LØRDAG MED LUFT

Lungerne er blevet luftet, stemmebåndene tager den med ro nu efter flere timers sang.

Traveturen i dag på 6 km gav luft til hele kroppen. Tempoet blev skruet op for at udfordre konditionen.

Tid blev der dog til at stoppe op og fotografere pigen med det smukke luftige hår.

Kan du ikke se hende?

Det kan jeg, og jeg kan se hende sammen med min lille pige på 5 år, som med to græsstrå havde to piger, der snakkede sammen. Som de da slog med håret, bølgerne gik højt, og især da den ene blev til moderen! Hold da op som den mor skældte ud, jeg kunne desværre genkende nogle af mine vendinger, andre havde jeg aldrig brugt over for mine børn. Fantasien fejlede ikke noget hos mine børn, og skal jeg sige noget, jeg var god til, så var det at lade fantasien blomstre hos mine børn, at give dem rum, tid og støtte til at være i fantasiens verden.

Se, nu var jeg allerede ved at skrive videre om   det,  jeg ikke var god til, men jeg øver mig i anerkendende kommunikation, også overfor mig selv.

 

 

Noget andet jeg øver mig på er at få brugt rester, så i dag blev aftensmaden lidt tapasagtig. Ovnbagte rodfrugter blev til en salat, bønner fik selskab af majs, rødløg og fetaost. Gammelt brød blev sammen med rynkede tomater og fetaost ristet i ovnen. En overmoden avocado blev most sammen med løg, tomat og saften fra en rynket lime. Resterne fra mit bidrag til fællesfrokosten i dag, spanske pølser, skinke, oliven og hvidløg fuldendte billedet, og vinen dertil blev min afdelings gave til vores sølvbryllup. Ja ja jeg ved det godt, guacamolen kunne godt have været i en pænere skål, men den smagte godt alligevel!

Om lidt er det fodboldtid, og vinens virkning på den trætte frue har afgjort, at der ikke skal læses fagbøger i aften

Må din dag have givet dig luft og energi.

PÅFYLDNING

Der skal fyldes på af livsglæde og energi i dag.

Der skal synges gospelsange.

Der skal leges rytmelege, hvor hele kroppen er med. Fødderne tramper grundrytmen, hænderne klapper de skæve rytmer, og kroppen fornemmer hele tiden den konstante rytme.

Der skal grines, drikkes te, spises frokost, og når dagen gør sig klar til eftermiddagste, kører vi hjem, klar til den første koncert i år.

Inden da skal maven og hjernen have kontant energi, solfrugter og proteiner.

Ha en god lørdag.

FREDAG EFTERMIDDAG

Det er weekend!

Der er udsigt til

en kortere nat mellem lørdag og søndag

en lørdag med sang (koret skal øve hele dagen)

en søndag med læsning af diverse artikler med henblik på at blive klogere på, hvad jeg vil skrive opgave om.

en fredag aften, hvor jeg hopper over det lave gærde. Landmanden skallige om lidt køres nordpå efter en traktor og gyllespreder. På hjemturen skal der handles ind, jeg har opdaget Godt begyndt tilbuddene i Føtes, mad i den sunde ende af fast food begrebet, det bliver vores aftensmad.

traveturene, som skal trippes. Skal jeg mon kalde min skridtæller for en triptæller?

Ha en rigtig god fredag aften

MIN HJERNE

Vi tænker måske ikke over det, når vi kan, men når vi ikke kan, så lægger vi mærke til det.

At gå er ikke blot at gå, dine ben bevæger sig, men hele kroppen har en rytme, dine arme svinger med.

At spise indebærer ikke blot at kunne bevæge begge arme, dit syn afstandsbedømmer, din hjerne foretager beregninger i forhold til den styrke, dine muskler skal bruge for at skære kødet ud eller for at kunne løfte glasset.

At læse en tekst og forstå den indebærer ikke blot, at dit syn er i orden, din hjerne skal forvandle de input, du får fra øjnene, til meningsfuldhed. Din hjerne skal forstå ordene, og for at du kan huske dem, skal din arbejdshukommelse i gang med at hente informationer fra de forskellige hukommelseslagre, så den nye viden kan kobles til allerede kendt viden, først herefter bliver det lagret.

At kunne tale med et menneske kræver ikke blot, at du kan tale og lytte, du skal kunne forstå det sagte, du skal forholde dig til det og sammen med de informationer din hjerne allerede har, skal du danne din mening. Du skal også kunne omsætte denne mening til ord. Derudover kræver en samtale, at du kan fastholde din opmærksomhed, at du ikke bliver afledt af et billede, der hænger skævt eller lyde udefra.

Der er så meget, der kan gå galt, så ret beset er det fantastisk, at vi ikke behøver at tænke over alt dette normalt.

Min hjerne har fået lidt luft/ ny energi af en god nats søvn og en lang travetur med Laika, da jeg var hjemme igen ved 17 tiden. I følge I forms ruteplanner en tur på 5 km og med 11.000 skridt, dvs skridtlængde på 45 cm. Min skridttæller viste 6600 skridt, dvs en skridtlængde på 75 cm.Det passer med, at jeg har målt min skridtlængde til 80 cm og prøvede at gå med kortere skridt for at få flere skridt på tælleren. Så kan min hjerne bedre forstå, at andre nemt ryger op på 18000 skridt, hvor jeg har svært ved at nå over 10000, selvom jeg går meget på arbejde.

Uanset hvad gjorde turen godt, og jeg er klar til en ny dag på vejene.

DET SKETE SÅ BAR IK DET DER

Faldt i søvn mellem computer og bøger på sofaen i aftes. Landmanden faldt i søvn i stolen. Han vækkede mig, da han vågnede lidt over midnat.

Herefter faldt jeg i søvn igen ved 4 tiden,uret ringede kl 6! Undervisningsdagen sluttede kl 15.30, retur på matriklen kl 17.30.

Er jeg træt? Også i den grad. Der er nu forbud mod at vække mig, hvis jeg laver det nummer en gang til.

HUSK DET

Når jeg læser om hukommelsesproblemer og om de forskellige typer hukommelse, går min hjerne i sort.

Jeg har svært ved at holde min opmærksomhed rettet mod det jeg læser.

Jeg har svært ved at holde koncentrationen, jeg bliver let afledt af lyde omkring mig.

Kort sagt min hjerne har bildt mig ind, at det er svært.

Forleden dag havde vi en rigtig dygtig neuropsykolog til at undervise, og han sagde; glem alt om de forskellige typer.

Husk at der er to slags hukommelse: der er den eksplicitte og den implicitte.

Den eksplicitte er den, vi kan være bevidste om, og den implicitte er den, vi ikke er bevidste om.

Den eksplicitte hukommelse kan være episodisk,dvs.det er hukommelse for begivenheder, ting vi forbinder med ting i vores liv. Den eksplicitte hukommelse kan også være semantisk, dvs. det er faktuel viden, så som Paris er hovedstaden i Frankrig. Det er noget, jeg ved, jeg ved måske ikke, hvor jeg ved det fra.

Den implicitte hukommelse er sådan noget som at cykle. Det gør jeg bare. Hvis jeg nu skal beskrive, hvordan jeg gør det? Det ville vist blive en lang forklaring og alligevel ikke fyldestgørende for alt, der skal til, for at jeg kan cykle. I den implicitte hukommelse ligger også det, man kalder klassisk betingning.Det klassiske eksempel er Pavlovs hunde, som vidste, at når klokken ringede, kom der mad. Til sidst savlede hundene blot ved klokkens lyd, der behøvedes ikke at komme mad. Sådan har vi også reaktioner, som ikke lader sig forklare.

Hvad så med korttidshukommelsen? Ud med det begreb! Arbejdshukommelse er en bedre betegnelse,arbejdshukommelsen tjener som et lager i kort tid, for at vi kan få lagret det, vi vil huske i langtidshukommelsen.

Min far kan ikke fastholde ting i arbejdshukommelsen og alligevel kan han huske noget. Det burde ikke kunne lade sig gøre, men det kan han. I nat sov jeg hos min far, jeg var kørt, inden han stod op i morges. Højst sandsynlig kunne han ikke huske, at jeg havde været der, men jeg havde skrevet et kort og sagt tak for weekenden, jeg havde også skrevet lidt om, hvad vi havde lavet,og at det var dejligt at jeg kunne sove hos ham, inden jeg skulle i skole.

Her til aften ringer jeg til min far. Han har været af sted hele dagen på et ældrecenter, hvor han hjælper til. Telefonen står ikke ved bordet, hvor kalender og breve ligger, så han er gået hen for at tage telefonen. Alligevel er det første, min far siger; tak for sidst, og da jeg nævner, at jeg sov der, spørger han ind til min skolegang. Det burde han ikke kunne huske, men det gør han alligevel!

Og nu håber jeg ved at have skrevet det her ned, at min hjerne har fundet en metode til at lagre denne viden. Jeg har således prøvet at give input via forskellige sansekanaler, jeg har læst på mine noter fra undervisningen, jeg har talt højt og jeg har skrevet det ned.

Og nu siger jeg god nat. En god søvnkvalitet er nemlig afgørende for opmærksomheden, koncentrationen og hukommelsen.

Sov godt.

FORUNDERLIGT

Godt nok er jeg vokset op med musik, mest i form af sang, men min mor spillede klaver, vi børn gik til klaverspil og senere blokfløjte og guitarspil.

Det kan godt være, korttidshukommelsen er forsvundet, og navneordene er på vej samme sted hen, men jeg har i dag haft min egen pianist, som spiller den ene melodi efter den anden med en finger, og meget sjældent rammer min far forkert tone. Det er forunderligt og dejligt.

UDEN ORD

Jeg kan ikke lade være. Når jeg er sammen med andre, i hyggeligt lag eller i fagligt lag, så snakker jeg. Jeg bliver absolut ikke rubriceret som værende hende den tavse, der bare lytter.

Og bare to dage i studiegruppe udløste kommentaren, kan du det, da jeg fortalte om retræte med tre dages stilhed.

Men jeg kan godt være stille.

Når mennesker får en hjerneskade og bliver ramt i venstre hjernehalvdel, er der stor risiko for, at sproget bliver ramt på en eller anden måde.

Tidligere havde man forestillinger om, at i det her område sidder sprogforståelsen og i det her område sidder evnen til at formulere sig. Det gør man for så vidt også i dag, men med den erkendelse at alt i hjernen hænger sammen. Hjernens nervebaner knytter sig sammen i neurale netværk på kryds og tværs i hjernen, så selvom man ikke er ramt nøjagtig i de to omtalte sprogområder, så kan man alligevel blive ramt på sproget.

Ved Alzheimer starter skaden i hippocampus, området for hukommelsen, og bevæger sig opover sprogområderne og videre frem mod frontallapperne, som er vores overordnede styreområde, og først til sidst bliver de motoriske områder ramt. Derfor ser vi jo også mennesker med svær Alzheimer, som forvilder sig bort, de har fysikken til at gå, men mangler det mentale overblik.

En af de sproglige skader er anomi, manglende evne til at sige ord, især navneord. Og gav du dig tid til at se de små tv-spots, vil du have oplevet en, som skulle købe en stor foret kuvert på posthuset, og hvordan hun klarede at forklare sig uden på noget tidspunkt at sige de tre ord.

Den skade kan du altså se både hos mennesket med Alzheimer, men også mennesket med apopleksi. Forskellen er så, at den første sygdom er fremadskridende, den anden er en akut skade, som forhåbentlig stopper der.

I denne weekend har vi besøg af min far, og jeg ser den fremadskriden af sygdommen, som langsomt sker. Vi taler ikke så meget, vi er sammen om musikken, om vores to hunde, om at gå ture og om at være sammen.

Det er helt fint for mig, jeg KAN nemlig godt være stille.

DER VAR ENGANG

en mand og en kone. Det var før, manden og konen blev til familie.

Konen havde mange ønsker til jul, og indimellem havde det unge par også snakke om, hvad man ikke gav hinanden i julegaver, og gryder var noget af det, konen absolut ikke ønskede sig.

En skønne dag, da julen nærmede sig, opdagede konen en pakke på kontoret. Nu var hun af den slags, som ikke ønskede at vide før juleaften, hvad hun fik, så hun blev ked af, at manden ikke havde gemt posen noget bedre.

Posen var fra en isenkræmmerbutik, og pakkens form mindede umiskendeligt om en gryde. Skuffet var den unge kone. Juleaften ændrede dét sig, da gaven viste sig at være fonduegryde med tilbehør. Se det var jo noget helt andet, det var nemlig meget moderne på det tidspunkt at samtale omkring fonduegryden i stedet for ude i køkkenet.

Årene gik. Manden og konen blev til familie med små børn, med store børn, med unge mennesker, og til sidst var manden og konen alene igen.

Konen fyldte år, det med ønskesedler til manden havde hun opgivet, han gik sine egen veje.

Morgenstunden oprandt med sang, en stor pakke blev sat foran konen. Da pakken blev åbnet, var det en gryde fra IKEA. Tak skal du ha, lød det pænt, for konen var godt opdraget.

Hvorefter manden fremdrog en mindre gave fra morgenkåben.

Han fik et stort smækkys lige på munden. Hvad fatter gør, er altid det rigtige.

Snip snap snude så er den historie ude

 

.

ET NYT ÅR

At blive vækket med sang.

At pakke gaver op med morgenhår og søvnige øjne.

Det er sådan en rigtig start på en fødselsdag skal være, selvom der ikke er børn hjemme længere.

Og aftenens pause fra studiet gjorde godt.

Jeg er klar til en dag med tid til både læsning, gåtur og formiddagste sammen med landmanden og medarbejder.

Må du få en god dag.

MOTIVATION

Motivation kræver meningsfuld aktivitet, målbare målsætninger og medindragelse. Det gælder for rehabilitering af mennesker med hjerneskade.

Det gælder vel også for os andre. Jeg er motiveret, jeg synes, emnerne indtil nu har været meningsfulde, og et mål kunne være, at den afsluttende opgave gav mig evnen til at se på dagligdagens udfordringer som sygeplejerske på et akut apopleksiafsnit med andre øjne.

Men hold da helt op som jeg røg ned i kulkælderen til morgen, godt jeg havde lang vej til kurset, så tårekanalerne kunne blive luftet.  Jeg er så træt lige nu, så jeg er taknemlig for, at min gruppe godtog mit foreslag om i går at arbejde igennem og så holde morgendagen fri til læsning.

Hjemkommet  her sent på eftermiddagen så jeg, at vinduespudseren havde været her, i morgen kommer rengøringshjælpen, så mon ikke jeg får tid og overskud til at ændre et tal i min profil i morgen?

De rene vinduer udvendige giver motivation til at få dem rene indvendige, men det venter jeg med til weeekenden. Fredag bliver en lang dag med et tungt, men spændende emne, nu mangler jeg kun 200 sider at læse til den dag! Og bagefter tager jeg min far med til Nordjylland, så kan vi hygge os hele weekenden.

Gospelkoret må klare sig uden mig i aften, jeg har ordineret en aften med tid til at rydde op, før den hvide tornade kommer i morgen og med tid til at læse krimi. Det er jeg motiveret for.

Må din dag have været motiverende for dig og andre.

UNDER HIMLEN FUGLE KVIDRE, SOLEN SKINNER OG SÅ VID´RE

Nå ja sådan er sangen jo ikke helt, men  hvor gør sol og fuglesang dog noget ved humøret.

Her sidder jeg med aftenssolen i ryggen, mens jeg skriver. Den laver skyggespil på bordet, mit ansigts kontur afspejles på skærmen, og på væggen tegner solens stråler store malerier.

Håber solen har været hos dig i dag.

HJEMMERITUALER

Elkedlen bliver sat over med vand til te, lidt spiseligt kommer på en tallerken, computeren bliver tjekket for mails, og min blog skimmes hurtigt for nye kommentarer.

Brændeovnen bliver fodret med træ. Jeg knaser vældigt med mit knækbrød med ost.

Teen skænkes op, og jeg er klar til en pause.

Jeg havde ellers en halv tepauseaftale med Liselotte, men min gruppe var måtte bruge længere tid end beregnet til at søge og finde den artikel, vi skal bruge til gruppearbejdet i morgen, så bilen med fører måtte hellere finde helt hjem på gården, inden aftentrætheden satte ind.

I aften venter en engelsk artikel og flere kapitler i min hjernebog.

Inden da skal aftensmaden klares. Min aftale med mig selv om ikke at forfalde til fast food under uddannelsen skal overholdes. Så oksefars fra fryseren er tøet op, i køleskabet ligger resterne af porrerne fra gårsdagens kartoffelsuppe, det skal blive til en variant af farserede porrer, men i ovn. Rødbeder, gulerødder, pastinakker og rødløg kan passende ryge ind i ovnen også. Så får jeg tid til lidt mere afslapning. Pauser skal der til.

Og hvor er jeg glad for at have jer herude. Bare det, at jeg skriver mine hensigter her, gør, at så skal de også overholdes.

God aften øskes I alle.

MANDAG MORGEN

Så er det, at jeg drømmer om at gå på hovedet i seng igen.

Men der hjælper ingen kære mor; det er mandag morgen, det er tid til en køretur og en skoledag.

I aften skal jeg nok finde min seng.

I går fandt jeg sundhedssporet. Som jeg skrev, der er helt klart plads til forbedringer af min kondition. Jeg syntes, vi gik til, men  vores tilstand kombineret med to hunde, skovveje med is og smat og tvivl om vejretning (dårlige undskyldninger findes der altid), så endte vi alligigevel i kategorien dårlig kondition.

Bagefter blev det tid til en tur ved stranden.

SØNDAG MED TID TIL LEKTIER OG FRITID

Søndagen lunter af sted, morgenavisen er læst, rundstykkerne er spist.

Strikkepindene bliver motioneret som pausegymnastk til hjernens udfordringer.

En tung moppedreng med masser af kloge ord om neuropsykologi skal læses. Jeg tager den i små bidder, jeg kender mig selv, læsetempoet bliver tvunget ned ved, at jeg stopper op og skal understrege eller resumere kapitler. Jeg er speedlæser, og ofte får hjernen ikke tid til at lægge det læste på lager.

Vasketøj er blevet lagt sammen, en feel-goodfilm står på pause lige nu, den skal følge mig gennem dagen.

En gåtur skal også på programmet, og jeg kender fælden; jeg vil så gerne have landmanden med, så jeg trækker ofte turen i håb om, at han tager med, og så kommer jeg aldrig af sted. Den gåtur, jeg har i tankerne, er et sundhedsspor, som jeg hørte om i radioen forleden dag. En afmærket rute, hvor man først finder sit BMI på en tavle, derefter går man ruten, mens man tager tid, og til sidst anviser tavlen, om man er i god form. Jeg er helt sikker på, at der er plads til forbedringer, og et af sundhedssporene ligger i nærheden af os, så hvad venter vi på?

NÅ! Landmanden snakker i telefon, jeg finder lige tilbage til hjernesporet.

Må du få en god søndag med plads til hjerneudfordringer, om de er af den fysiske eller mentale slags, OG plads til afslapning og hygge.

GÅ FOR HUKOMMELSE

I medlemsbladet fra Alzheimerforeningen slår man til lyd for motion med et velgørende formål.

Først i juni arrangerer Dansk Motions Forbund vandreture, hvor man kan gå 5 eller 10 km til fordel for Alzheimerforeningen.

Hermed en opfordring til at finde traveskoene frem, så du er klar til en velgørendsvandring i dit lokalområde.

I dag var der ingen flotte udsigter, svanerne flokkes rundt på markerne, men i dag kunne jeg kun høre deres konstante skræppen.

Laika er ikke mærket af sin alder, hun løber foran og har vældig travlt med at sanse, men heldigvis kan jeg kalde hende tilbage uden problemer.

Istvan får ros på lydighedskurset, landmanden og hund træner da også hver dag. Det er godt givet ud i den sidste ende, det er skønt at have hunde, som kan gå ved siden af os uden snor, og som kan kaldes til sig, uden at stemmen skal op i det skingre område.

Alle er fodret af, fjernsynet og landmand er klar til en omgang fodbold. Jeg snupper lige en time med faglæsning, og så vil jeg finde en DVD og strikketøjet frem til resten af lørdag aften.

Motion gør glad, motion giver energi, motion kan måske forebygge demens, det er da tre vægtige grunde til en gåtur selv i tåget vejr.

God lørdag aften til dig.

GIV TID

Nu er du måske begyndt at nynne en sang, men det er slet ikke den, der er emnet nu.

Hjernesagen har lanceret en kampagne for at sætte fokus på folk med afasi, altså folk der er ramt på sprogforståelse og/eller sprogdannelsen.

På diplommodulet havde vi en talepædagog til at fortælle lidt om prognoserne for afasiramte.

Man kan forbedre sit sprog, mest hvis man erkender, man har et problem, men der er en grænse, og det alt afgørende for en meningsfuld og god kommunikation er faktisk omgivelserne.

Har man en omgivelser, der forstår, at der skal tid til kommunikationen, at der er visse spilleregler, der skal overholdes, så kan den afasiramte opleve en god kommunikation. Desværre bliver mange afasiramte socialt isoleret. Vi andre trækker os tilbage, hvad skal man sige, hvordan skal man takle, når den afasiramte bliver frustreret og ofte vred (men ikke på dig og mig, husk det), hvordan kan man hjælpe bedst?

Giv tid er budskabet. Men kig her, for de afasiramte fortæller det meget bedre end jeg. Giv dig selv tid til at se de små spots.

SPREDTE BYGER NOGLE STEDER MED HAGL

Dagens to køreture på tilsammen godt 3 timer har budt på lidt af hvert vejrmæssigt. Det eneste jeg ikke fik, var torden, men ellers voldsomme regnbyger, voldsomme haglbyger, strålende solskin og livlig blæst.

I går blev vi introduceret kort til den motiverende samtale, og jeg har brugt samtalen til at snakke med mig selv.

Jeg og mig blev enige om, at det er ambivalent, at jeg på den ene side gerne vil blive fit for fight, og på den anden side hele tiden vælger computer, sofalæsning og indendørs gøremål frem for en god travetur!

Gårsdagens timer bød også på en lille øvelse med reflektiv lytning og opsummering undervejs af det, man hørte, som så skulle virke understøttende for den talende. Om det er det, der sætter ind, ved jeg ikke, men i går gik jeg 40 minutter, i dag gik jeg 50 minutter.

Jeg håber, motivationen holder, jeg kan jo blogge, læse, lave mad, strikke, vaske tøj, ordne regnskab, når mørket falder på, hvorimod traveture i mørke ikke er min spidskompetence.

 

TØM KØLESKABET

Der går lidt sport i at få brugt resterne i køleskabet. I Alt for damer sidste uge var der en god artikel med gode råd til at reducere madspild og med nyttige råd så som lugt til mælkeprodukter over sidste holdbarhedsdato, før du smider dem ud.

I går blev en halv pakke gær og mozzarella, som havde overskredet grænsen, brugt til en kartoffelpizza.

I dag blev en bøtte cremefraiche, som var i samme båd, brugt til en porre/skinketærte; en gummiost, som blev købt på en ostenødsdag, fik lov til at være strimler på bunden.

Har du gode restetips?

AF DEN GAMLE SKOLE

Jeg er fra den tid, hvor sygeplejerskeuddannelsen var lønnet, og vi var elever. Senere blev eleverne til studerende, og lønnen blev til SU.

Senere igen blev de studerende ikke kun sygeplejersker, men professionsbachelor i sygepleje. Med den uddannelse skal sygeplejersken gerne kunne leve op til kravene om at kunne finde den bedste viden indenfor et område og ikke blot gøre, som vi plejer, eller som jeg synes/tror/mener. Den giver også et indblik i forskning og udvikling af viden.

Der sker noget hele tiden verden over, på google kan du søge hvad som helst, og har man ingen viden om, hvordan man skal forholde sig kritisk til al den mængde information, kunne sygepleje og al anden praksis nemt blive et kæmpe tag selv marked.

Professionsbacheloruddannelsen giver også adgang til at læse specielle fag på universitetet, dvs at tage en kandidateksamen og senere hen en Ph.D grad.

Gennem årene er jeg via min praksis blevet skolet til at se på forskningslitteratur, at forholde mig kritisk til denne og se på, hvordan vi udvikler ny viden, når noget undrer os. Jeg er dog ikke klædt på til det rent udddannelsesmæssig, det er det, jeg nu er i gang med.

Som min leder siger, nu får du papir på det, du reelt har gjort i mange år. Jeg vil så sige, at jeg får udvidet min viden, jeg får nye måder at gå til søgning af viden, og jeg nyder det.

Den sundhedsfaglige diplomuddannelse er rettet mod sygeplejersker og andre sundhedsfaglige professioner, som har været uddannet i 2 år. Når jeg er færdig, har jeg samme muligheder som professionsbachelorer, men jeg har også fået udbygget min praksisviden; jeg har forhåbentlig fået underbygget det, jeg har erfaret, er godt, og fået øjnene op for, hvordan vi får understøttet vores praksisviden med forskning.

Min uddannelse strækker sig over 3 år med to moduler af 6 ugers varighed om året. Hvert modul skal bestås, så der er en afsluttende skriftlig eller mundtlig eksamen. Sidste modul er på 10 uger og kravene til afsluttende opgave noget højere end ved de andre moduler.

Dette modul er det eneste fagspecifikke modul, jeg skal på. Det handler om rehabilitering af patienter med neurolidelser. Vi er en blandet flok, vi er 4 fra det akutte område, der er en del fra fase 2, altså rehabilitering i sygehusregi og så er der enkelte fra kommunerne. Vi er flest sygeplejersker, men en trediedel er terapeuter. Min studiegruppe består af 4 terapeuter og så mig; det bliver spændende at være ene sygeplejerske i kurven, jeg glæder mig til at blive udfordret.

I dag er det store læsedag, jeg har brygget te, fundet litteraturen frem, boller er sat til hævning, der var 2 liter mælk med overskreden salgsdato, der skulle bruges.

Nu vil jeg fordybe mig i artikler om afasi, litteratursøgning og neuropsykologi.

Ha en god dag.