onsdag, april 13, 2016

Forskellige steder i livet

Dagen er tilbragt i Odense sammen med en kollega. Det halvårlige netværksmøde blandt trombolyse og trombektomiansvarlige sygeplejersker var i dag. Vi er hjemme igen med en masse erfaringsudveksling samt emner, der skal undersøges til næste møde, så vi kan blive endnu bedre, end vi allerede er. For som en overlæge sagde til mødet for læger og sygeplejersker efterfølgende, det er da ret godt gået, at vi i Danmark har den tid. Den tid er tiden fra patienten møder trombolyseteamet og til trombolysebehandlingen er startet. Hjemturen foregik med mig bag rattet i min kollegas bil. Så fandt jeg ud af, at jeg i den grad har vænnet mig til automatgear og fartpilot. Min lægmuskel er stadig helt forkrampet efter i tre timer at have holdt speederen på motorvejsfart. (shh, jeg har endnu ikke hørt noget fra lysglimtene, tror I mon jeg slipper?)

Min kollega er mor til to teenager i begyndelsen af skalaen, og jeg fik lige genopfrisket den tid og bekræftet i, at vi glemmer hurtigt, at vi en gang var et andet sted end der vi er nu. I mandags var det otte år siden min mor døde, og da jeg kom hjem fra kirkegård og besøg hos min far, ville jeg finde mine indlæg om den tid. Jeg fik nærmest læst hele april og maj måneds indlæg igennem fra den gang og fik fokus på noget helt andet, nemlig mig og min måde at være i verdenen på. Det gav stof til eftertanke og gjorde mig lidt stille. Kameraet skal findes frem igen, legen med at dokumentere de små mirakler i forårets komme ude i haven, i grøfter og på marken skal vist genopdages.

God aften til dig.

DSC_1134DSC_1142

10 kommentarer:

  1. Hvor fint og tankevækkende! Og hvor heldigt for dig, at du har bloggen helt tilbage til den tid, det må være en gave. Stille kan være godt. De varmeste tanker herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Skøreliv, jeg holder af at læse tilbage en gang imellem og stilhed er livgivende for mig :-)

      Slet
  2. Jeg kender desværre ikke tiden fra blitz til bøde, så jeg ved ikke, om du kan føle dig sikker endnu.
    Pudsigt, at du reagerer så voldsomt ved at gå fra automatgear til manuelt gear - det er slet ikke noget jeg tænker over, selv om jeg sidder længe bag rattet - det er i hovedet, jeg bliver træt, og det er underordnet, hvad slags gearkasse det er :-)
    Jeg kan sagtens forstå, at du kan reflektere lidt over din mors død, men det er nu godt, at vi i så høj grad er i stand til at være der i livet, hvor det 'lige nu' er mest praktisk, at vi er :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, næh jeg lever i håbet endnu ;-)
      Jeg kan godt se at jeg har skrevet snørklet og lidt indforstået. Det var ikke gearene, der var problemet, men mere at min fod konstant skulle holde speederen nede, jeg er vant til at sætte fartpiloten til og så lade foden holde fri :-)
      Og faktisk var det heller ikke min mors død jeg reflekterede over, men mere den jeg var og som jeg beskrev igennem indlæggene. Jeg legede mere med mit kamera, gik på opdagelse i min omgivelser , det vil jeg gerne genfinde :-)

      Slet
  3. Uf, der kan desværre gå lang tid, før man kan vide sig sikker på, at man ikke er røget i en fotofælde. Har Landmanden tjekket sin e-boks fornylig? Hvis bilen er indregistreret i hans navn, så er det der, en evt. 'hilsen' vil lande.
    Måske gør du det på en anden måden end den gang, men også nu er du altså ret så god til at reflektere over tingene - og til at få os andre til det også. Det er det allerbedste ved din blog, at man ofte lige må stoppe op og fundere en ekstra gang over et eller andet. Så tak for det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, vi får advisering, når der kommer noget i vores e-boks, og ikke noget endnu ;-)
      Tak, det er jeg glad for at høre, jeg tror også det mere er min sindstilstand fordi jeg er i et vadested lige nu :-)

      Slet
  4. Af og til læser jeg også lidt om fortiden på min blog; det kan være ret interessant at se tilbage på sit liv på den måde.

    Det lyder som en rigtig god dag i Odense. Erfaringsudveksling og udvikling sammen med kolleger er altid godt.

    Du må have en god dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Hanne, jeg kan godt lide en gang imellem at læse tilbage. Nogle gange bliver jeg forundret over de ting, jeg har skrevet om :-)

      Slet
  5. Forskellige steder i livet giver forskellige synsvinkler.... for vi har jo flyttet os i mellemtiden.
    Vi har fået andre filtre på receptorerne. Fokus ændrer sig også i takt med at vores hverdagsliv forandres.
    Det bedste vi kan gøre, er at være der, hvor vi er! Og få det bedste ud af det vi har!
    Lidt fordybelse med kamera/mobil giver glæde og nævær... stjernestunder. God tur ud i jeres skønne natur. Du er god til at fange skønheden omkring dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, og det bedste ud af det vi har kræver for mig at reflektere over min måde at agere på. Tak jeg nyder fotosafari i min egen have :-)

      Slet