HØST SNAPSHOTS

Der høstes og krydses fingre for, at regnvejret på Sjælland ikke driver herover lige nu.


Jeg elsker at tage en tur med rundt.


Her ser skyerne helt truende ud, men billedet er taget i modlys.


Eftermiddagsmåltidet blev nybagte boller med æblemost dertil, der lød ingen brok ;-)

EN FAMILIE

To mennesker mødes, forelsker sig, vælger hinanden til og får børn. Hermed starter en ny slægt, som er rundet af to andre slægter.

Min mormor og bedstefar fik 5 børn, den ene af mine mostre døde ung af leukæmi, de andre fire fulgte i forældrenes fodspor, forelskede sig, giftede sig og satte børn i verdenen, og havde dermed videreført slægten.

I dag er mine morforældre, min morbror, min niece og min mor død. Efterkommerne af mine morforældre tæller i dag inklusive ægtefæller 60 mennesker, og heraf var vi 53 samlet i en spejderhytte i weekenden for at hygge os. Og det gjorde vi!

Da min mor døde, havde vi ved mindesammenkomsten efter begravelsen lavet et lille sangblad med nogle af de salmer og sange, som min mor holdt af. Bagpå bladet havde vi trykt et digt, min mormor havde skrevet for mange år siden.

Det digt har en af mine fætre sat melodi til, og da han er organist og korleder, havde han også lavet en trestemmig udgave, den havde vi uropførelse på lørdag aften. Og søndag morgen holdt min fætter en lille andagt, hvor vi sang sangen igen, og som min fætter sagde, det er ikke alle familier, der sådan kan stille med et 53 mand stort kor. Vi kunne, og det var så godt.

Skumringsmættet svøbt i tåger
natten over jorden våger,
nattens stilhed – nattens fred
sænker sig om graven ned.

Alt – hvad rummes i et hjerte
glæde – kærlighed og smerte,
alt vi mindes ved din grav,
Herren tog og Herren gav.

Midt i savnet rige stunder,
Herre, på din visdom grunder
jeg ret ofte, dag som nat,
tanken får den aldrig fat.

Var det ene kærlighed,
at for os du ville råde?
Sindets dybe ydmyghed
Herre, skænk os af din nåde.

Giv os her ved gravens fred
i de ord du taler –
tro og håb og kærlighed,
det sidste – størst du maler.

OMSTILLINGSPARAT

Godt jeg har 11 års erfaring i at arbejde med kartofler, og at jeg har ferie, når nu en medarbejder tilsyneladende tror, at man skal have en sygedag pr. uge!

Men jeg hygger mig med at hjælpe med at læsse kartofler af, for mens landmanden og den anden medarbejder er ude og tage kartofler op, vasker jeg tøj, vander blomster og læser blogs.

MARKEN ER MEJET

Første høstdag er i fuldt sving, det er en ganske særlig stemning, der breder sig. Vejrudsigter bliver fremover studeret nøje, for efter en regnvejrsdag skal der gå to soldage, før der kan høstes igen, så hver høstdag er en nydelse.


Madpakker bliver smurt, og aftensmaden er en sen foreteelse. Andre steder kører de ud med varmt mad til høstfolkene, men landmanden her vil ikke holde pause, før dagen er ved sin slutning, så det er hjemmebagte boller klappet sammen om pålæg og ost, det er nemt at spise samtidig med, at han styrer mejetærskeren.


Datteren er nu på vej til København, sønnen er sat af ved sin lejlighed, jeg vasker lidt tøj, læser lidt og laver aftensmad. Kartofler er kogt, farsbrød er bagt, gulerødder er revet, nu mangler jeg bare sovsen, Jensen.

DU GAMLE MÅNE

der var ingen der så det.


Men jeg gjorde, sammen med hele familien.

NEDVISNING

Kartofler skal ha den størrelse, kartofler nu en gang skal have. For år tilbage skulle de være større, små kartofler var ikke særlig efterspurgt. I dag skal kartofler være små, der er kommet mange nye opskrifter med små kartofler bagt i ovn eller stegt på pande. De unge vil have, at madlavningen går hurtigt, de er vant til pastaretter, som kan laves i en fart.

Landmanden har gået lange ture i markerne, kigget til kartoflerne i kammene, og når han vurderer, at størrelsen er der, skal kartoffeltoppene visnes ned.


Dette skal ske lige nøjagtig på det tidspunkt, hvor bladene er tørre, men ikke for langt op af dagen, for så virker midlet ikke så godt.


Sådan en dag som i dag er en god dag. Vi kunne sove lidt længere, og nu er landmanden i gang med at give planterne anden gang, mens jeg bager til familieweekend. Herefter skal kartoflerne stå i kammene i nogle uger, for at skindet kan blive fast, så de kan holde til at blive taget op og lagt på lager.

Og den nye sprøjte har fået tvillingehjul på, så den kan køre i markerne selv efter de regnskyl vi har fået. Vi ønsker ikke at stå en gang til som sidste år, hvor vi ikke kunne komme til at beskytte planterne mod skimmelsvampe.


Kornet er ved at være klar, og hvis vejret holder, bliver landmandens weekend kort, for så skal der høstes i morgen.


Ha en god weekend.

LEG MERE

På TDC posen med mit nye bredbånd står der leg mere. Den gang jeg var FDF leder fik jeg leget meget, og den gang jeg var gymnastikleder for børn i alderen 3 – 6 år blev mit indre legebarn stimuleret.

Nu til dags bliver det til for lidt, men det kan godt ske, vores nye driftsleder undrede sig over, hvorfor jeg hoppede rundt om bilen henne ved markerne lige før.

Jeg prøvede den automatiske selvudløser af :-)


Og bagefter gik jeg på jagt efter små insekter, de var dog lidt flyvske i det, men jeg fangede en med kameraet.


(kig oppe i hjørnet)
Solen er fremme igen og varmer dejligt.


Og i morgen skal jeg grine helt utroligt meget, jeg skal synge helt utroligt meget,og jeg skal garanteret også lege, for familieweekenden plejer at rumme alle tre dele.

HVORFOR NU DET?

Sol kom frit frem!

TRÆTHED OG NYDELSE

Sikke en morgen, fyldt med sol fra det øjeblik jeg slog øjnene op. Elektrikerne skulle have adgang til sommerhuset i dag, så jeg var tidligt på færde, det gav mig så mulighed for at se et lille mørkebrunt egern hoppe over vejen lige foran bilen. Jeg standsede bilen, det gjorde egernet også midt på grusvejen, den så sig lidt omkring og hoppede så videre. Det lille vævre dyr gør mig altid så glad, når jeg ser det.


Mit hjem er en konstant glæde for mig, jeg er ikke den, der skal have nye ting eller møbler, vi har det jo hyggeligt, er mit svar, hver gang landmanden vil modernisere lidt. Ting, som børnene har fremstillet, står fremme. Jeg nyder hver en lille ting, og har svært ved at skulle sætte lysestager eller anden brugskunst væk, som jeg har fået. De er jo hver især minder om mennesker, jeg holder af, og således er der ikke plads til nyindkøb.


Min datters første malerier, som var malet efter billeder i bøger.


Min søns dejlige figurer, som får et kærligt strøg, når jeg støver af.


Så jeg er en glad, men træt landmandskone.


Trods vitaminpiller med ekstra tilskud af østens rødder, sund kost og motion er jeg træt hver dag efter arbejde. Og i dag har jeg det, som om nogle presser på mine øjenlåg konstant, de er frygtelig tunge, om det er bevidstheden om, at jeg nu har en uges ferie, ved jeg ikke, men nu vil jeg lægge mig med Jussi Adler-Olsens Firmaknuseren , den lyder spændende, og begyndelsen har også fanget mig.

I SAY A LITTLE PRAYER

På vores motorcykeltur rundt i alperne i Østrig stødte vi meget tit på små altre eller kapeller. Først troede jeg, de var der, hvor der var sket mange ulykker, men de var også på små veje, og den korsfæstede Jesus hang også på bygninger, så det er nok mere den katolske tradition for flere synlige symboler.


En af dagene var vi kørt til Italien, vi havde læst om Reschen sø og et kirketårn. Historien stod skrevet på flere sprog i informationshytten ved søen, den blev kaldt en tragedie. Efter 2. verdenskrig ville man skabe mere energi og besluttede derfor at inddæmme to søer og lade dem oversvømme en stor og frodig dal.

Beboerne blev tvunget væk fra deres huse og gårde, alt blev revet ned undtagen kirketårnet, og så lod man dalen oversvømme. 22 meter steg vandet og i dag er der en stor sø med et kirketårn ude i vandet. Indbyggerne i dalen fik ingen erstatning, de måtte klare sig så godt, de nu kunne.


Tæt ved parkeringspladsen lå en lille kirkegård, og herinde var et lille kapel, som vi kiggede ind i, her var stille, køligt og lys brændte. Et sted til bøn og tanker, et sted til at stoppe lidt op i dagens gøremål og sende en kærlig tanke til dem, vi har mistet, og det gjorde vi så.

RÅHYGGE

Først en gå/løbetur og så hjem i stolen med teen og fjernbetjeningen, det er lige til at holde til.

Og mon ikke landmanden har det hyggeligt ude på stadion, nu fører AaB 2-0?

Og det bedste af det hele, jeg fik ryddet op, tømt opvaskemaskine, vaskemaskine, hængt tøj op og lagt tøj sammen, inden min forkælelse af mig selv startede. Jeg pudser lige glorien lidt, den er nemlig lidt anløben.

SUPPETID

Vejret i dag har været så voldsom i skift mellem mørke og lys, så selv jeg har lagt mærke til det på arbejde.

Landmanden tager ud og støtter AaB, jeg meldte fra, for med tanke på mandagens arbejde, så var jeg bange for, at jeg ville sove mig igennem fodboldkampen.

Aftensmaden skulle være nem og hurtig tilberedt, så vejrsituationen gav mig lyst til suppe, og det blev min yndlingslivret som barn, oksekødssuppe med kød – og melboller. I dag er det jo nemt, et hurtigt greb ned i butikkens fryser og jeg havde suppe med tilbehør, og nej ikke noget med de der kombi poser. Jeg skal have den store pose kød – og melboller til en liter suppe ;-)

Om lidt er suppen og det gode speltbrød klar. Jeg glæder mig allerede :-)

I’M SINGING IN THE RAIN

Hvorfor er det nu lige, jeg kommer til at tænke på den film?

Måske fordi jeg i aften har hørt om den syvårige kinesiske pige, som ikke var køn nok til selv at stå ved åbningen af OL og derfor måtte synge bag scenen og lade en smuk ni-årig pige være ansigtet udadtil!

Og så kunne jeg godt tænke mig at lære, hvordan jeg sætter videoklip direkte ind på bloggen.

FRISK LUFT

Og teknikeren kom 8.30 efter at have ringet til landmanden 15 minutter før for at varsko sin ankomst. Nå men jeg var jo klar – parat- start ved sommerhuset allerede kl. 7.30, så jeg havde nået at læse avisen og damebladet og var gået i gang med rengøring.

Teknikeren hyggede sig udenfor, og imens fik jeg taget det inden døre, som jeg havde bestemt mig for, så da han kørte, greb jeg kameraet og gik mig en lang travetur.


Først ned af hulvejen til stranden, i dag kom der ingen biler, så jeg havde vejen helt for mig selv.


Lyngen blomstrer flot både i mosen, ved sommerhuset og langs hulvejen. Hvert år tænker jeg, at i år vil jeg plukke en buket, og hvert år glemmer jeg det igen, men jeg nyder den smukke lilla farve på mine traveture.


Når jeg er fri af hulvejen, kommer jeg til hestene, der er altid nogle at kigge på, og de var også interesserede i at snakke med mig, indtil det gik op for dem, at jeg ingen godter havde med, så kunne det være lige meget.


Længere nede ligger ”mumihuset”, datterens drømmehus, sådan skal hendes hus se ud, når en gang ......


Og så er stranden der. Efterhånden er det så varmt, at jakken er røget af, og luften er frisk og mild, det lufter kun lidt.


Men der er ikke mange mennesker på stranden, det hjælper dog, da jeg kommer hen til vejen op til Blokhus, her bader folk også.


Turen går hjemad, op gennem Blokhus, hen af de små veje med sommerhuse, et sted er de ved at bygge et træhus, det må jeg ned og kigge på en anden gang.


Da jeg står ved sommerhuset igen er der gået 1½ time, og ben og fødder ømmer sig lidt, men hjernen er blevet luftet igennem, og det trængte jeg til.

CLOUDY DAY

Jeg elsker altså skyerne på himlen, så mobilen måtte holde for endnu en gang, mens jeg løb.


I morgen har jeg fri, og jeg skal have ført telefonkabel ind til sommerhuset. I brevet fra TDC står der, at teknikeren kommer mellem 7.30 og 16, så har de jo heller ikke lovet for meget! Og det koster 495 kr. hvis teknikeren kører forgæves.


Så fruen drager op i sommerlandet, og så må jeg gøre rent, evt. tage strikketøjet med, for en gåtur kunne jo let løbe op i lidt for mange penge.

OH WHAT A DAY

Solen skinnede, da jeg kørte hjemmefra, men snart satte regnen ind, og så vekslede det ellers. På vej ned til tunnelen var der den flotteste regnbue, men den forsvandt, netop som jeg fandt mobilen frem.


På arbejde var der en syg i hver gruppe, man havde forsøgt at få vikarer ind, og mens den første kom, meldte en sygeplejerske mere sig syg, og så måtte vi rokere rundt på sygeplejerskerne.

Det betød så, at jeg fra at have ansvaret for 5 patienter nu stod med ansvaret for 11 patienter. Assistenternes tillidsmand, som havde dagen fri fra afdelingen, fik tilbudt en anden dag til det og kom op og hjalp, en vikar mere dukkede op, men så blev en ny sygeplejerske kaldt hjem, hendes barn var faldet i børnehaven og havde flækket læben.

Læger og terapeuter fik besked på vores situation, så de var klar over, at vi ikke kunne præstere det, de var vant til. To sygemeldinger til aftenvagten kom, og så måtte chefen til at bede trætte vagter fra weekenden om at stille op, for jeg var i forvejen blevet omlagt fra aften til dag, og der skulle være nogle af afdelingens sygeplejersker på vagt, vikarer alene kunne ikke klare det.

Dagen gik sin gang, min seddel var til sidst overnoteret med alt det jeg skulle huske.

Om eftermiddagen kom en ældre kvindelig besøgende hen til mig og sagde: ”jeg vil gerne bestille tre kopper kaffe ned til dagligstuen”

Jeg måtte tælle til ti og fik så sagt pænt men bestemt, at de kunne købe kaffe henne ved kaffevognen, og så gik jeg videre med mit arbejde.


Solen skinnede frem bag skyerne, og da jeg kom i mosen måtte jeg endnu en gang konstatere, at skyer og sol sammen giver en spændende virkning.


Nu er jeg ved at være mig selv igen, så mon ikke jeg kan overtale mig selv til en løbetur.

JEG ER FOR NEM

Alt var linet op til den store hyggelørdag. Mørbraden var klar til at komme i ovnen. Tomat/mozzarella salat og tzatziki var lavet, kartoflerne skrubbet, da landmanden fik set vejrudsigten for de kommende dage. Planer blev ændret, der skulle tages kartofler op !

Først tog sønnen et læs op, så overtog jeg, og jeg hader det. Jeg kører traktor en til to gange om året, så jeg kan aldrig huske, hvordan traktoren virker. Derudover er jeg så nervøs for at komme til at køre for hurtig eller for langsom, så kartoflerne ryger ved siden af eller værre endnu, at kartoffeltransportøren ryger ind i vognen og bliver ødelagt.


Jeg sidder helt stiv, skifter mellem at dreje hovedet bagud for at holde øje med vognen, eller kigge til siden for at holde øje med landmanden og hans mindste vink: fremad, bagud, til siden. Jeg bliver dirigeret som en fjernstyret bil.


Og her i aften blandede nervøsiteten sig med irritation over at den hyggeaften, vi skulle have, var blevet afbrudt, men så var det, at landmanden kiggede over på mig, blinkede, sendte et luftkys og et stort smil, og så var jeg bare glad. Jeg er for nem :-)

Og Laika var lige glad, bare hun måtte køre med, så var alt godt.


Og vi nåede den gode middag og en dejlig hyggeaften sammen med sønnen og veninden.

DRYS DRYS

Rengøring her i huset foregår ikke effektivt og koncentreret.

Jeg har været ude og snakke med landmanden, mens han arbejdede udenfor.

Han har været inde og snakke med mig, mens vi drak et par kopper te og diskuterede fremtidsplaner med huset.

Jeg har gået en lille tur ude i haven.


Så smuttede jeg lige ind til byen og handlede ind.

Datteren og jeg sms’ede lidt, inden hun skulle på arbejde. Hun havde første arbejdsdag i går, det var gået godt.

Sønnen blev inviteret til middag, hvilket han gerne ville, på den måde lavede jeg en deadline for mig selv, hvornår jeg skulle være færdig.

Ind imellem har jeg bekymret mig for landmandens blodtryk, der var tilsyneladende en uduelig fodbolddommer på spil i Aalborg i eftermiddag ;-)

Og nu må jeg godt sætte mig med et blad og slappe lidt af, jeg er nemlig færdig med det, jeg ville gøre rent i dag.

SPRING OVER

Jeg føler mig som teenager igen, det er ufatteligt, at jeg stadig den dag i dag har så lidt lyst til rengøring, men der skal ikke springes over i dag, så turen i haven med kameraet må ses som en opladning snarere end som en overspringshandling.