Forklaring må der til

Store Bededag, solskin, fridag; det kan da kun blive en god dag, og jeg havde mange planer for denne dag. Og alligevel sidder jeg stadig her, jeg er ikke ude og tømme gamle krukker. Jeg er ikke inde i byen og finde blomster til krukker. Jeg er ikke i gang med at vaske vaser, så jeg kan komme i gang med at fylde foråret i vaserne (påskeliljer og forårsgrene har jeg masser af udenfor min dør). Og jeg søger forklaringen på det faktum. Jeg var træt i går, men det havde været en god dag, projektdagen gik hurtigt, vi var kun to, fordi den ene kom galt af sted til fodboldtræning dagen før. Vi nåede det, vi satte os for og står nu foran det, vi har glædet os til; at finde patienter, der vil være med i vores projekt. På vej hjem ringede jeg som altid til landmanden for at få status på landmandslivet. Der blev kørt i marken, der blev pløjet, dog med en traktor foran traktor med plov til at trække, og markerne blev harvet over først, for at vandet kunne forsvinde fra markerne. Så tre mænd ventede tålmodigt på en eftermiddagsmadpakke, så jeg måtte lige et smut indenom en butik, så der var noget til madpakkerne. Mens jeg smurte bollerne, lavede jeg aftensmad til landmanden, jeg skulle nemlig synge koncert med mit gospelkor. På under en time var jeg klædt om, landmænd bespist og mad stod i ovnen og ventede på landmanden. Hjemme igen om aftenen efter en god koncert var jeg træt og mat, jeg faldt i søvn til fjernsynet. Da jeg lidt fortumlet vågende op, gjorde jeg mig klar til natten og for at forebygge, at jeg ikke kunne falde i søvn, tyede jeg til mit lille trick, jeg lagde mig i sofaen og tændte for en serie. Det falder jeg som regel i søvn til og så kan jeg vælte ind i sengen et par timer efter, når jeg som regel vågner. Vælte blev desværre taget ret bogstaveligt i nat, for jeg vågnede med kvalme og ondt i maven, jeg ville ned på toilettet, men tumlede som en fuld mand ned ad gangen og faldt med et brag, så landmanden vågnede. Han fik besked på at hente en spand og så ellers lade mig være i fred. Og så lå jeg der på badeværelsesgulvet og skiftedes til at bruge spanden og toilettet. Hold nu op som jeg er dårlig til at være syg, men det stoppede da heldigvis, og jeg fik nogle gode timers søvn, men matheden sidder i kroppen og maven knurrer. Hvorfor skete det? Havde jeg spist noget dårligt mad? Jeg er ikke bekendt med, at der er norovirus i omløb omkring mig, forklaringen finder jeg nok ikke.

Pyt, solen skinner, landmand og medarbejder er i fuld sving. Der blev heldigvis købt rigeligt ind til madpakkerne i går, og forhåbentlig finder jeg på en nem ret, som kan laves ud fra indholdet i fryser og køleskab. I morgen skal jeg gerne være frisk til en lille mor-datterweekend hos datteren i Sønderjylland, og der skal der også tænkes strategisk, for landmændene herhjemme, som knokler hårdt, skal jo også have aftensmad, selv om landhusmoderen tager i byen. Kravet* er noget, de kan spise, uden at landmanden skal ind og tænde for ovn, og det skal samtidig stadig være varm aftensmad, ikke noget med rugbrødsmadder. Godt jeg har en ovn med tænd/sluk funktion. Pyt solen skinner, og som plaster på jeres sår fra i går, kommer her billedet af sommerens modebuks.

* Da landmanden og jeg blev enige om, at jeg godt kunne tage af sted, havde vi ikke regnet med så sen en forårsstart i marken, så første plan var, at landmanden kunne hente mad til folkene inde fra byen. Nu er han selv nødt til at køre derude, så vi kan få markerne gjort klar til gylle og kornsåning.