Nej vi er ikke ude i tips til lyssky virksomhed med nyt pas, hat og blå briller eller deltagelse i vidnebeskyttelsesprogram med nyt arbejde, nyt hår og andet navn. Noget af det supervision kan, er at sætte tanker i gang, og det er sket for mig hver gang, vi er mødtes i min supervisionsgruppe. Og når jeg så sætter ord på disse tanker, som i weekenden til datteren, ja så giver det anledning til flere tanker i bilturen hjem og gåturen i aftes.
Jeg har tænkt meget over, hvad det er, der gentagne gange får mig ud i det felt, hvor kroppen siger fra med søvnproblemer, tankemylder, følelsen af ikke at slå til osv. Nogle gange så meget, at jeg, for at tale i filmsprog, har følt, at jeg var totalt fejlcastet til denne funktion, at vi alle havde set forkert. Pludselig under snakken i gruppen går der en prås op for mig, min supervisor siger noget om identitet og om hvorfra man henter sin identitet. Det er jo det! Jeg henter i stor udstrækning min arbejdsidentitet og mine succesoplevelser fra det at være en god sygeplejerske, de øjeblikke, hvor en forflytning får en patient eller kollega til at forstå, at forflytning ikke bare er at flytte sig fra et sted til et andet, men handler lige så meget om kvaliteten/læringen i måden, det gøres på. De øjeblikke, hvor en samtale finder de rigtige ord og giver håb/forståelse/mening. De øjeblikke, hvor sygeplejen er i højsæde, det er det, der giver mig min identitet som sygeplejerske. Det er det, der gør, at jeg kan svæve hjem selv efter en hård arbejdsdag. Men det er ikke det, der er mit arbejde i dag. Jeg er ikke inde hos patienterne hver dag, min jobfunktion er at klæde mine kolleger på til at yde den bedste sygepleje til patienterne. Det skal jeg gøre gennem instrukser, undervisning, sparring, sygeplejefaglig konference, audit på dokumentationen, ugentlige fokusområder osv. Og jeg holder virkelig meget af de funktioner, men jeg har bare ikke fundet ud af at hente min identitet/mine succesoplevelser derfra. Så hvordan gør jeg det? Hvordan finder jeg en ny identitet? Svaret har jeg ikke, men det, at jeg nu kender spørgsmålet, gør, at jeg kan begynde at tænke over svarmulighederne, og det er godt.
Billederne er fra aftengåturen i går, men morgengåturen i dag var med lige så skøn en sol, blå himmel og frisk luft. God mandag til dig.
Identiteten kan jeg ikke finde for dig, men jeg tror du er langt over halvvejs nu, hvor du har fundet årsagen.
SvarSletDet var godt tænkt - jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunne selvransage på lige så effektiv måde - mit går mere den modsatte vej; nemlig når jeg har fundet løsningen på det, jeg ikke vidste var et problem.
Forvirret? Fx ved at finde Den Stråtækte og først derefter finde ud af, hvor ked af jeg var af Havdrup og hvor meget det drænede mig for energi at bo der.
Ellen, jeg tror også, at jeg er over halvvejs nu og tak :-). Jeg kender godt det du oplever. Det sjove er at jeg lige nu kan mærke den fornemmelse, når det går op for en, at det var det, der var i vejen, men ikke om jeg kan komme i tanke om hvad det var :-) Dine indlæg emmer også af glæde over jeres skønne plet, det er så dejligt at læse med.
SletIh, det er altid så dejligt, når der går et lys op for en, og man ser verden/sig selv på en ny måde. Fin 'bivirkning' ved supervisonsmødet :-) Jeg tror som Ellen, at du hermed er godt på vej til at finde/forme din nye identitet. Held og lykke med næste etape :-)
SvarSletFruen i midten, tak og ja det er godt at få kastet lys over sagen :-)
SletHvor er det dejligt, at du har fået sat ord på! Uanset identitet eller ej, så lever jeg meget efter (eller prøver på det...), at der skal mindst lige så meget ind på kontoen, som der går ud. Heldigvis får du jo meget ind på kontoen når du går ture og andet. Kunne knæk og bræk-turen ha' noget at gøre med nætterne med manglende søvn, identiteten der er 'truer' eller lign.?
SvarSletSkøreliv, jeg er enig, der skal noget ind på kontoen, og jeg har en tendens til at jeg også henter det fra arbejde. Det øver jeg mig i at finde andre steder :-)
SletJeg tror det var en dårlig ost, men har også tænkt på det andet.
Gode tanker Lene - igen. (Jeg var lige et kort øjeblik bange for at vi var ude i nyt navn og blå briller ... men pyha). Og skønt hvad både supervision, gode snakke og dine gåture kan give af input. God mandag til dig. Kh. Liv
SvarSletTak, Liv, blå briller gør jeg heldigvis ikke i :-)
SletJeg tror ikke det er ny identitet du savner :-), du er i transmission fra selv at være specialisten og være den der gør forskellen for patienten, til at guide lære fra dig, og skabe resultater gennem andre, og det er ikke nogen nem øvelse. Jeg har brugt en del tid på at lære, at det ikke er mig der skal være specialist, jeg skal lede og fordele, coache og vejlede og skabe rum og tid til at mine kollegaer kan skabe de gode resultater.
SvarSletDet har kostet en del frustration, indtil jeg havde en god samtale med min chef det. Det er vigtig, at man er i stand til at finde glæden og stoltheden i at give andre redskaberne og pladsen til at specialisere sig og blive super gode til deres job.
I dag bliver jeg så forbandet glad og stolt, når jeg har faciltieret en god process og der et fedt resultat. Håber for dig at du kan finde en tilsvarende glæde i dit nuværende job.
Kh Inge
Inge, det du beskriver med din funktion er lige nøjagtig spot on, men jeg vil stadig sige, at det også er en ny arbejdsidentitet :-)
SletOBS har du set billedet af min kollegas shorts, de er i et indlæg længere nede :-)
Åhhh hvor er det skønne shorts, de kommer helt sikkert til at danne stor mode.. :-)
SletInge, det er jeg også sikker på :-)
SletSelv tak, Hanne. Ja sygdom gør også at man skal finde en ny identitet, held og lykke med den proces, og nej jeg har heller ikke en løsning. Jeg synes du gør dig nogle gode tanker, så det, tror jeg, hjælper dig rigtig godt på vej.
SvarSletLivet forstås baglæns, men leves forlæns. Vi forholder os til det, vi plejer at gøre/være. Ved store ændringer i privat/arbejds-livet kan man ikke spejle sig i "plejer". Uanset årsagerne må fokus flyttes til de nye vilkår. Det tager tid at gen(op)finde sig selv. Finde og føle stolthed i det man kan/gør.
SvarSletDa arbejdet ikke længere var min identitet, opdagede jeg nye sider af mig selv. Fandt stolthed over kreativitet i strik, foto, og at dele det på blog. Klapper mig selv på skulderen over det ,jeg når.... Prioriterer og siger "Pyt", til det jeg ikke når.... for det meste...
Med dine reflektioner er du godt på vej mod ny indsigt.
Anne, tak for dine input :-)
SletSpændende spørgsmål. Mon ikke vi får lov at følge processen, - jeg har har indtryk af, at din blog og dine tanker her faktisk er en del af din vej.
SvarSletEva, jeg bruger min blog til at tænke højt og jeres svar til at tænke videre :-)
SletDit interessante indlæg får mig til at tænke på et lidt tilsvarende identitetsskift jeg lavede i begyndelsen af mit arbejdsliv som psykolog. Jeg troede jeg skulle være revalideringspsykolog, men det viste sig jeg blev pensioneringspsykolog. Det var lige efter den første oliekrise i 1973 og i de følgende år med færre arbejdsmuligheder for folk med nedsat arbejdsevne. Det virkede da den erkendelse var på plads.
SvarSletDet lyder som du er ved at skulle ændre titel til noget med lærer, men du skal ikke ændre på, at det er en god emotionel arbejdsmæssig gevinst når du mærker at patienter såvel som elever reagerer på din indsats med aha-oplevelser eller hvordan du vil karakterisere at der "var bid".
Jørgen, tak for ordene. Jeg tror også at erkendelsen er vejen frem til flere ahaoplevelser, og jeg vil stadig stræbe efter de gode oplevelser. Jeg er bare nødt til at dæmpe min meget stærke indre kritiker, tror jeg, for at få "bid" :-)
SletDin tankespin omkring identitet i jobbet giver mig associationer.
SvarSletNår jeg sidder 100% med bogholderi trives jeg, når jeg lapper over, eller bare gør det jeg også skal, og hele min arbejdsdag er gået med det, så føler jeg ikke jeg har slået til. Og er langt mere træt når jeg lander hjemme.
God arbejdslyst med at finde din arbejds identitet.