onsdag, januar 15, 2014

SYNG EN SANG

Så er beslutningen truffet. Januar måned bliver uden kor med gospelsange. Jeg er simpelthen for træt til at køre en halv time, synge to timer og køre en halv time hjem igen. I dag har den første del af kolleger inklusiv mig været til brush up kursus. Det har vi valgt at kalde vores årlige kurser, hvor alle får muligheden for at diskutere, få frisket gammel viden op og puttet ny viden på. I dag handlede det om organisering af vores afdeling, hvordan er den ønskværdige stuegang, hvordan skal vores roller/funktioner i afdelingen være, hvordan ønsker vi, at overleveringer og vagtskifte skal foregå? Derudover havde vi en HRmand til at inspirere os til tanker om den forandringsproces, vi startede i foråret og som kører med lynfart af sted netop nu, og hvordan det påvirker os hver især. Og måske derfor gik det op for mig i dag, at det, jeg allermest har brug for lige nu, er at kunne arbejde igennem på arbejde og så slappe af om aftenen. Jeg orker ikke meget mere på arbejdshverdage. Sådan er det, lige nu. Så må jeg synge sange i bilen og herhjemme. God aften til dig.

PS og bare rolig, Anne og Conny, jeg har ikke gået 35 km i dag, jeg glemte bare at slå endomondo fra, da jeg satte mig i bilen efter indkøbsturen i Aalborg.

P1070567

12 kommentarer:

  1. Du synger bare alt hvad du lyster i bilen og derhjemme. Det er vigtigt at lytte til sig selv, og mærke godt efter hvad man vil bruge sin energi på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, det er vigtig, og sådan må det være :-)

      Slet
  2. 35 km. ville da også næsten være i overkanten Lene :)
    Syng, syng, syng og vær glad.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, en lille smule i overkanten :-)

      Slet
  3. Man skal lytte til sig selv, og det gør du på fornuftigste vis :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen, jeg vil gerne være fornuftig - en gang imellem :-)

      Slet
  4. Det er godt at mærke, at du er begyndt at lytte lidt til dig selv, og indtil videre må du bare synge i bilen, i badet, ja allesteder, jeg er sikker på, at landmanden og vovsen nyder det.
    Klem Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, jeg synger, men helst i bilen uden tilhørere :-)

      Slet
  5. Undskyld min meget korte form, men tænk lige på ikke at lave en individuel løsning på et åbenbart for stort arbejdspres. Tag fat i dine kolleger og tal om dette og stil krav til ledelsen og få dem indfriet. Det kan ellers blive en meget dyr løsning både for dig, kolleger, afdelingen, patienterne, hvis dit (og dine kollegers) åbenbare reaktion på stress ikke bliver taget alvorligt. Det er sgu ikke ærlig ledelse, at få en HRmand til at individualisere jeres problemer med for stort arbejds- og forandringspres og dermed, at I hver især skal finde en løsning på det (hvilket du allerede har gjort ved at skippe din korsang, der ellers giver dig så meget), og det er kun smart på den korte bane, men når langtidssygemeldingerne pga. stress/udbrændthed osv. myldrer ind, så er det ikke smart. Stress rammer uden hensyn til faglig kapacitet, men ledelsen vil selvfølgelig være mest lydhør overfor "præmie"-medarbejderen.
    Kridt skoene og stå frem både for din egen, dine kolleger og patienternes skyld.

    Hvis jeg har misforstået dit indlæg, så beklager jeg, men det tror jeg ikke.

    Mvh. Kristine

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kristine, tak for din omsorg, men jeg må have skrevet det helt forkert eller også har du læst med noget andet i "rygsækken" end mig. Jeg har en fantastisk ledelse, som rekvirerede en af dem, so hjælper leder til at støtte deres personale i en forandringsproces. Men vores ledelse syntes at vi også skulle have lov til at få guldkornene. Jeg er ikke stresset, de symptomer kender jeg, jeg er bare træt fordi jeg normalt ikke er på fuldtid, men selv har valgt det i denne tid :-) Og jeg kan love dig for at jeg har en ledelse, som er lydhør og lægger mærke til deres medarbejderes trivsel.

      Slet
  6. Nogen gange tænker jeg, at det der arbejde godt nok fylder meget. Jeg elsker mit arbejde! Meget. Men jeg får løn for 37 timer om ugen, og så skulle der da gerne være overskud til at gå til noget en gang om ugen. Jeg hænger stadig på mit kor, men har ofte overvejelser som du. Kan det passe?

    Jeg hørte igen forleden en, som havde lavet undersøgelser på hospice, - og det eneste der gik igen hos alle døende var, at de fortrød, at de havde arbejdet så meget...., hmmmmm.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, måske er det fordi vi arbejder med mennesker og bruger os selv meget? Det der gør at jeg af og til vælger koret fra er at jeg er for sent hjemme. Men nej, jeg synes at der skal være noget, man går op i ved siden af sit arbejde. Om ikke andet så i weekenden :-)

      Slet