mine forældre med os i sommerhus for at fejre min fødselsdag og palmesøndag. Min mor var en sej kvinde, 8 års kræftsygdom tillod hun ikke at gøre sig til klynker.

Denne morgen gik hun i bad, hun var træt, afkræftet, havde ingen appetit, havde kvalme, men da hun kom ud af badet, stod hun i stuen, lod sollyset bade sig og sagde, hvor er det dejligt, at jeg selv kan klare badet.

Mit fokus i dag skal være på

en dejlig fridag, hvor jeg ikke skal tænke på at gøre rent, men har en rengøringshjælp, der rumsterer med klud og spand

et regnskab, der skal laves, som giver mig mulighed for at sidde stille med et krus te og nyde dagens gang på gården.

en mulighed for en travetur, når dagens arbejde er omme

en tur til biblioteket, hvor en bog venter på mig

en snak senere med mine børn på mobilen

energi til at lave et godt måltid mad til en landmand og hans kone

Tak Betty for at hjælpe mig til at fokusere.

EN FRYD FOR ØJET

Når jeg kører op over den lille bakketop, ser jeg min fødeby, en lille landsby. Den har som så mange andre byer sendt små knopper af villakvarterer ud fra byen.

Da jeg var 14 år, flyttede vi som de første ud på en mark over for den nye centralskole. Senere hen fulgte mange andre efter.

Fra den lille bakketop kan jeg se vejen, hvor min far bor.

I dag vejede flag overalt på vejen til ære for min far. Jeg blev helt rørt, jeg vidste godt, at de markerer mærkedage ved at samle penge ind til gave, men det var faktisk endnu skønnere at se så mange flag oppe på en ganske almindelig hverdagsformiddag.

Flaglinen hos min far valgte i dag at stå af, så min søster havde været ude med små flag foran huset.

Min far nød dagen sammen med vi tre jyske døtre, og mange huskede vor fars 80 års fødselsdag både med breve, blomster, gaver og besøg.

Hjemme på gården havde landmanden fået buketter med fra en gårdbutik. Dem syntes Istvan skulle spredes som et blomsterhav på bryggersgulvet, men heldigvis fik landmanden reddet nogle af blomsterne.

Dem har jeg nu fået fordelt i vaser, så der også her er noget dejligt at se på.