Tiden går og går

Det synes som et sekund, men jeg ved jo godt, at det er langt mere. I sekunder kan jeg ikke regne det ud, men i år er det 30 år siden. 30 år siden at der blev varslet snestorm til d. 10. januar, og jeg forberedte mig, lånte bøger om hjemmefødsler og tænkte tanker. Landmanden tog det mere roligt, han mente at en traktor altid ville kunne komme frem og skulle det være umuligt, så havde han taget mod mange kalve og grise i sin tid! Nu valgte vores datter så at komme til verden to dage før tid, så der var hvidt som i dag, og snestormen kom faktisk d. 10. Da lå vi trygt og godt på sygehuset, det var dengang, hvor kvinder var indlagt i fem dage efter fødslen. Snestormen afholdt ikke de stolte morforældre fra at køre 80 km for at besøge deres første barnebarn. Og mormoderens reaktion på, at hendes datter, den stolte mor, gik oppe med den lille verdensborger på armen, var: hold da op, er du allerede oppe og går rundt? Det gjorde man ikke på min mors tid, da var man sengeliggende, hjemmesygeplejersken kom og så til barn og mor, og min mor blev spændt ind om livet med et linned hver dag for at genskabe figuren (nej helt ærligt jeg ved ikke hvorfor, måske var det datidens måde at få livmoderen på plads)

Datteren holder fødselsdagen sammen med sin forlovede, de er i hverdagen langt fra hinanden, så de nyder begge at have fri på samme tid. Vi andre har nydt begges selskab i julen, så vi nøjes med at synge fødselsdagsang i telefonen og skrive fødselsdagshilsner hist og pist. Facebook, mail, sms og med ganske almindelig post, vi ville være sikre på at fødselsdagsbarnet ved, at for os er det her ikke Elvis’ fødselsdag eller tvillingernes fødselsdag, det er vores datters fødselsdag. Gennem blogårene har jeg skrevet på denne dag om forberedelser, fødsel, sne, kreative evner, moderens behagelighedszone og om min datters mange skønne evner.

I dag vil jeg nøjes med at råbe et højt hurra for en skøn kvinde på 30 år.

Fingrene er klar

jeg kigger på tastaturet, tankerne flyver, for hvad har været det, der har fyldt mest i dag på arbejde? Hvad fylder nu, hvor jeg holder fri? Når jeg introducerer nye kolleger som i dag, så ser jeg hvor meget vi egentlig går og gør, som kan være svært at huske for en ny kollega. Det står i instrukser, men man finder jo ikke lige computeren frem, trykker på instrukssystemet, søger og venter … venter … og søger igen. Det er der ganske enkelt for travlt til i hverdagen. Vores instrukssystem er ikke særlig nem at søge i, jeg er ved at lære det, men jeg har stået i en travl situation, hvor jeg skulle finde en instruks om noget, vi ikke gjorde så tit. Da endte jeg med at google den pågældende opgave og skrive vores instrukssystems navn bagefter. Vupti, så fandt jeg det!

Nogle afdelinger har fået lavet actioncard til at have i lommen, det har vi også for nogle tings vedkommende. Der er dog brug for flere, og det er min opgave. Lige nu har vi actioncard for screening af synkefunktion, neurologisk vurdering, hvordan man udskriver en patient i systemet, hvilke observationer til hvilke patienter og oversigt over hjernen. Når man har et accelereret patientforløb, hvor de fleste patienter enten udskrives eller overflyttes til genoptræning indenfor 48 timer, så skal man holde tungen lige i munden for at nå alt det, vi ved, der hører til god udredning, behandling og pleje af en akut apopleksipatient. Langt de fleste patienter er meget tilfredse med forløbet, også selv om vi synes, det går stærkt. Da jeg undersøgte patienters oplevelse af et hurtigt udredningsforløb for TIA (forbipasserende blodprop), havde jeg en forforståelse af, at det måtte være svært at håndtere, at man på 4 -6 timer fik lavet MRscanning af hjernen, taget blodprøver, taget elektrocardiogram, scannet halskar, blev undersøgt af læge, fik målt værdier og talt risikofaktorer med sygeplejerske. Hvorefter man til sidst blev sendt hjem med besked om, at man havde haft en blodprop i hjernen, som heldigvis havde opløst sig selv uden at give symptomer. Og at der er en risiko for et nyt tilfælde og man derfor for at minimere denne risiko skal stoppe med at ryge, motionere mere, spise anderledes, få styr på sit blodtryk, tabe sig og tage medicin livslangt (måske ikke det hele for hver enkel patient). Min forforståelse tog fejl. Patienterne syntes, det var fantastisk, at de på så kort tid var udredt og vidste, hvad de fremover skulle gøre. Undersøgelsen viste dog også, at nogen glemte beskeder, andre havde misforstået noget, og at man ikke altid fik stillet de spørgsmål, som man senere tænkte på. Efter den undersøgelse finpudsede vi vores udskrivelsesark, og det trænger til endnu mere finpudsning. Jeg har nemlig engagerede kolleger, som hele tiden kommer med gode ideer. Så der er nok at gøre, og jeg kan godt indimellem føle, at tiden slet ikke slår til, eller at jeg bruger min tid forkert, men det er vist bare mig, der føler sådan.

Nu holder jeg fri i tre dage, dagen i morgen har jeg dog konverteret til en halv arbejdsdag, finpudsning af bilag til vores forskningsprojekt samt genopdagelse/genindlæring af mit program (RefWork), der kan generere referencelister, er på min mentale to-do-liste. Jeg kan trygt sne inde, men jeg tror, min leder krydser fingre for, at sneen arter sig, så hun ikke står med personale, der ikke kan komme på arbejde i morgen.

God aften til dig, her hos mig sner det ikke, mon det sner hos dig lige nu?

Nå men

• jeg kunne da godt tage et billede af sne, men så skulle jeg have taget det, mens jeg var på arbejde, for her på gården er der ingen sne
• jeg har haft en rigtig god dag på arbejde. Vi blev færdige i projektgruppen med vores baggrundsbeskrivelse, nu venter vi spændt på om vores vejledere godkender det
• i går gik jeg helt amok i småkage og slikdåserne, så jeg håber at den voldsomme utilpashed, jeg følte, huskes i dag, nu hvor sukkerabstinenserne banker på
• så fik jeg opklaret et mysterium. Mens jeg arbejdede med projektet i går aftes, skulle jeg tjekke nogle patientdata, og jeg undrede mig over noter skrevet af en sygeplejerske, jeg ikke kendte. Jeg tænkte om det kunne være en vikar, men i så fald var det en dygtig og neurologisk erfaren sygeplejerske. I dag kunne andre så fortælle mig, at en kollega er blevet gift i december uden at fortælle det til nogen, men da hun havde taget gemalens navn, så fremgik det også af hendes “fingeraftryk” på elektroniske journaler. Som én tørt sagde, det er da noget helt andet end alle os andre, der gik i selvsving 1 år før brylluppet.Mit bryllup blev besluttet en dag over teen, og familien blev inviteret til bryllup 7 uger senere.
• jeg mangler stadig at fjerne julepynt, inden rengøringsholdet kommer i morgen, så ikke mere driveri her. Ha en god aften

et sidste nå men

• min far og jeg hyggede os rigtigt i går. For første gang i flere år prøvede jeg at give min far te, og han kunne lide det igen. Jeg er den eneste af os søskende, der drikker te, og på plejehjemmet serverer de altid kaffe for min far, så han er helt vænnet fra tedrikning. Vi dyppede småkager i teen og nød dem, mens vi kiggede på solskinnet udenfor

Når nu man

- mest er vild med lakridskonfekt, bridgeblanding og vingummi, hvorfor er slikdåserne så kun fyldte med twistchokolade, toffifee,og dumlekarameller? Godt der stadig er masser af ingefærsmåkager. Det trænger jeg til på sådan en træt mandagsfridag. Nu er frisørbesøg klaret, lyst hår og farvning af bryn og vipper, tjek! Besøg på bilværksted er klaret, tjek!, drukket masser af varm chokolade  fra deres automat i forsøg på at få den indre varme. Nu mangler indkøb og fys-besøg. Jeg burde også gå en tur, det ville gøre mig godt og helt sikkert gøre min krop glad, men te og småkager trækker mere. Kontoret venter også, ligesom bjerget af vasketøj, der ikke er lagt sammen/strøget og lagt på plads. Min horisont skal også udvides fra at have haft fokus på familie og patienter til at forberede projektdag og introduktion af ny kollega.

- ikke kunne finde de juletil/frakort som jeg havde købt gennem de organisationer, jeg støtter, så er det godt at læne sig lidt tilbage i kontorstolen. Det gav overblik eller måske snarere underblik, for kortene lå under mit kontorbakkestativ. De kan så glæde nogen næste jul.

- har en skærm, der strejker i fjernsynsstuens computer, så må computeren på kontoret bruges som min indlægscomputer. Jeg har nemlig ikke endnu prøvet om Mac og OpenLive Writer kan arbejde sammen.

- har overset, at gospelkoraftenerne allerede starter på onsdag, så må der ændres planer. Så morgendagens fridag skal udover besøg hos min far bruges på at fjerne julepynt. Sådan er det bare, så må Helligtrekonger nydes med gospelsang. Mon Helligtrekongersaften egentlig er i morgen aften, lige som juleaften er før juledag, Storebededagsaften med hveder er før Store bededag og Mortensaften er før Mortensdag? Det er det, googlede det. Så finder jeg den gamle tredelte lysestage frem og tænder lys, mens jeg spiser ingefærsmåkager og fjerner julepynt, måske skulle jeg købe lidt lakridskonfekt, det er jo tolvte juledag i morgen.

God ellevte juledag til dig.

Blæst både udenfor og indenfor

Udenfor blæser det stadig, det gjorde det også, da jeg gik ud fra sygehuset til bilen lidt over midnat. Min hjerne føles også som om den er i blæsevejr. Selv om jeg er træt og faldt sent i søvn, har søvnen nu forladt mig. Tankerne myldrer af sted, det blev en meget hektisk og travl aftenvagt, ialt kom der 13 nye patienter i dag og aftenvagt. Og alle skulle tages imod, alle skulle følges op med informationer efter undersøgelser, alle skulle have medicin, alle skulle følges løbende med neurologiske vurderinger, observationer af blodtryk og puls, alle skulle have mad og for nogles vedkommende skulle de have hjælp til toiletbesøg, hjælpe til at vende sig, hjælp til at blive lejret godt, så der ikke opstår tryksår, hjælp til at få børstet tænder, for slet ikke at tale om støtte og information til både patient og pårørende. Og faktisk var jeg ikke en del af meget af dette, for jeg havde travlt med at følge op på undersøgelserne, bestille blodprøver, modtage beskeder fra lægerne, få informeret patient og pårørende, dokumentere, finde medicin osv. Jeg har sovet tungt, indtil jeg vågnede ved landmandens vækkeur, og nu nægter søvnen at indfinde sig igen. Ydermere er der sygdom blandt personalet både i dagvagt og aftenvagt, og med så mange nye patienter så bliver der tryk på i dag. Alle skal ses af en læge, alle skal have lagt en plan for det videre forløb, en del skal formentlig udskrives, fordi det ikke drejede sig om en blodprop eller blødning i hjernen, og alt sammen kræver sygeplejerskeinvolvering.Og alle skal stadig vurderes neurologisk, observeres med blodtryksmåling, skal have mad, en del skal have hjælp til toiletbesøg, hjælp til spisning, hjælp til påklædning, hjælp til vask osv. Der er nok at se til, og det er der helt sikkert også i aften.

Længere kom jeg ikke i mit forsøg på at få gjort vindstille i hjernen, for så valgte jeg at lune rundstykker og spise morgenmad med landmanden. han er nu på jagt og jeg har fundet sofaen med tid og plads til en film. God søndag til dig, jeg snupper en aftenvagt mere.

Målet er nået

Nu har jeg spist til den store guldmedalje, og jeg har vundet! Nu er det tid til at finde andre mål frem. Selvom vi havde travlt i går aftes, så nåede vi at spise smørrebrød, og så går det, som det altid går for mig. Når jeg har travlt, så siger min hjerne, at jeg skal have ekstra meget mad, og jeg spiser så hurtigt, at maven aldrig når at få forbindelse op til hjernen. Da jeg så nåede hjem i ro og god orden (tog motorvejen og dermed under Limfjorden), havde min dejlige mand smurt lækre rejemadder, hældt god hvidvin op og sat min indkøbte kransekage på bordet. selvfølgelig skulle det spises, og her nød jeg faktisk maden.

Nu har jeg ryddet op i køleskabene, der er lavet hvidkålsgratin med sprødstegt bacon i til landmanden. Jeg har været fornuftig og kun spist min hverdagsmorgenmad, nu vil jeg gå en tur, inden aftenvagten kalder på mig. Højst sandsynligt er der rigeligt med slik, chokolade og småkager (jeg tog jo selv nogen med derind i går), og jeg vil nyde det, men jeg vil også nyde min madpakke med avocado, broccoli og rugbrød.

God dag til dig.

Året rinder ud

Kære alle

Året rinder ud er et smukt udtryk, i dag så jeg på Facebook en bruge ordet rende ud, rende og rinde kan begge bruges om noget der flyder. På sproget.dk bruges rinde ud i overført betydning som noget der slutter, hvorimod rende bruges i sammenhænge som rende om hjørnerne med (snyde), rende fra noget(svigte) og man kan rende og hoppe (afvisning). Jeg holder mig til, at året rinder ud, det er højtideligt og smukt. Året nu er slut, tiden rinder ud, der er ikke mere at gøre i 2015, 2016 venter lige om hjørnet. Et år som kan synes tung at skue mod med al den bagage vi har med os fra dette år, vi stadig er i. Min lille verden, derfra hvor jeg skuer ud over den store verden, rummer optimisme, kærlighed og omsorg. Sådan ser den store verden ikke altid ud. Jeg er dog af sind optimist, jeg kan godt blive sortseer og have svært ved at overskue livet, men som en ægte Væltepeterdukke rejser jeg mig alligevel altid, smiler og tror på livet og menneskene. Det er 16 år siden, at jeg startede som sygeplejerske igen, det har været noget af en rejse, jeg havde ikke anelse om dengang, at jeg ville have taget en sundhedsfaglig diplomuddannelse eller at jeg ville få en stilling som uddannelses, undervisnings og udviklingsansvarlig sygeplejerske på mit afsnit. Jeg smiler og tænker på min daværende afdelingssygeplejerske i 1988, som var trist over, at jeg sagde op og ville være medarbejdende ægtefælle i landbruget, men samtidig sagde, at der i hendes generation var mange, der blev hjemmearbejdende i en periode og som kom tilbage som sygeplejerske. Den sætning holdt jeg fat i de år, hvor jeg drømte om at komme tilbage, men hvor ingen reagerede på mine ansøgninger. Jeg er så taknemlig for, at min afdelingssygeplejerske turde ansætte en, der havde været væk fra faget i 11 år. Begge børn er nu i København, hvor de hver for sig holder nytårsfest med venner, landmanden vil nyde at sidde herhjemme med godt fjernsyn, masser af lækkerier i skabene og jeg vil forsøge at komme fra arbejde til tiden, så jeg kan komme over Limfjordsbroen, inden den bliver fyldt med fyrværkeriskydende mennesker, jeg hader at køre gennem byen omkring midnat nytårsaften.

Må 2016 være med dig, må du leve livet, og må du føle dig elsket, set og hørt.

Du og dine ønskes et velsignet Nytår

Instagram, facebook, blog, status eller sådan noget

Det er den næstsidste dag i 2015, min sidste fridag i dette år, jeg snupper tjansen på arbejde i de sidste timer af 2015. Går jeg til tiden i morgen, kan jeg måske lige nå hjem til midnat og skåle nytåret ind med landmanden. Han starter det nye år med jagt, og i dag er det også jagtdag. Der står kartofler klar til at blive sendt ud til jer i butikkerne og mange flere ligger godt og køligt i kølehusene, kartofler må der til, også i 2016. Ligesom sygeplejersker også er en nødvendighed, måske vil du alligevel mangle dem rundt på de danske sygehus, dog ikke på grund af sygeplejerskerne, men på grund af besparelserne. Jeg læste i en tråd på facebook (nej jeg er ikke på facebook, men landmanden er, og jeg følger med via hans side), at flere havde dårlige oplevelser med sygeplejersker, der ikke ser dem. På arbejde er vi flere, der har prøvet at være pårørende, og vore oplevelser er mangefoldige. At have sundhedsprofessionelle som pårørende er en udfordring, men det SKAL vi kunne rumme, og den dag, vi diskuterede vores erfaringer, blev vi enige om, at det kan godt være, at man ikke kan svare på det spørgsmål, pårørende stiller, men så skal næste sætning lyde sådan her: men det vil jeg forsøge at finde ud af, jeg har dog nogle patienter, der har brug for mig, så hvis du synes, det går for lang tid, inden du får svar, så vær sød at tage fat i mig igen. Jeg får røde knopper, hvis jeg hører sætningen; det ved jeg ikke, jeg kender ikke patienten eller lignende, og samtalen så stopper der. Jeg kan ikke have det! Man er som pårørende bange, nervøs, ængstelig og ikke altid logisk tænkende i den situation. Jeg har selv været der, og så er det godt med en sygeplejerske, der tør gå vejen med mig og få mig til at forstå. Sygeplejersker er dog hele tiden udfordret på, at alle har brug for hjælp og så må man prioritere, det skal man efter min mening dog synliggøre, så andre ikke føler sig svigtet eller ikke føler sig hørt.

Nå det blev en lang indledning til det, jeg egentlig ville skrive om. Denne morgen er startet ved levende lys, te i smukt tekrus og med gode hjemmebagte boller, et billede lige til instagram. Og havde jeg lagt det der, så havde der været respons prompte med likes, nogle få gange kommer en enkelt kommentar, det sker dog sjældent. Og som jeg tidligere har skrevet, det medie rammer ikke mine behov. Jeg skal have ord på, billedet skal normalt være et supplement til ordene og ikke omvendt. Det er dog sket her på bloggen, at billederne fyldte mere, ofte fordi jeg har mistet lysten til at skrive eller fordi det er en rejsebeskrivelse, hvor billederne siger mere end ord. Men min følelse er dækkende for flertallet, for mange af dem, jeg før fulgte på blog, er nu meget aktive på Instagram, så vil jeg følge med i deres liv, må jeg kigge billeder. Jeg glemmer det dog tit, min mobil er primært til sms. Det er kun, når jeg sidder og venter et sted, at mobilen forvandler sig til en minicomputer, hvor jeg læser blogindlæg eller tjekker instagram.

Facebook er stadig et bevidst fravalg, jeg kan sagtens se fordele ved de lukkede grupper, hvor man hurtigt kan dele informationer, men når jeg følger landmandens facebook, synes jeg, at der er så mange ligegyldige likes, så de gode og informerende oplysninger drukner. Det er så nemt at trykke likes, ofte har jeg en fornemmelse af at folk faktisk ikke har læst hele den artikel, de videresender, men blot betages af overskriften eller et billede. Ikke desto mindre falder jeg gang på gang i, så jeg bruger tid på at scrolle ned over alle likes, i stedet for at bruge min tid på andre og måske mere informative/livgivende ting.

Så status er, at jeg holder mig til bloggen, instagram får besøg af mig af og til og Facebook nøjes jeg med at være med på som gæst. Bloggen bliver stadig flittigt læst og tak for det, og tak for hver en kommentar, mange har det helt sikkert som jeg, vi læser, vil egentlig gerne skrive en kommentar, men har ikke lige tid lige nu, og så glemmer vi det. Livet er hastigt fløjet videre, så derfor tusind tak, når du tager dig tiden dertil. Andre kommer herind på grund af søgninger på google, og hvad er så status på det i dag?:

Anderledes og vågen når der er fuldmåne

Tja om jeg er anderledes ved fuldmåne? Det tror jeg nu ikke, men vågen er jeg både når der er fuldmåne og når der ikke er fuldmåne. Det har jeg skrevet noget om her.

Du skælder mig hele tiden ud

Jeg håber. det er fordi du søger sangen med Tommy Seebach og Anette Heick, og ikke fordi du søger ligesindede, der hele tiden får skæld ud. Det sidste kan jeg ikke hjælpe dig med, men her er mit minde med den sang og min søn.Og her er sangen.

Klumpedumpe strikk

Jeg har aldrig set den model i strik, og når du skriver strik med to k’er, så er du måske norsk. Måske synes du, at du er en klumpedumpe til at strikke og søger hjælp, hjælpen finder du ikke hos mig, men jeg er sikker på, at du allerede nu har fundet de utallige steder, hvor man kan få hjælp til strikkeproblemer. Øvelse gør mester, så du og jeg skal nok blive strikkere. Er du mere interesseret i ordet Klumpedumpe, så kan du starte her.

I min status får man kun beskrevet fem søgninger, og de sidste to illustrerer, at jeg hørte forkert, da jeg valgte navnet til min blog. Det kommer fra en sang af Lars Lilholt, men egentlig synger han: Underet er vi er til. Jeg hørte det dog som Underet er, at vi er til. Pyt, jeg håber dog at du fandt sangen, ellers er den her som tekst, og her fortolker Stine Bramsen sangen, som hedder Hvor går vi hen, når vi går.

Jeg trækker nu i tøjet og går mig en tur lige ud ad landevejen, god sjette juledag til dig.

Familiekomsammen

To intense familiedage er overstået, og jeg sidder her træt og lidt halvsløj. Begge dage var der familiemedlemmer med, som var sløje og måtte lægge sig. Sygdom florerer, åbenbart også på mit arbejde, for de har gerne villet have mig i dagvagt både i går og i dag, men det kunne jeg ikke. Og jeg siger også nej, hvis de ringer om i morgen. Forude venter 4 aftenvagter, så jeg skal være frisk til dem.

Min familie er lille i forhold til min svigerfamilie, men stor i forhold til mange andre. I forgårs var vi tretten samlet, vi manglede de to københavnske søskende og kærester til flere af de unge. Vi hyggede os, sønnen og fætter spillede traditionen tro skak. Da vores barndomshjem blev opløst, ville de begge gerne have morfars skakspil, og så blev traditionen startet. De spiller skak mod hinanden til jul, den, der vinder, har skakspillet det næste år. Indtil nu har det været hos fætteren, men i år vandt sønnen, så spillet må skifte bolig. I går var vi sammen med landmandens familie,over 50 mennesker var samlet i en midtjysk præstegård, og så manglede der hele to søskende med familier ( =23 personer) plus nogle af de andre familier deltog kun med halvdelen af familemedlemmerne. Vi havde sat svigersønnen på flyet til København inden og svigerdatteren er stadig i Norge, så vi var bare os fire på tur. Det blev en dejlig eftermiddag og aften, vi var blandt andet over i kirken og synge julesalmer og høre juleevangeliet. Hver familie havde fået sine opgaver, vi havde kartoffelsalat med til 25 personer.

Sønnen er nu på vej til København, datteren rejser senere i dag, og så må landmanden og jeg spise os gennem alle resterne, for slet ikke at tale om alt det slik og hjemmelavet konfekt, der stadig er tilbage. Suk, den sunde livsstil skal vist findes i genoptagelse af en daglig gåtur, den konstante regn sørgede for, at vi aldrig rigtig kom udenfor i juledagene. Motionen kunne jo startes med de husmoderlige sysler, så som at få vasket sengelinned og håndklæder, støvsugeren kunne også godt trænge til at blive motioneret. Imens kan tankerne få lov til at flyve vidt omkring. Mange har smidt julen ud, det sker ikke her, vi holder de tolv juledage i hævd og nyder juletræets skær hver eneste dag. God femte juledag.

Kreativitet - aktivitet

Huset summer af aktivitet, vi skal have gæster, så mens jeg rydder op, sætter ekstra plader i bord og støvsuger, har mændene omdannet badeværelset til en barbershop. Nu er søn og landmand smukt klippet af svigersønnen. Datteren er til den årlige julekomsammen med veninderne fra gymnasiet. Om lidt kommer mine jydske søstre med familie, de har boller og ølkage med, jeg står for osten. I aften står de for salat og dessert, vi står for grillstegt dådyrfilet og hasselbackkartofler (som jeg fortrød at jeg havde lovet datteren, der skal godt nok skrælles mange og så skal de jo også skæres til – det får niecerne sammen med datteren lov til – de er dog skrællet)’'

I går lokkede sønnen os alle med ind og se den sidste Star wars film, jeg nød den, god historie, gode skuespillere og gensyn med den unge trio, som nu er blevet gamle. Vi hyggede os med popcorn i lange baner, hjemmebragt slik (shh det måtte man ikke, det vidste vi bare ikke) og sodavand i stor stil.

Der er masser af lækkerier tilbage i kagedåserne, småkage, slik og hjemmelavet konfekt. Gavekurven fra vores elev rummer også lækkerier og vidensbyrd om hans mors kreativitet. Chokoladen havde fået nyt cover og nu har vi også ingredienserne til snemandssuppe. det skal vi vist prøve, når vi bliver alene igen.

God 3. juledag til jer.

Så prøver vi det

 

Blogland er en kilde til mange informationer, og Inge har undersøgt problemet med Windows Live Writer og fundet en alternativ løsning, Open Live Writer. Den er nu downloadet, og jeg skal have fundet ud af at sætte signaturer på billeder, fastsætte størrelser på billederne, skrive/finde alle mine etiketter, osv. Men lige nu har jeg bare lyst til udgive et indlæg som prøve.

Hele huset er helt stille, resten af familiem satte sig til at se Intet nyt fra Vestfronten, da datter og svigerdatter kom hjem langt over midnat fra vennebesøg. Jeg valgte at falde i søvn på sofaen i stuen ved siden af, mens jeg i det fjerne hørte latter, snak og gumlen på slik/småkager. Nu er der bagt boller til evt. sultne familiemedlemmer, jeg sidder stadig i pyjamas. Som datteren sagde til mig i går, i morgen er det din pyjamasdag, det er det nemlig.

Inden min sofa indtages, ville jeg tage et billede af juletræet, og pludselig blev det til en fotodokumentation af min julepynt. Det er godt at have, hvis jeg skulle blive ramt af Alzheimer, var min spontane tanke, og så smilede jeg lidt af mig selv. Jeg synes jeg er fit for fight, men one never knows og helt ærligt, jeg bekymrer mig heller ikke. Det gider jeg ike bruge tid på, men tanken ligger der hele tiden, inde bag al hjerneaktiviteten.

Nu vil jeg finde en film, smøre en bolle med myseost, en gave fra vores norske svigerdatter, og nyde at dagen i dag helt er vores egen. Sønnen og kæreste er begyndt til rollespil, så i går blev udklædningskassen fundet frem, computer sat på bordet og så skypede Danmark og Norge om tøj, så nu kommer min smukke nederdel, strikket for mange år siden, til sin ret i Hareskoven. jeg elsker genbrug og tanken om at ting får nye funktioner i den næste generation.

God 2. juledag til dig.

Derfor

Overskriften lyder meget afklaret og bastant, virkeligheden er måske ikke sådan, men dagens arbejdsdag har været god. Egentlig skulle jeg have fri, men en langtidssygemelding og mange, der har taget mange andre ekstravagter, betød, at jeg med mig selv kunne mærke, at den vagt stod der mit navn på. Når man kommer ind på en ekstravagt, kan man godt tillade sig at stille krav, så jeg sagde, at jeg først ville møde klokken otte, orkede ikke at skulle op klokken fem efter juleaften. 

Virkeligheden gjorde, at da jeg stod op klokken seks, var jeg ikke sulten, mit hår sad stadig fint, så der var ingen grund til hårvask, der var heller ingen, der skulle have madpakker smurt eller have brygget te, så jeg stod på afdelingen klokken ti minutter over syv. Stor gensynsglæde fordi en kollega, der har haft orlov i tre måneder, havde første arbejdsdag i dag. Og endnu bedre, vi var i samme gruppe, ren luksus, for vi to garvede sygeplejersker skulle passe patienterne, mens en anden garvet sygeplejerske tog sig af medicin og stuegang. Den fjerde sygeplejerske i gruppen havde trombolysevagten og nåede lige at hjælpe til med morgenarbejdet, før hun blev kaldt konstant resten af vagten. Seks patienter havde vi, hvoraf tre havde brug for hjælp til alt, resten havde brug for hjælp til noget, men kunne eksempelvis godt spise selv eller klare sig i badet, når alt var rettet an. Tænk at have en vagt, hvor der ikke var stuegang eller medicinophældning og givning på programmet. Jeg kunne få lov til at fordybe mig i den basale sygepleje og i den specialiserede sygepleje til mennesker med apopleksi. Jeg elsker det, men jeg elsker også at få lov til at dykke ned i ny viden om sygepleje, at sætte spor i form af sygeplejefaglige diskussioner, undervisning, vejledning og instrukser for plejen på vores afsnit. Dagen i dag var også god, fordi der var rolig på afdelingen fra morgenstunden af, det betyder meget. Inden vi gik hjem, var fire nye patienter kommet, og flere var på vej, da vi gik, så der kan meget vel være kommet otte patienter i aften, og så er der pres på i morgen tidlig.

Hvad bestod min dag så af i dag? Jeg guidede og satte grænser for en patient, som på mange måder var typisk højresidigt ramt. Når man bliver ramt i højre side af hjernen, kan man blive ramt på indsigten i sin sygdom, og dermed kan man fremstå som negligerende, til tider hurtig og farlig for sig selv, fordi man tror man kan alt muligt, så som at bøje sig ned for at tage strømper af, når man sidder på badebænken. Vi bruger hele vores krop, når vi læner os forover, vi holder en vis tonus (muskelspænding) i hele kroppen for ikke at falde forover. Når man er halvsidigt lammet, mister man en del af denne evne til at holde tonus og dermed kan man meget nemt falde ned. Denne patient havde dog fornemmelsen af, at det ville gå galt, hvis han prøvede at tage sokken af den lammede fod, og det er godt, så er der allerede her basis for at bygge videre med træning. Den anden patient var træt og efter at have været oppe til morgenmad, fik patienten lov til at sove hele formiddagen og blev først vasket lige før frokost. Det betød, at efter jeg havde guidet og støttet patienten i vaskesituationen, fik jeg patienten til at sidde rigtig godt i en lænestol med et specialbord foran sig, så patienten ikke kunne rejse sig og forsøge at gå. Her sad patienten så godt, så vedkommende ikke ville hvile sig resten af vagten, men læste ”sladderblade” og drak kaffe med fortykningsmiddel i.  Begge patienter måtte ikke få almindelig mad, så stor var lykken, da der var ”rigtig” æblekage med flødeskum til eftermiddagskaffen, det måtte de nemlig gerne få.

Sådan en dag føler jeg mig som en ”rigtig” sygeplejerske, og selv om jeg var træt, så var jeg godt tilpas, da jeg kørte hjem. Nu har jeg den luksus, at jeg har fri frem til d. 31. hvor jeg skal i aftenvagt fire dage i rap. Jeg vil nyde dagene med familiekomsammen på begge sider af vores familie, men i morgen skal vi bare være os fem, det bliver godt. God 1. juledag til dig.

Julekalenderen, 24. december

Mens børnene vasker op, og landmanden slapper af, kan jeg lige nå at ønsker jer alle en rigtig glædelig jul. 

Julekalenderen, 23. december

Mens andre har bagt småkager i stor stil ( 4 forskellige slags), støvsuget, handlet ind, sorteret kartofler, skåret røget dyrekølle i tynde skiver, ordnet kontorarbejde, pyntet udenfor, lavet konfekt, kogt risengrød. lavet nøddesteg, sat juletræ på fod og sat lys på, pyntet juletræet osv (nogle = 5 personer), så var der en, der havde fået en ide om alternativt juletræ. Han blev stemt ud, men vi nød lige hans juledans, før han kom retur til gangen.

God lillejuleaften til dig.

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.

Julekalenderen, 21. og 22. december

Juleroen er begyndt at indfinde sig, noget skyldes at den yngre generation nu alle er landet i huset, noget skyldes, at jeg for første gang i nogle år har fri d. 23. og det passer perfekt til min julekalender.

Mentale to-do-liste: Medarbejderne har lagt grus på gårdspladsen i dag, vi har i lang tid levet med stabilgrus efter opgravning og reparation af kloakrør. Hold da op som det pynter. Nu gad jeg godt, at regnen der falder, kunne forvandles til sne, men det sker nok ikke i år.
På arbejde fik jeg forskellige ting rundet af, og jeg fik lov til at afspadsere 1½ time. Det hjalp vældig på helbredet. Hver gang jeg presser citronen, blusser svimmelhed, forkølelse og almen utilpashed op, så det her var en kærkommen gave. Nu er der handlet ind, og der er købt ind til lidt vinterbeplantning udenfor. Indenfor skal en landmand og søn plejes, nu er de ved at blive syge. Det vil vi ikke, juleaften skal være sygdomsfri!




Julerelateret: Jeg har lyst til småkagebagning, så jeg har tænkt mig at gøre dejen klar i aften, og så kan jeg julehygge i morgen tidlig, når den yngre generation sover og landmanden sorterer kartofler. Huset smiler til mig, ikke alt julepynt er fremme, det havde hverken datter eller jeg lyst til, men trods det er der rigeligt at hygge sig med.

God aften til dig

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.

Julekalenderen, 20.december

Søndagen har stået i jagtens og sangens tegn. Derudover nåede datteren og jeg også at gå en tur i blæsevejr.

Mentale to-do-liste: I dag fik jeg kun handlet ind til søndagens jagtfrokost. Jægerne havde en forrygende dag, skød 15 gæs, som blev fordelt mellem de fire mand. Kartoffeltortillaen blev udover kartoflerne med peberfrugt, løg, ærter og edamamebønner, og så røg den i ovnen. Tilbehøret blev sprødstegt bacontern og salat af spidskål, tomater og æbler. Kaffen fik følgeskab af hjemmebagte vaniljekranse og pebernødder.

Julerelateret: jeg var tidligt oppe og fik begyndt på julepyntning mens adventslysene brændte lystigt. Efter at have handlet ind nød datteren og jeg morgenmaden, hvorefter vi fortsatte med at få huset gjort klar til jul. Landmanden fældede juletræ i går og købte nye lystræer, som lyser smukt udenfor. Mit kor sang julen ind til en kirkekoncert i en baptistkirke. Der var en skøn stemning, som forplantede sig i vores sang. Datteren og landmanden var med, og de sagde som så mange andre, der har fulgt koret, at vi har udviklet os meget, og det er jo skønt at høre. Søndagen er ved at være slut. Datteren er kørt efter sin bror, som lander forsinket i lufthavnen. Jeg er nødt til at få krammet god dag, inden jeg går i seng. Også selv om det betyder sen sengetid.

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.

Julekalenderen, 19. december

Dagen er strøget af sted, datteren og jeg nød den Gamle By i Aarhus, vi morede os over, at min tid nu var kommet på museum. Julepyntede lejligheder fra 1974 var det store hit, hvor mange skulle ind.

Mentale to-do-liste: tiden nærmer sig, hvor jeg skal have købt ind til juledagene, så i morgen tidlig må jeg gå fra mental liste til synlig liste, og så plejer jeg at være ret skrap til at få handlet det ind i en fart. Også så meget, at mine børn plejer at fortælle historier om deres mors slikindkøb især.

Julerelateret: Datteren har set DRs julekalender, mens jeg flettede stjerner, som skal være pynt på julebordet. Bagefter så jeg Juleønsket og selv om jeg ikke er så meget for Rasmus Seebachs måde at synge på, så er titelmelodien til julekalenderen krøbet ind under huden på mig.

Sov godt, drøm sødt og lade julefreden sænke sig.

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.

Julekalenderen, 18. december

Kalenderlyset og jeg gør hvad vi kan, så dato på lys og blog passer sammen med virkelighedens dato, vi mangler lidt endnu.

Mentale to-do-liste:På arbejdet blev små punkter krydset af, og da vi jo arbejder på alle tidspunkter af døgnet, huskede vi også at ønske dem, vi ikke så før jul, en rigtig god jul. Hjemme fik jeg gjort datterens værelse klar. Hun er den første, der dukker op, så kommer sønnen og til sidst svigersønnen, som jo har en barbershop, der skal passes. Sønnens norske kæreste er hjemme i Norge, så det bliver først i det nye år, at vi ses.

Julerelateret: Note til mig selv - jeg er nu kommet i den fase, hvor jeg ganske enkelt ikke har lyst til at julepynte førend sidste søndag i advent, så det skal fridagsønskerne næste år afspejle. Adventsstjernen lyser nu og den første buket røde tulipaner pynter i min stue. I går blev adventspakker sendt af sted og andre advents/juleprojekter blev hæftet. Lyskæden til troldhaslen er fundet frem, så kan landmanden hænge den op, mens jeg hygger mig med datteren.Landmanden har inviteret venner på gåsejagt i morgen, det betyder, at jeg skal finde på noget let frokost, som samtidig varmer en jægers mave. Det må jeg fundere over, mens jeg kører sydpå, måske har du en ide?

God lørdag til dig,

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.

Julekalenderen, 17. december

Ja julekalenderen er som kalenderlyset bagud, men pyt.
17. december er noget ganske særligt, jeg kan ikke huske den dag, det blev en ganske særlig dag, men siden hen har den altid været optakt til en skøn uge frem mod jul, og ind imellem var jeg også lidt misundelig ( noget med gaver to gange på en uge). 1 år og ni måneder gammel var jeg, da jeg blev storesøster for første gang, og det d. 17. december. Vi to holdt sammen som de to store, som vi rubricerede os i (det gjorde vores forældre også), da vi efterhånden havde fået tre yngre søskende. Min søster er et dejligt menneske, og jeg glæder mig, til vi skal være sammen hos os 3. juledag sammen med den jyske del af familien.

Mentale to-do-liste: Holder ferie, også det punkt, der siger at min blog godt måtte have andre overskrifter end julekalender, men pyt.

Julerelateret:  Gårsdagens eftermiddag blev brugt på at handle julegaver, og da landmanden også skulle til Aalborg efter arbejde, mødtes vi på Cafe Herman ved Salling. Her fik vi en lækker bagel med kylling og bacon og kunne som vanligt trille hjem. Jeg vælger næsten altid hyldeblomstsaft som drikkevare, men det er første gang, at jeg har fået det i et sylteglas.

Jeg glæder mig også til morgendagen, datteren og jeg har sat hinanden stævne i den Gamle By i Århus. Nu håber jeg, at alle andre er ude for at handle de sidste juleting ind, så vi kan få lov til at nyde stemningen uden at blive pustet i nakken hele tiden. I går nød jeg den smukke pyntede facade på Salling, jeg elsker byens lys ved juletid.

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.

Julekalenderen, 14., 15. og 16. december

Denne julekalender har udviklet sig i en anden retning end planlagt, men sådan må det være, og det er vist lige nøjagtig overskriften på min december. Jeg øver mig i at være der, hvor jeg er, og ikke skælde/smælde på mig selv, men anerkende mit bidrag til hverdagen. Og netop nu, hvor jeg har trykket send på en sms, hvor jeg melder afbud til kor, igen, på trods af koncert på søndag (den skal jeg nu nok klare), griner jeg lidt af mig selv. Jeg har det ikke godt, om det er, fordi jeg er ved at blive syg igen eller om det skyldes et koldt lokale, hvor vi har knoklet hele dagen med ordformuleringer og læsning af artikler, skal jeg være lade usagt. Jeg fryser, har ondt i halsen og kvalme.  Smilet kom fordi jeg med det samme tænkte, hvad nu hvis jeg sådan for alvor bliver syg, altså feber i flere dage, måske en lille lungebetændelse. Jeg har jo mange planer for weekenden, sådan som min mor også havde, når hun fik juleferie. Jeg har ikke ferie, men jeg har fri i weekenden og d. 23, så der kan man nå en masse ( og så glemmer vi lige, at jeg altså havde fri/ferie i syv dage slut november/start december samt netop har haft fem fridage!) Min mor var ekspert i at få det hele gjort på få dage. Faktisk synes jeg, det er godt gået, når jeg tænker på, at der var en børneflok på fem, en december med travlhed på skolen og hendes og vores forventninger til en rigtig jul.

Jeg tror nu ikke, der hverken er feber eller lungebetændelse i anmarch. Gårsdagens hektiske arbejdsdag kombineret med nætter med for lidt søvn har sat sine spor, og det kan lige så godt være det, der vælter læsset i dag, det satser jeg på. Selve det at tage beslutning om at melde afbud til kor giver ro, teen nydes og gør godt for den ømme hals, hjertet slår roligere (det har da hele tiden slået roligt, det har bare ikke føltes sådan) og jeg trækker vejret dybere.

Mentale to-do-liste: listen er der, men den anerkendende Lene siger, at det kan vente ;-)

Julerelateret: 14.december fik jeg sendt pakke, som skal med til Norge. 15. december julehyggede jeg med strikkecafe hos Liselotte, og i dag har jeg nydt mine dejlige kollegers selskab, både i projektgruppen og til morgenkaffe på afsnittet, hvor en højgravid kollega, en kollega der fødte for 10 mdr siden og en kollega der fødte for 6 mdr siden også dukkede op.

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.