mandag, juli 23, 2007

SLUT MED FERIE

Sidste dag og så i gang. De havde lovet lidt regn, men regnmåleren stod på 15 mm til morgen, nå men radioen snakker om sol senere i dag, så vi er optimister, er vi.

Landmanden har kun mig som hjælper i disse dage, så jeg skal hjælpe med at få grisene på vognen til slagteriet. Sidste gang, jeg hjalp ham med det, gik ikke så godt, de er altså store sådan nogle grise, og det var som om de vidste, jeg var lidt bange for dem. De skulle i hvert fald hele tiden prøve, om ikke de kunne få mig til flytte mig, hvis de løb hårdt ind i mig. Og selv om jeg havde et bræt foran mig, så havde jeg ondt i knæene flere dage efter. Nå men landmanden har lykkeligt glemt det, han syntes da, det gik godt, jeg kan godt huske det, så jeg sidder her og mander mig selv lidt op.

I morgen er det så atter arbejdsdag, og faktisk glæder jeg mig til at komme i gang, det er altid spændende, hvordan patientsituationen ser ud.

Nu håber jeg, at vejrmeldingen er korrekt, og at solen snart vil skinne lidt, jeg skal nemlig nå at købe en kjole, førend grisene får besøg af mig (dog ikke i kjole), og shopping er jo ikke mig, så jeg kan hurtig få mig selv overtalt til, at noget af det gamle tøj nemt kan bruges, hvis vejret er trist og gråt.

8 kommentarer:

  1. God arbejdslyst med grissebasserne idag og med jobbet imorgen :o)

    Håber du kommer igennem begge dele uden for mange knups og for meget stress og jag.

    SvarSlet
  2. Ha ha ha, ja, jeg husker din beskrivelse af grise og knæ, så der er vist en udfordring i vente, Lene :-)

    Rigtig god fornøjelse med både kjolekøb og siden grise :-)

    SvarSlet
  3. Du kan få låne min mann til å laste griser. Jeg tror han ville hatt stor glede av en sånn jobb. Nå sitter vi uvirksomme i regnværet. Men det blir visst litt lang vei. Lykke til!

    SvarSlet
  4. LOL jeg kommer helt automatisk til at taenke paa hvordan man sagde om folk der var hjulbenede, da jeg var barn: "Han er vidst ikke ret god til at fange grise!".
    Husk billeder - af grisene saa vel som kjolen...

    SvarSlet
  5. Jeg er heller ikke så vilde med sådan nogle, grise....

    Da jeg var barn vidste naboknægten at jeg var bange for dem, og han skulle altid slæbe mig med ind til de de hylende mondstre.

    Jeg føler med dig :-)

    Håber du finder en sød kjole.

    SvarSlet
  6. Jeg ønsker dig en rigtig god dag, og at grisebasserne i dag arter sig ordentlig;-)

    SvarSlet
  7. Håber det er gået godt med grisebasserne. Kjolen?...tja, jeg bryder mig heller ikke om at købe tøj, så det siger jeg ikke så meget om!
    Du ønskes en god og givende dag i morgen.

    SvarSlet
  8. Ja I kan alle læse mit næste indlæg om hvordan det gik :-)
    Og Tina, det er derfor drivbrættet er opfundet, så grisene ikke kan løbe mellem benene, men selv en gris(stor) strøg mellem benene, så jeg hoppede godt op.
    Hege, ærgeligt at din mand ikke bor tæt på :-)

    SvarSlet