Mine skøre, dejlige kolleger

En af vores kolleger rejser, der er nærmest landesorg, men kærligheden sejrer, og det skal den også, så vi må bare følge med i hans liv på afstand og glæde os over, at et andet sygehus får gavn af en dygtig sygeplejerske. I dag skulle han have sin afskedsgave, den officielle var en fin plakat af Aalborg, tillægsgaven var fra strikkeklubben (nogle af dem, jeg havde ikke været med). Han fik et par hæklede sommershorts, lavet af oldemorfirkanter med længde ned til knæet. Han var frisk og tog dem på uden på uniformen, vi grinte så meget, at en af lægerne stak hovedet ind i personalestuen, kiggede lidt på min kollega og sagde, jeg er lidt misundelig. Faktisk klædte de ham godt, jeg tror, han danner mode i den sønderjyske by, han nu flytter til.

Mine to kolleger og jeg har haft projektdag i dag og vi nærmer os færdiggørelsen af vores projektprotokol. Den godkendes forhåbentlig i morgen, og så kommer det spændende. For så skal vi jo til at inkludere patienter, vi var med til sygeplejekonferencen i dag og her var der to, vi kunne have inkluderet, hvis altså vi havde været godkendt. Men vores vejleder ligger syg med influenza, hun har dog lovet at tale med os via mobil i morgen, så vi kan få godkendt protokollen. Vi glæder os helt vildt til at komme i gang. Jeg skal inden da have fundet en gratis app til min mobiltelefon, en lydoptager. Min gamle mobil var født med det, det er den nye mobil ikke. Vi skal også have fundet et program, som gør det lettere at starte og stoppe lydoptagelsen, når vi skal til at transskribere. Har du anbefalinger, hører jeg gerne fra dig.

Hvis jeg skal nå en lillebitte gåtur inden aftensmad og korsang, så skal det være nu. God aften til dig.

Man kan blive så glad på en havevandring, når man finder en Sct.Hansurt, forid man troede, man havde omplantet den et andet sted og ikke havde kunnet finde den. Den stammer nemlig hjemme fra mine forældres have.