Lydbogen er downloadet, jeg har også lyttet og synes, den lyder spændende, men … Mine gamle blogveninder (gamle fordi det er dem, jeg har kendt i al den tid, jeg har blogget, så sandelig ikke pga. deres alder) griner lidt af mig, fordi jeg har så svært ved lydøger, hvor jeg ikke kan bestemme, om jeg vil skimlæse eller endda hoppe over passager. Men jeg har fundet ud af det, nogen gange trykker jeg på pil frem, så hører jeg lidt og trykker igen, til jeg er sikker forbi det, jeg ikke har lyst til at læse/høre. Den bog jeg læser lige nu, er valgt af to årsager: Den er på e-reolen anbefalet, hvis man er til Rosamunde Pilchers bøger, og det er jeg. Og derudover er den valgt, fordi jeg ville have en bestemt oplæser. Jeg er ny udi i det her lydbogsunivers, men min anden bog måtte jeg opgive at læse, fordi oplæseren ødelagde min oplevelse.
Den bog, jeg gerne vil anbefale, er jeg færdig med at læse/høre, den fik også enkelte gange på pil frem knappen, fordi historien indimellem var for grum for mig. Bogen følger en indisk pige, fra hun bliver født, bliver adopteret til USA og til hun forsoner sig med sin historie som adopteret med et ophold i Indien. Historien bliver fortalt gennem manges øjne udover hendes egne. Her er Ashas biologiske mor, hendes biologiske far, hendes adoptivmor, hendes adoptivfar og hendes adoptivfarmor. Jeg fik megen viden om Indien, om slumkvarterer, om indisk mad, om traditioner og nutid, om adoption, foruden en god historie om en ung kvindes vej ind i voksenlivet.
Du kan læse en anmeldelse her, hvor der står: Gribende og tankevækkende debutroman om adoption, moderkærlighed og mødet mellem to kulturer – om at være født i et land i fattigdom, hvor man er uønsket alene på grund af sit køn.
Fridagen i dag er blevet brugt hos frisøren og på mit arbejde, der var personalemøde med gennemgang af sygehusets trivselsundersøgelse, og så inkluderede jeg en patient til vores projekt med det papirarbejde, det medførte. Nu vil jeg finde strikketøjet frem, for i weekenden kommer der strikkeglade blogkvinder, og jeg glæder mig. Men jeg er ikke nået meget længere på kjolen, siden sidst jeg så nogle af dem, så nu snupper jeg en pind eller to.
Åh jeg elsker at du springer over de grumme historier i bøgerne - nu også lydbøgerne ;-)
SvarSletHar det i øvrigt også svært med 'forkerte' oplæsere af lydbøger. Det skal altså matche.
Håber kjolerne har fået et par pinde. God fornøjelse med de strkkeglade blogkvinder.
Liv og af samme grund kan jeg ikke lytte til den nye historie, fordi jeg ikke ved hvornår det grumme kommer ;-)
SletJeg får strikket og glæder mig til besøget, tak :-)
Ja, vejret taler vi ikke om, selvom det lige i skrivende stund viser sig fra den pænere side!... Dejligt med boganmeldelser, det er godt at få anbefalinger med til listen!
SvarSletHa' en skøn weekend!
Tak, Skøreliv, vejret var smukt i morges, våd i eftermiddag og nu kigger jeg på en smuk aftenhimmel :-)
SletTak for anbefaling og nej, vejret gider vi overhovedet ikke tale om ...
SvarSletGod strikkefornøjelse :-)
Tak Ellen, nu har vi snakket nok om det vejr :-)
SletTak for anbefalingen. Bogen er nu tilføjet min læseliste på Mofibo.
SvarSletJeg er vild med lydbøger, for jeg kan ikke forestille mig et liv uden litteratur, men tiden er knap, så jeg kan aldrig tilbringe en halv dag i sofaen med en bog. Lige for tiden lytter jeg mens jeg smører madpakker, og det fungerer strålende.
Laura, selv tak og jeg glæder mig til maj, hvor vi ses :-)
SletJeg er imponeret over, at du fortsat forsøger dig med lydbøger. Jeg tror ikke, at det foreløbig (men man skal jo aldrig sige aldrig) bliver min måde at 'læse' på. Bare din beskrivelse af forkert oplæserstemme og trang til skimlæsning virker afskrækkende. Gode oplæsere findes der desværre heller ikke mange af. Jeg holdt meget af Thomas Vinding. Og så var der lige oplæseren, der læste Kong Salomons miner i børneradioen tilbage i midt-halvfemserne (jo, jeg var godt og vel voksen, men han var bare så sjov at høre på, og jeg æælskede at lytte til ham). Men derudover? Iøvrigt tror jeg slet ikke, jeg kan koncentrere mig om andre ting samtidig, og så kan jeg jo lige så godt læse :-)
SvarSletFruen i midten, jeg kan faktisk godt lide at lytte til bøger. Turene ned til min far foregår dejligt på den måde, men jeg er blevet opmærksom på min mærkelige læsevane :-)
SletDet er jo heldigvis stadig sådan, at man selv bestemmer, hvordan man læser eller lytter en bog. Så længe du har glæde af det, er det vel fint.
SvarSletHvis bogen er god nok, kan jeg sagtens abstrahere fra en knap så god oplæser. Nogen gange vænner man sig, nogen gange ikke.
Eva, jeg kan godt lide at lytte, jeg kan bare ikke klare, hvis der som i denne næste bog i følge omtalen skal komme noget om misbrug af et barn, så her må jeg vist finde selve bogen og så skimlæse mig forbi de passager. Det kan jeg bedre håndtere, jeg ser f.eks heller aldrig dokumentar om samme emne.
SletJeg er bedst til papirbøger. Godt nok har jeg fået Mofibo, men jeg tror, det anderledes format gør et eller andet ved min læseoplevelse. (Eller måske er det de faktisk ret dårlige krimier, jeg har fået valgt). Lydbøger falder jeg i søvn til, eller jeg glemmer at lytte, fordi jeg koncentrerer mig mere om det, jeg går og laver.
SvarSletGod strikkeweekend!
Tak, Conny, jeg har kun prøvet at lytte, når jeg strikker eller kører bil, så der kan jeg godt koncentrere mig. Jeg får desværre læst alt for lidt.
SletJeg er endnu ikke sprunget ud i det er lydbogs fænomen, ej heller e-bogslæser, altså en bog på tablet, foretrækker bogen i hånden, duften af papiret. Måske jeg bliver overtalt her nu det gode vejr er kommet, måske ikke.
SvarSletTak for tippet til en god bog.