Min moster og jeg

Min mor var den ældste af fire søstre og så havde de en storebror. Den ene af mine mostre døde 19 år gammel af leukæmi, min morbror døde 52 år gammel af kræft i en spytkirtel og min mor døde 74 år gammel af kræft i tyktarmen. Min morfar faldt om i en butik og var død, da han var 70 år, det var en blodprop i hjertet, og min mormor døde 79 år gammel af kræft i mavesækken. Jeg har heldigvis kendt dem alle, min moster, der døde som ung, har jeg historier og billeder som erindring. Min bedstefar (morfar) og min mormor husker jeg, min bedstefar døde, da jeg var 13 år, og min mormor, som var 14 år yngre end min bedstefar, døde, da mine børn var små.

Min yngste moster er kun 12 år ældre end mig, så jeg husker den spændende tid, da hun fik en kæreste, blev forlovet med ham og siden gift. Han og hun var tålmodige sjæle, for min mosters niecer (min lillesøster og jeg) mente helt klart, at vores onkel (som 18 årig) kom for at lege med os, så min moster fik nærmest ingen tid sammen med ham, når vi var på besøg. Han kunne rode op i håret og skægget og sige som og ligne en bjørn, uh som vi elskede den leg. Vi hang bogstaveligt på ham, fra han kom, til min moster fik ham listet ud af en dør. Min moster blev lærer og min onkel præst, og min moster valgte at blive præstefrue på fuld tid med fem børn, en kæmpe præstegård og en menighed, der skulle passes.

Min anden moster er lige så gammel som dronningen, hun var min første barnepige og mine forældres første unge pige i huset. Hun blev uddannet som barneplejerske, men efter hun blev gift og fik børn, valgte hun at koncentrere sig om dem og siden hen blive en fantastisk dagplejemor for en masse børn. Hun elsker at synge lige som jeg gør, men på et punkt er vi absolut ikke enige. Min moster kan ikke fordrage gospelmusik, hun holder utroligt meget af den klassiske korsang, salmer og hele liturgien i folkekirkens gudstjeneste. Hun fik en kærlig tanke i søndags, for efter at have skældt mig selv ud for ikke at være kommet af sted til gudstjeneste, så klikkede jeg ind på Kirku.dk for at se, om ikke der var en nordjysk folkekirke, der havde eftermiddagsgudstjeneste eller aftengudstjeneste. Skalborg kirke havde ikke bare eftermiddagsgudstjeneste, de holdt gospelgudstjeneste, så fluks gjorde jeg mig klar og drog af sted.

Kirkebygningen er en forholdsvis ny kirke, hvor der er forskellige samlingsrum i samme bygning som kirkerummet. Præsten gik rundt og hilste på de fremmødte, mens pianisten tjekkede lyd og de tre korsangere snakkede. Lidt efter lidt kom der flere og flere. Jeg tror vi var omkring de 30, flest kvinder. kvinderne foran mig havde en pjece om Aalborg gospelkor, og hjemme igen kunne jeg læse, at pianisten, som sammen med præsten ledte gudstjenesten, var dirigent i koret. Formodentlig var mange af kirkegængerne fra koret, for jeg skal love for, at der blev sunget. Som jeg kender det fra frikirker, blev teksterne vist på storskærm, man stod de fleste gange op og sang, og det gav jo mulighed for at bevæge sig til musikken. Flere af sangene har vi også sunget i mit kor, så jeg kunne få lov til at synge til og nyde de skønne ord i toner.Der var både bøn, tekstlæsning, prædiken, nadver og som sagt masser af sang. Det er ikke sidste gang, jeg deltager, der er gospelgudstjeneste igen om en måned. Næste gang jeg snakker med min moster, så vil jeg høre, om hun vil med (det bliver nok lidt svært, når hun bor over i hovedstaden). Jeg sidder her og fniser som en skolepige, for jeg kan lige se hendes ansigtsudtryk for mig, men hun vil glæde sig på mine vegne, at jeg har fundet et sted lige for mig.