SKRIV!

I disse tider, hvor jeg kun er hjemme med uregelmæssige mellemrum, så drager computeren mig hen til sig med det samme.

Når jeg så sidder her og vil skrive, så er hjernen tom, alt det kloge og mindre kloge jeg havde tænkt på vej på arbejde, er smuttet. Alle de ting, jeg vil fortælle om mit arbejde, tager for lang tid at skrive, og ordene vil slet ikke komme frem. Så snart jeg sætter mig ud i min bil for at køre videre, så vælter det frem med ord.

Det er lidt som diskussionen om kvalitetstid contra kvantitetstid sammen med sine børn. De små samtaler om løst og fast, som lidt efter lidt udvikler sig til, at barnet får åbnet op for de indre gemmer, kommer jo tit kun, når der er god tid.

I aften er sidste dag af seks på arbejde, og jeg kan godt mærke, at jeg er ved at være brugt. Fem fridage venter forude og med den her vejrudsigt kan jeg kun glæde mig, og i morgen skal vi grille sammen med gode venner. Så nu skal bogen studeres for lækre salater til nyopgravede kartofler fra egen mark og en god skinkesteg fra egen stald (jeg har selv sagt farvel til grisen).


Og i sommerhuset glæder mit hjerte sig hver dag over en lille smuk blomst, som jeg fik på min bryllupsdag af en kollega.



Jo vejtrækningen er allerede blevet lettere, skuldrene er faldet ned, og jeg glæder mig til sol, varme og en motorcykeltur (har faktisk abstinenser efter en hel måned uden at være bagsædepassager)

Ha en god dag.

AFTENTUR

Med slige madvaner så må der motion til, vi var dog længe om at komme op af sofaen den aften, men så kunne vi jo eksperimentere med nattefotografering.



Jeg bliver aldrig træt af at studere himlen, der er så mange former og farvespil, også når mørket falder på.

NÅR VI BLIVER GAMLE

så håber jeg ikke, at de sidste 2½ uges vaner bliver rutine, for så skal vi da op i oversize møbler og tøj.

Hver gang de unge mennesker ikke er hjemme til aftensmad er vi endt med fast food til aftensmaden. Jeg har ganske enkelt mistet lysten til at lave mad, når vi kun er os to.

Forhåbentlig kan arbejdslivets vante rytmer og rutiner få mig ind i gængen igen, for pizza, grillkyllinger med pommes frites og kinaruller er vist ikke det, man kalder sund mad :-)

KOLLEGIALT SAMVÆR

Jeg har jordens dejligste kolleger, det var så skønt at komme tilbage på arbejde, og endnu skønnere at høre, at de havde haft det godt, trods fuld belægning.

Vi grinede, var seriøse, diskuterede sygeplejefaglige emner, snakkede om kartofler(så nu ved de lidt om landmænds genvordigheder), diskuterede mad, kort sagt, vi arbejdede og hyggede os.

Jeg har fået en ny apopleksikollega, dvs. hun har været der i al den tid jeg har været på afdelingen, men nu er vi to sparringspartnere, og det er godt. Hun stiller spørgsmål, hun reagerer, hun tager initiativ, og jeg kan mærke, hvordan hun lige så stille får trukket mig op igen, giver mig ny inspiration og lyst, det føles rart.

Jeg passede en gammel dame i går, som var afatisk og lam i den ene side. Hun virkede til at forstå alt, hvad jeg sagde, men hendes snak var sort tale for mig, ind imellem kom der dog enkelte genkendelige ord. Vi fandt ud af det sammen, og hun var en smilende og sød gammel kone.

En af mine andre kolleger kom til at se på hendes bopælsadresse, den hørte ikke til vores optageområde, så hvorfor hun var blevet kørt til Aalborg i stedet for det andet sygehus, vidste vi ikke. Jeg begyndte så med, at det måske ikke var så godt at overflytte hende, hvis hun også skulle videre til et genoptræningssted, det ville blive to flytninger. Så kiggede min nye apopleksikollega på mig og sagde, Lene hvis vi skal til at have flere patienter igennem apopleksiafsnittet, så nytter det ikke, du vil beholde patienterne. Touché.

Jeg ved det jo godt, der er lang ventetid på genoptræningsstederne, og vi er før sandet til med patienter, som er færdigudredt og opstartet træning, og har måttet sige nej til bl.a. unge apopleksipatienter, som helt klart har brug for den faglige ekspertise, der er på vores afdeling. Så jeg måtte give videre til personalet i dag om at få arrangeret overflytning, og måske kommer patienten tættere på sin familie, så de ikke oplever det som en træls beslutning.

Dagen i dag skal bruges på et andet af mine arbejdsområder, nemlig regnskab, så jeg må hellere komme i sving, for foran mig venter 6 sygeplejearbejdsdage, men jeg er klar. Dagen i går gav mig lyst og energi til at tage imod de udfordringer, der måtte komme.

EN KVINDE I EN STALD

Landmanden fik genopfrisket, hvorfor jeg syntes, det ikke var en succes sidste gang. Han er ikke holdt op med at svede endnu. Jeg kan ganske enkelt ikke finde ud af at stå og gå med det drivbræt, så grisene ikke bliver forvirret. I stierne går der nogle, som skal på slagteri og nogle, der ikke er klar endnu.

Hvorfor er det altid de forkerte, der vil ud? To gange måtte jeg løbe ned af gangen for at stoppe grise, så de ikke løb op i lastbilen. Én gang præsterede jeg at sætte drivbrættet på tværs i en lille mellemgang med det resultat at jeg faldt henover brættet og fik hænderne ned i al lortet, SKØNT.

Landmanden mener bare, jeg skal prøve det 15 gange i træk, men jeg foretrækker at blive ved sygeplejefaget.

Og kjole og billeder må I tænke jer til. Ingen kjole faldt i min smag, og billederne blev dårlige.

Godt jeg skal på arbejde i morgen, det kan jeg finde ud af ;-)

SLUT MED FERIE

Sidste dag og så i gang. De havde lovet lidt regn, men regnmåleren stod på 15 mm til morgen, nå men radioen snakker om sol senere i dag, så vi er optimister, er vi.

Landmanden har kun mig som hjælper i disse dage, så jeg skal hjælpe med at få grisene på vognen til slagteriet. Sidste gang, jeg hjalp ham med det, gik ikke så godt, de er altså store sådan nogle grise, og det var som om de vidste, jeg var lidt bange for dem. De skulle i hvert fald hele tiden prøve, om ikke de kunne få mig til flytte mig, hvis de løb hårdt ind i mig. Og selv om jeg havde et bræt foran mig, så havde jeg ondt i knæene flere dage efter. Nå men landmanden har lykkeligt glemt det, han syntes da, det gik godt, jeg kan godt huske det, så jeg sidder her og mander mig selv lidt op.

I morgen er det så atter arbejdsdag, og faktisk glæder jeg mig til at komme i gang, det er altid spændende, hvordan patientsituationen ser ud.

Nu håber jeg, at vejrmeldingen er korrekt, og at solen snart vil skinne lidt, jeg skal nemlig nå at købe en kjole, førend grisene får besøg af mig (dog ikke i kjole), og shopping er jo ikke mig, så jeg kan hurtig få mig selv overtalt til, at noget af det gamle tøj nemt kan bruges, hvis vejret er trist og gråt.

BIBLIOTEKET

Hjemme i mine forældres reol står en samling tykke bøger med fællestitlen Barndommens Land, så vidt jeg da husker korrekt.

Heri findes alverdens fortællinger fra hele verden. En af historierne husker jeg meget tydeligt, jeg kan stadig se billedet, der hørte til. Historien handlede om en dreng, der skulle have sit første lånekort, han var noget benovet over det store bibliotek og stilheden derinde og bibliotekaren, som var en nydelig dame. Han skulle udfylde en formular, men hans hænder var snavsede, så han fik lov til at komme ind bag skranken, ind i bibliotekarens lille rum. Her var der en håndvask, plads til at lave kaffe og bord og stole. Drengen syntes det var et helt fantastisk sted, og jeg, der er store søster til 4 og delte værelse med min lille søster, syntes, at sådan et lille sted helt for sig selv måtte være alle tiders.

Drengen var benovet over sådan at få lov til at låne alverdens bøger med hjem. Og det er jo også en fantastisk ide, sådan at kunne låne kvit og frit. Mit barndoms bibliotek var ikke et stort stateligt bygningsværk, men var et rum på den lokale skole. Her var en af mine yndlingslærere bibliotekar for skolebibliotek og folkebibliotek, som jo var et og samme, som det er mange steder i de små byer.

Jeg fik mange timer til at gå med at støvsuge biblioteket for bøger, jeg ville langt hellere sidde inde i en krog og læse end at være udenfor, så der kunne nemt lånes 40 bøger med hjem på en gang.

Mange af bøgerne husker jeg ikke i dag, men Alfred Hitchcock og de tre detektiver, Puk, Kim og Piger i hvidt serierne blev slugt.

I dag er jeg lige så glad for at komme på biblioteket, desværre er det ikke så tit, det med at læse kommer ofte i ryk.

Sommerferie har altid været ensbetydende med krimier, min far havde altid krimibøger med i sommerhuset. Agatha Christie, Maria Lang og Simenon fik jeg smag for, og så blev alle bøger efterhånden lånt på biblioteket.

Denne sommer er det Henning Mankell serie om Wallander, jeg lige er begyndt på, og det tegner godt, men jeg er desværre ikke den eneste, der vil låne i ferien, så nu låner jeg hos mine børn. Sønnen fik i julegave Christian Mørks De Ti Herskere, den er jeg startet på, han skriver letlæseligt, men den fænger ikke helt endnu. Nogle bøger skal man langt hen i før sammenhængen og meningen med de spredte historier går op for en, så bogen får en chance.

Hvad er din foretrukne sommerlæsning?

BIOGRAFEN

Vi har også været med på Harry Potter bølgen, ingen af os har læst mere end en af de første bøger, men de sidste par film har jeg set sammen med vores børn.

Vi har hygget os og nydt hele biografstemningen. Hver gang mindes jeg, da jeg var barn, hvordan jeg elskede reklamerne før filmen. Det var noget særligt. Stolene er blevet bedre, slikmængderne større og priserne ligeså.

Landmanden er ikke til fantasy genren, vi fik ham lokket med til Ringenes Herre trilogien, men det var så det. Disneyfilmene, som i en årrække var fast tradition, var han heller ikke med til. En enkelt tog han med til, men da han faldt i søvn under en af de mest sjove scener, så blev alle enige om, at det var bedre, han hyggede sig herhjemme.

Jeg går alt for lidt i biografen, men jeg nyder, når jeg er kommet af sted. Og jeg syntes, filmen var god, men jeg tror, at dem bagved har fået sig et godt grin, hvis de lagde mærke til mig, for ind imellem spjættede jeg, skar ansigt og holdt vejret, jo jeg får noget for pengene :-)

Herhjemme bliver jeg tit til grin, for hvis de andre kommer til at se på mig, så kan de blot ved at følge mit ansigtsudtryk se stemningen i filmen. Selv en ringe soap serie får mig revet med, jeg er så nem et offer for små virkemidler.

Det er nemmere at se filmen herhjemme, hvilket jeg tit gør, men de kloge har jo ret, det er sjovere at se film i biografen.

EN ELEFANT PÅ VEJEN ER TEGN PÅ ?

Hune by night – jo jo de fører sig frem oppe i Nordjylland. Det mest utrolige var, at den lille bitte by med to tøjbutikker, en bager, en tømmerhandel og en radiomontør plus en tankstation og Sparkøbmand præsterede at trække over 4000 mennesker til huse. Nok fordi det var den første varme sommeraften, og fordi Sussi og Leo kom forbi.

Der var fyldt med mennesker og cirkus var også i byen, så gåturen ned til Hune blev med pause, da tre elefanter havde valgt sammen med deres passere, at det nu var tid til soignering.




Vi stod længe og betragtede de store dyr, og Laika kiggede på dem og de på hende.


Senere kom Laika til sin første koncert, hun var ligeglad, bare hun var sammen med os. Datteren langede brød og kager over disken hos bageren i et never-ending tempo, så hun var træt, da bageren lukkede ved midnat.



Dagen i går bød på sol, så jeg legede grill og vendte og drejede mig efter alle kunstens regler, og fik skældud af datteren over ikke at bruge solcreme, der var engang hvor jeg var den voksne :-)

ÅH MOR GI MIG EN KO – ELLER TO

Jeg kunne godt mætte et par kreaturer med græs fra min plæne i dag. Det var i dag, at landmanden skulle holde sin tale om en smart stor havetraktor med græsopsamler, men det har han ikke tid til, så vi fortsætter ufortrødent med hver vores dont.


Myrerne var ikke helt tilfredse med mig i dag, men hvem kunne også vide, at de havde valgt at lægge næste generation under en ukrudttops rødder, nå men et par timer senere havde de fået flyttet de små i sikkerhed.




De små sommerfugle flyver rundt omkring havetraktoren, jeg forstyrrer dem vist lidt, men det må de finde sig i. Jeg nyder deres skønhed.


Høj solskin er der nu ikke, men varmt er det, og det betyder klæger i massevis, så jeg er godt forstukket. Men de kan ikke skræmme mig væk i dag, jeg er hærdet, så havetraktoren og jeg kører videre, vi skal nok blive færdige i dag, også uden en ko.

GOD SOLFYLDT MORGEN

Det kan godt synes som dårlig planlægning, når jeg har valgt kontordag denne dag, hvor varmen fra solen skal lune os og give kartoflerne god modstandskraft, men hvis jeg er hurtig, så kan lugning af ukrudt og græsslåning jo blive en solrig oplevelse.

En lille tur rundt i haven afslører, at mange af planterne bærer præg af de mange regnskyl, men roserne kommer stærkt igen. Den her sort var på gården, da vi købte den. De blev flyttet for nogle år siden, men trives stadig godt.


Et af vore nye frugttræer bærer allerede fire små dejlige æbler.



De forskellige nye benved planter trives også godt, og ukrudtet! Ja så er det at jeg husker min mors ord om, at man bliver pænest solbrændt, når man arbejder i haven, så mens landmanden kører i marken, tager jeg lige en gang solskin i haven.

SOMMERBUKET

Indimellem kan jeg godt blive i tvivl, om jeg holder sommer eller efterårsferie, men buketten på mit bord vidner om sommertid trods rusk og regn.

Den sydlige del af Blokhus Klitplantage blev udforsket i går, jeg nåede kun en lille del, så der er nok til flere dage.

Jeg elsker at gå i skov, lysvirkningen gennem grantræer eller løvtræer spiller i forskellige mønstre på stien. Lysninger dukker op, og jeg bliver gelejdet rundt på store og små stier med små gule pile. Der er gjort et godt stykke arbejde i vore skove, så vi vandrende kan få en god naturoplevelse.


Weekenden står på hygge og samvær med nye mennesker, forhåbentlig kan der også blive vejr til en lille motorcykeltur.

FERIE ALENE

er ikke så sjovt som ferie sammen, men forhåbentlig kan landmanden snart holde lidt fri.

Jeg står tidligt op, smører madpakke, laver te, siger god arbejdslyst til først datteren, så landmanden og så til datterens kæreste. Inden halvotte er jeg alene, og så læses der, te bliver drukket og så ender jeg med at sove et par timer, før dagen for alvor går i gang.

Vejret viser sig ikke fra sin bedste side, hverken for landmænd eller feriefolket, men i dag har der været solskin på sommerhusets terrasse, og over middag kom det også herud til landbruget.




Vandreturene går jeg uanset vejret, men jeg foretrækker tørvejr ;-) I går blev jeg dog fanget inde midt i Blokhus Klitplantage af en byge, så er det godt at have en paraply med. Skovlegepladsen var der ingen, der brugte, gad vide hvor mange, der egentlig ved, at den er der. Jeg har endnu aldrig set nogen børn der.




Ha det godt om du skal på arbejde eller holder ferie.

FRISK LUFT OG RØDE KINDER

Traveturen til vandet i går aftes blev i strid modvind, og det føltes som om huden blev sandblæst. Men jeg elsker at være ved havet, når det brøler og vinden er frisk. Bagefter havde vi fortjent en is, det kunne vi hurtigt blive enige om.


En skønne dag vil jeg på vandreferie, Norge er en mulighed, men også Cinque Terre står for mig som et smukt sted at vandre. Jeg elsker fornemmelsen af at gå til, samtidig med at alle sanser bliver udfordret.


I dag har vi været flittige, sommerhuset er blevet vasket, og vinduerne skinner nu, så vi ligefrem kan se ud af dem. Ind imellem huskede vi os selv på, at vi har ferie, så vi nød solen og en kop te.


Der står stadig meget vand alle steder, og i dag måtte jeg køre en omvej for at komme til Brønderslev, for åen havde inddraget landevejen, og jeg var ikke så modige som visse andre. Desuden stod der en træt ung Roskildedebutant på banegården og ventede på at komme hjem og så videre på arbejde. Hun sover vist godt i aften.

PS jeg ved ikke hvordan I har det, men jeg synes det er helt fantastisk, at der går lamaer ude i mosen og græsser sammen med køerne, så kig lige lidt nærmere på billederne fra forrige indlæg. Der er ikke køer på alle billeder ;-)

TAK

Det er tørvejr – perfekt
Det er blæsevejr – perfekt
Og nu skinner solen ind imellem – perfekt


Landmandskonen og kartoflerne takker så vældig, det kan vi li.

Gårsdagens kartoffeltjektur førte forbi græsmarkerne, hvor landmænd lejer sig ind og får køerne på græs. Den forreste ser lidt mager ud ;-)



Henne ved Ryå er åen gået over sine bredder, og det ligner et novemberlandskab. Køerne gumler ufortøvent videre.



Både dyr og mennesker er hurtige til at indrette sig efter vejrets luner, og en kop te på trappen gør altid godt, den giver glæde inderst inde.

MENS VI VENTER

Al den snak om kæmpe romkugler og børn, der plager, fik mig til at tænke tilbage til, dengang mine børn var 4 og 5 år, de ville så gerne prøve at få en kage helt for sig selv. Og her taler vi altså om en stor bradepandekage. Sønnen ville ha brunsviger med flødeskum til, og datterens ønske var gulerodskage.

Samtidig var vi begyndt at samle på Disneys videoklassiker, og det var altid landmanden, som kom hjem med video og blev vældig populær, jeg var mere den fornuftige.

En dag de var kommet hjem fra børnehave, besluttede jeg mig til at være den ufornuftige, så der blev bagt to store bradepandekager, og så blev de placeret inde i stuen foran fjernsynet og så satte jeg kagerne foran dem på bordet. Deres øjne strålede, og lillebror tilbød storesøster, at hun gerne måtte få flødeskum på sin kage, for der var rigeligt. Herefter tog jeg en nyindkøbt video frem, og jubelen ville ingen ende tage. Jeg fik allernådigst lov til at tage et stykke kage til landmanden og jeg, og så blev døren lukket, og der blev råhygget inde i stuen.

Kagerne? Vi havde rigeligt med kage de næste dage, og de er stadig vilde med kager, men har nu et mere fornuftigt forhold til mængden, man indtager.

Hvad vi venter på?

SOLEN

FERIE

Ferie, ferie, ferie
Slap nu af, du har fri
og syng en glad melodi.
Op mod solen ler vi,
den vil skinne, til ferien er forbi.


Hvis jeg nu synger længe nok, mon så ikke solen finder sin vej gennem skyerne.


Ude i haven hænger hostaerne med mulen, men astilben lyser smukt op sammen med morellerne.



Ha en god lørdag

TAG –TAG

Judith og moster tulle har ”tagget” mig – skriv 8 ting om mig selv.

1. Jeg er blevet halvtreds, og jeg nyder det, det gør slet ikke ondt.
2. Jeg er storesøster til 4

3. Mine forældre var lærere, så de havde altid fri, når jeg havde ferie.
4. Siden jeg var 12, har jeg vidst, at jeg ville være sygeplejerske

5. Jeg har været væk fra sygeplejefaget i 11 år og er så taknemlig for, at nogle turde ansætte mig efter den lange pause

6. Jeg synger i vilden sky, når jeg kører frem og tilbage på arbejde. Så hvis du kører nordvest for Aalborg, skal du ikke blive bange, hvis du ser en vildt gestikulerende kvinde i en bil.

7. Har bryllupsdag i dag, 22 år


8. Jeg drømmer om at køre til Nordkap på motorcykel, når vi kan holde tre ugers ferie sammen.


Har du lyst til at tage tråden op, så er du velkommen, jeg kan ikke overskue, hvem der er tagget.

FØDEKAMMER

Hvis man åbner øjnene, når man går tur, kan selv en grøftekant være spændende.


Alle planter, mere eller mindre, har dyr kravlende på sig.




Jeg bliver i godt humør af at bevæge mig ind i mikro-makro verdenen.


Luften er frisk og alligevel lidt trykkende, og det er begyndt at smådryppe.


Ha en god dag.

KEDELIGT!

Ja havde mine børn været her lige nu, ville de synes, det var kedeligt (udtalt meget langsomt med tryk på hver eneste stavelse)

Men det er okay med mig, jeg hviler mig, genoplader og får overhovedet ikke noget fra hånden.

Der er kun den sagte summen fra computeren, den lidt højere snurren fra opvaskemaskine og vaskemaskine og så min egen vejrtrækning, der danner lydtapet i mit hjem.

Har lige genlæst Mette Winges Novemberlys. Jeg ved jeg har læst den i tidernes morgen (ca. 1991) men kunne ikke huske noget som helst af den, det tror jeg heller ikke, jeg kan om et par uger. Den var da meget behagelig at læse som tidsfordriv, men heller ikke mere.

Der var to mindre patienter i går aftes, fordi to var blevet udskrevet, og aftenen understreger forskelligheden i vagter trods de samme patienter. Der var roligt, nok at lave, men vi havde også tid til at sidde ned og snakke og glæde os over frugtbarheden blandt personalet. Endnu en har meldt sig som kommende mor, og jeg er stjerneglad på deres vegne. Egoistisk set betyder det så flere nye vikarer i afdelingen, forhåbentlig kan nogle af dem, vi allerede har, fortsætte, det håber jeg.

Radarbillederne bliver flittigt studeret af landmanden, endnu går vi fri, men Roskilde, de får vand.

SOMMERSTRIK, HOVEDPINE OG EN VEJRRAPPORT

Hovedpine kan komme lige pludselig, stod der på en reklame inde på apoteket. Jeg klukgrinede lidt i det skjulte.


Gaven til mig selv i dag var at køre til Saltum og indløse mit gavekort hos Bindestuen.


Jeg havde lyst til lidt sommerligt, og indehaveren var sød og hjælpsom, men jeg kunne ikke finde ud af det. Hanne Falkenberg var for stort og for dyrt et projekt. Designclub så spændende ud, men butikken havde strikket en model, og bare ved at røre ved trøjen fik jeg kløefornemmelse. Mandarin og Garnstudios opskrifter blev gennembladret, men som sædvanlig, når jeg prøver at shoppe, kan jeg ikke beslutte mig, og hovedpinen indfinder sig. Så vi blev enige om, at jeg kiggede ind en anden dag, ØV


En sød søn tilbød hovedbundsmassage, det hjalp og så masser af vand indenbords sammen med godt brød med ost, så er jeg klar igen til at trodse vandmasserne. Jo de er også her, det kan jeg jo lige så godt indrømme.


Jeg bor derude i det fjerne, nu satser jeg på en solrig indian summer.