Nej jeg har bare fået klippet hår og er stanghamrende træt.
Det kunne da ellers være dejligt, hvis trætheden og hårklipning automatisk blev fulgt af vægttab, men sådan spiller klaveret ikke. Hun var sød, min kollega, for bagefter fik jeg formaninger om at passe på mig selv. Vi er jo få i 50+ segmentet på mit afsnit, så vi må passe på hinanden. Nu er der lavet mad til landmanden, boller i karry, og han havde glædet sig. Det var så lidt for tidligt, at han gjorde det, for jeg huskede forkert, og doserede vel rigeligt salt i risene! Heldigvis var der mere gulerodssalat og boller i karry, så han tog en portion til uden ris, og som plaster på såret fik han også et påskeæg med nougat (helt ærligt, de var sat ned, det siger man da ikke nej til). Jeg havde ikke lyst til den aftensmad, så om lidt beslutter jeg mig for, om det bliver skyr eller havregrød, begge dele er min yndlingsretter morgen, middag og aften. Allerhelst vil jeg bare spise knækbrød med gode oste på, men det må jeg dosere på få, men udvalgte tidspunkter, så som kl. 17, da jeg netop hjemkommet fra arbejde træt faldt om i sofaen. Uhm manchegoost på knækbrød smager godt. Jeg tror, jeg laver mit eget lille pyjamasparty med te, skyr, serie og en god dyne, det kan kun blive godt. God aften til dig.
Jeg ønsker dig et fantastisk pyjamasparty!! Det lyder som om du trænger til det! Hvis det er til nogen trøst, så er jeg også komplet smadret... Hvad er det dog for noget? Nå, vi krydser fingre for at energien vender tilbage hurtigt!
SvarSletTak, Skøreliv, jeg nød partyet :-) Håber forårsvarme bringer energien tilbage.
SletKære Lene. Jeg tror, at du skal begynde at passe lidt på dig selv. Et er at du passer dit arbejde så ansvarsfuldt, men du behøver ikke at forkæle os, dine læsere, med så medrivende indlæg hver dag. Det kræver da også kræfter og energi! Knus Marianne
SvarSletKære Marianne, tak for omsorgen. At skrive indlæg hjælper mig til at få styr på tanker i hverdagen. Så det gør mig glad :-)
SletUha, det ville være skønt, hvis man kunne tabe sig ved at blive klippet og være træt. Boller i karry ville have været populære her, - jeg elsker varm mad. Og kold mad. Og mad i det hele taget.
SvarSletEva, ja tænk hvis det kunne gøres så enkelt :-) Boller i karry er bare godt.
SletHvad?! Laver du aftensmad til Landmanden, som du ikke selv gider spise?? Du er godt nok rar :-) Det kom ikke til at ske her i huset. Normalt spiser jeg ikke ret meget knækbrød, men ifm. min influenza var det pludselig stort set det eneste, jeg havde lyst til - dog uden ost ;-) Pas nu på dig selv, og så håber jeg, at du havde et godt pyjamasparty og efterfølgende sov godt :-)
SvarSletfruen i midten, det med småt på vielsesattesten indebar at jeg nu i 33 år har lavet mad dag ud og dag ind :-) jeg er jo strategisk, nu skal jeg ikke lave varm mad i morgen, for så får han rester :-) Og i dag skal vi have min yndlingssuppe (med kødboller og melboller i) den står Mou for :-)
SletJeg gad også godt tabe mig ved en hårklipning, men det hjælper vist ikke meget, især ikke når håret er kort i forvejen. Men jeg vil også sige, pas nu godt på dig selv, der sker et eller andet med os, og pludselig, kan vi ikke løbe så stærkt, som vi plejer. Uden mad og drikke dur helten ikke.....Håber du havde et godt sofaparty.
SvarSletMarianne, jeg nød mit sofaparty, jeg gentager successen i aften :-) Når tankerne fyldes både af arbejdsmæssige og private udfordringer, så har det med at snuppe min nattesøvn, så jeg laver ikke en dyt i min fritid udover at jeg prøver at motivere mig selv til en gåtur.
SletÅh Lene, nu bliver jeg bekymret for dig igen - jeg synes det står lidt for tit på, at du er lidt mere end normalt træt. Husk nu, at du ikke kan det samme som for 20 år siden, uanset hvad du ellers gør og hvor meget (eller lidt) du sover.
SvarSletEllen, tak for din omsorg og tanker. Jeg tænker vist lidt for meget på ting, jeg ikke kan gøre noget ved. Og så er min indgang til 60erne karakteriseret ved at nu kan jeg ikke vende om fra fridag til dagvagt, jeg sover dårligt den første nat og så hænger det ved, indtil jeg får sovet ud på næste fridag, og så kører det hele forfra igen.
SletHanne, lige nøjagtig :-)
SvarSletMan skal jo klippe temmeligt meget hår af, før det kan ses på vægten - tror ikke det hjælper synderligt på min, når jeg går til frisøren i morgen :-)
SvarSletCharlotte, ha nej der kan vist ikke ses ret meget forskel på vægten hos dig :-)
Slet