Genkendeligt som barn i 60'erne

Da jeg var ti år, var verdenen nået til 1967. Hvor de fleste små indlæg på Facebook , i blade etc med overskrifter så som du er over 50 hvis ..., du er født i XX hvis ..., altid har indeholdt punkter, som ikke har sagt mig noget, ja så er nedenstående faktisk meget rammende for min barndom. Og det fik hukommelsen til at hive minder frem fra lagrene rundt omkring i hjernen.

• Hvis du er vokset op med hjemmelavet mad - selvom jeg tænker på min mor som en, der har det som mig: det er faktisk ret kedeligt at lave hverdagsmad og at skulle finde på, så fik vi dog hjemmelavet mad hver dag. Dengang fandtes der ikke fastfood. Og selv om vi havde ung pige, som var med til at lave aftensmaden, så var det et fælles projekt, den unge pige havde jo også fri. Som jeg husker det, havde den unge pige fri, når mine forældre var kommet hjem fra skole, men hun spiste med til aftensmaden, og hun havde ofte forberedt noget af aftensmaden om dagen.
• aldrig gået i SFO - det har mine søskende som er børn af 70 erne nu heller ikke. Min yngste søster, der er født i 69, kom i dagpleje hos en lærerkollegas hustru, fordi mine forældre valgte, da jeg blev 15, at vi ikke skulle have ung pige mere. Det var der vist mange årsager til. Det var svært at finde en ung pige, der ville eller havde de evner, mine forældre efterspurgte. Tiden var blevet en anden, unge piger tog ikke et år i huset, som man tidligere gjorde. Mine forældre havde som lærer og skoleinspektør alle muligheder for at håndplukke en ansvarsbevidst og moden pige, som ikke ønskede at gå på gymnasiet eller gå i lære lige efter folkeskolen. Min mor havde holdt et sabbatår fra skolen og havde på mange måder nydt, at vi kun var os syv i huset. Vi var også blevet ældre, økonomisk kunne vi spare noget, og det betød, at alle fem børn så fik hver deres værelse. Vi var et par år forinden flyttet ind i et nybygget hus og jeg fik ungpigeværelset, væk fra alle de andre, med eget toilet, det var stort. Indtil da havde vi boet i en lærerbolig, ejet af kommunen.
•  cyklede i skole uden hjelm - nu har jeg altid boet tæt på skolen, for lærerboligerne lå alle på Skolevej, og da skolen flyttede lige uden for byen, fordi tre byers skoler blev slået sammen til en Centralskole, ja så flyttede vi med og byggede hus lige overfor. Men cyklet blev der, ind til byen, ned i bakkerne, ud til kammeraterne på landet  eller til veninden på præstegården i den anden by, og aldrig med cykelhjelm, det var slet ikke opfundet dengang.
•  spolede kassettebånd op med en blyant - lige her bliver jeg i tvivl ,om jeg har ændret overskriften på det oprindelige indlæg. For havde vi kassettebåndoptageren i 60'erne, eller fik jeg først det efter min konfirmation i 1971? Men stadigvæk husker jeg teknikken med at spole med en blyant. Vi havde en spolebåndoptager og min søster og jeg  optog musik fra radioen med en mikrofon. Så skulle der være helt stille i stuen, og hvor har vi skældt vores lillebror ud, fordi han altid skulle lave sjov og drille, bedst om vi optog. Vi var også godt irriteret på Mylius, fordi han snakkede henover musikken, det gjorde Jørgen Hjorting aldrig. Åh jo vi var både til Dansktop og rock/pop.
•  fjernbetjeninger fandtes ikke - næh og fjernsynet var et stort skrummel på hjul med låger af teak, som kunne dække skærmen. På den måde så det pænere ud i stuen. Men faktisk husker jeg ikke at have set meget fjernsyn, da jeg var barn, altså ikke teenager. Dog husker jeg julekalenderen med Magnus Tagmus, for ikke at tale om børneprogrammet Ingrid og lillebror. Det var tider dengang. Jeg har et erindringsglimt af en uhyggelig serie, der gik i fjernsynet, og som andre af mine skolekammerater fik lov at se. Jeg husker, hvordan jeg sneg mig ind i stuen og så lidt af det bag ved mine forældres stole, og at det var så uhyggeligt, men jeg kunne jo ikke snakke om det. Mens jeg skriver, husker jeg og tjekker med google - korrekt! Det var Flygtningen, som gik fra 66 - 67. Mine forældre var skrappe, sådan noget var ikke noget for børn, men mange så det altså.
•  butikkerne var altid lukket om søndagen - korrekt. Og butikkerne lukkede klokken tolv mellem jul og nytår. Dengang holdt man de tolv juledage i hævd. Det var også dengang, man gik i skole om lørdagen. Senere oplevede jeg de bilfrie søndag, jeg husker stadig fornemmelsen af at gå på hovedvejen en søndag på en vinterdag. Hvidt og stille.
•  kreditkort og Facebook ikke var opfundet endnu - og jeg sparede op af mine lommepenge til at købe gode ting som et par kunstskøjter eller en kassettebåndoptager (hvorfor kan jeg ikke huske, hvornår jeg fik den?) 
• og du legede udenfor hele dagen, selv med en kniv og økse, endda med halstørklæde, klatrede i træer, nogle gange i meget stejlt terræn, uden opsyn af en voksen - Vi legede uden for hele dagen, og det er noget, jeg har før har tænkt meget over. At mine børn er vokset op med voksenopsyn nærmest hele tiden. Da jeg var barn, legede vi over ved Ole, for han havde en gammel bil i haven, som vi klatrede rundt på. Vi legede også nede i bakkerne, vi havde dolke med og vi skar os sommetider. Det skjulte vi for vores forældre, løj for dem, for vi måtte ikke lege med dolke. Træklatring, farlige stunts med cykler og kælke, lege, hvor det gik vildt for sig, osv. Vi nød det. Det med halstørklædet studsede jeg over, for mine børn har da haft halstørklæde på udenfor. Men så husker jeg tragiske hændelser med børn i nyere tid, der kom galt af sted på legepladser. Så det er åbenbart ikke korrekt forældreadfærd i dag.
• så sæt dette på din væg, for du har oplevet det, vi i dag kalder ekstremsport - Nu har jeg valgt ikke at være på Facebook, men det kommer så her på bloggen som et bidrag til min historie som storesøster til fire og som barn i 60'erne.