lørdag, april 23, 2016

Haderslev i bygevejr

Turen ned gennem Jylland gik forrygende, en god bog at lytte til, vand og te samt en grovbolle med ost, så kørte bilen næsten af sig selv. Jeg regner ikke 2,5 time på motorvejen for noget, når bare der ikke er kø og tæt trafik, og jeg var heldig. Syd for Randers begyndte bygevejret, og indimellem haglede det helt vildt, det er ok, når bare det holder tørvejr i Vendsyssel.


Vel ankommet i datterens lejlighed blev vi enig om en hurtig gåtur i byens gader, solen havde skinnet hele formiddagen, og byen havde været fuld af mennesker. Nu var alle væk, og bygerne kom og gik, men jeg fik set en lille del af byen.


Vi hyggede os med at se de små gæslinger vralte ved siden af forældrene og at finde de mange dyr, der var skåret ud i et gammelt træ.



Domkirken nåede vi også indenom, her havde datteren været til kristen meditation, hvilket havde været en god oplevelse. Jeg nåede også at få fornemmelsen, som datteren havde, da hun flyttede til byen, nemlig at man nemt kan miste retningsfornemmelsen. Jeg plejer at være god til at orientere mig, men havde vi fulgt mit instinkt, var vi ikke kommet hjem til lejligheden. Om det er de små brolagte gader, som går op og ned og på kryds og tværs, der forvirrede, skal jeg lade være usagt.


 Jeg var glad for en god guide, og hjemme i lejligheden nød vi en kage fra Lagkagehuset sammen med teen. Nu hygger vi os med strik og computer. God lørdag til dig.


11 kommentarer:

  1. Ahhh, mor-datter-dag. Skønt. Så er det ligemeget hvordan vejret er :-)

    SvarSlet
  2. Det lyder godt nok som en dejlig dag! I er heldige med hinanden begge to! Her er vejret også ret omskifteligt; vi er i sommerhus og har siddet ude det meste af dagen med undtagelse af en snevejrspause! Temperaturen faldt lige pludselig helt vildt, det var en spøjs oplevelse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Skøreliv, da jeg kørte ved Aarhus kom der pludselig blinkende lampe at temperaturen var faldet til under 3 grader, og lige nu sner det lidt i Haderslev, april er i sandhed lunefuld :-) Hyg jer i sommerhuset.

      Slet
  3. Det var godt, at du var frisk nok til at komme afsted :-) Haderslev domkirke har jeg ikke set. Det er egentlig for dårligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, jeg nyder at jeg er frisk :-) Der er utallige steder i Danmark jeg ikke har set. Og i går snakkede vi om, at vores børn aldrig har været på Læsø, det skal der laves om på!

      Slet
  4. Hanne, til gudstjenester vil jeg også gerne i en lille , enkel kirke, men at gå inde i en kirke som domkirken er imponerende :-)

    SvarSlet
  5. Dejlige billeder du har fået med dig fra en lørdag i det sønderjyske. Her var vi heldig med mere sol, dog koldt, men skidt pyt, bare det er i vidunderligt selskab, så går tiden godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyden, det har også været koldt med meget vekslende vejr, men som du siger, pyt når bare selskabet er godt :-)

      Slet
  6. Det lyder som en skøn dag. Og masser af dejlige ting at se på - tak for den foto-dokumenterede tur. God søndag til dig ;-)

    SvarSlet