LØRDAGSLYDBILLEDE

Jeg længes efter at kunne sove, til jeg vågner, men denne morgen var en af de bedre, selvom vækkeuret måtte til.

I det ene værelse sov min far, i det andet værelse sov mine to børn, landmanden var for længst stået op og sad på en traktor, som jeg kunne høre, da døren til terrassen blev åbnet.

Det føltes trygt og godt at gå i køkkenet, bage boller til sønnens fødselsdagsbrunch og lytte til fuglenes sang.

Vaskemaskinen brummede lystigt, den skal holdes i gang, så datteren kan få rent tøj med til studieturen i Tyskland. Ovnen havde en sagte snurrende lyd, og efterhånden som folk stod op, blev der liv på badeværelset. Min far blev placeret med en avis, det var rart at have ham i køkkenet.

Datteren bagte brombærpandekager, jeg anrettede jordbær, vindruer og meloner, alt imens snakken gik.

Landmanden kom hjem fra stalden, og sammen med far sad han i solen og snakkede om landbruget. Det føltes også godt.

Sønnen er nu i gang med at spille på sin nye Nintendo Lite med spillet fra morfar. Jeg kan høre de små bip og melodistumper. Datteren er ude og søge arbejde, jeg krydser fingre for at det lykkes.


Livet er skrøbeligt, lige nu prøver vi at finde livet uden min mor. Lige nu prøver jeg at finde mig selv midt i et hektisk arbejdsliv. Så sådan en lørdag er balsam for sjælen.

MARKVANDRING

Så snart Laika opdager, at jeg har tænkt mig at gå en tur, så skal hun ha fat i noget, hun hopper omkring, som om hun har glemt at hun er en ældre dame på 9 år. I dag fandt hun en stump reb, det blev kastet rundt, indtil jeg var klar til at gå.


Vi stødte både rådyr, fasaner, musvåge og andepar undervejs, men jeg nåede aldrig at få taget et billede, før de var langt væk.


Der er ikke meget vand i grøfterne/kanalerne, men Laika skulle da lige ned og vende og så ryste sig tæt på mig, jo vi hygger os.


Den vilde kørvel dominerer billedet sammen med brændenælderne. Først var der gult af mælkebøtter, nu hvidt og siden lilla, når gederamsen blomstrer.


Hvidtjørnen blomstrer og maler hvide penselstrøg i alt det grønne i læhegnene, og vi har ingen naboer, som vi tager udsigten fra :-)


Midt i alt det hvide og grønne er der dog gule farveklatter, den her ved jeg ikke hvad hedder, men smuk er den.


Lilla er farven i rhododendronhækken, den bliver smukkere og smukkere for hvert år.


Hybenbuskene har fået en kraftig beskæring i år, men der er dog enkelte blomster at finde.


Og stenen til min mors gravsted var blevet lige så pæn, som vi havde håbet, og jeg tror, at de planer, vi har for gravstedet, fuldender billedet.

HAVEVANDRING

Dagen i går var på jysk træls. Jeg havde en rigtig off-dag og fik ikke lavet noget af det, jeg skulle. Dagen i dag er allerede planlagt med dyrlægebesøg, gravstedsplanlægning sammen med min far og søster og gaveindkøb, så der var ikke andet at gøre end at stå tidligt op og få bund i skidtet herhjemme.


Først smuttede jeg dog udenfor, det havde regnet lidt, alt for lidt hvis man har landmandsbriller på. Vores jord holder godt på fugten, så vores planter lider ikke nød, det gør de desværre mange andre steder.


Luften var frisk og duftede dejligt af lidt regn.


De ægte syrener er ved at stå i blomst, vi har ikke så mange i år, fordi vi har ryddet et stykke, de var ved at indtage græsplænen, men de skal nok komme igen.


Nu er her til at være i huset igen, så vi er klar til, at jeg henter min far og min datter i morgen efter arbejde. Sønnen ligger syg, så nu håber vi, at han er frisk til på lørdag, hvor vi skal fejre ham både her og på restaurant i Skive.


Laika skal til det årlige tjek hos dyrlægen, og de får en ægte landhund, det med vask går vi ikke så meget op i, hun smutter af og til ned i en kanal eller i søen. Vi gør heller ikke så meget i børstning, og nu ville jeg så lige børste hende, men børsten ligger oppe i sommerhuset, og hvor længe siden er det lige, at vi var deroppe ;-) pinligt!

DAGEN GÅR MED RASKE FJED

Og jeg går med! Jeg går og laver småting, og tiden stryger af sted, hvor bliver den af?

Jeg nyder at tænke på dagen i går. Egentlig er det utroligt, at mennesker, man ikke har mødt før, kan være så nemme at snakke med.


Og dette er en blomst som gik stærkere end jeg kunne fotografere ;-)

Og jeg fik lov til at se Liselottes valmuer i fuldt flor. Mon jeg kan finde en plet til valmuer et sted?


Herhjemme planeres græsplæne, og vores store sten, som står omme bag stalden, har vi planer om at flytte hjem på plænen. Hvordan vi får den flyttet, melder historien ikke noget om, vi får se.

Gyngestativet er pillet ned, og datteren fik et anfald af, nej det er jo vores barndomsminde suk suk, da hun talte med sønnen i telefonen. Men jeg har lovet, at når der meldes om børnebørn her på matriklen, så skal vi nok sætte et nyt op, det gamle var ved at falde sammen.

Ikke mere snik snak, jeg skal ud at køre på motorcykel i aften, sønnen skal nemlig noget andet, så vi har fået lov ;-)

TILLYKKE

Da min mor blev 21, blev hun gift på sin fødselsdag, det har min søn nu ikke tænkt sig, og godt det samme, det er jeg ikke lige klar til ;-)

Sønnen har da opført sig ordentlig med så strålende solskin fra morgenstunden af. Eller også har nogen hjulpet ham.

Om ikke så længe er året som landbrugsmedhjælper gået, og så skal han til at finde sin videre vej ud i livet. Må han finde det, han synes er sjovt, berigende, udviklende, krævende, hårdt og lige det han har lyst til.

Morgenstunden blev tilbragt med rundstykker og gode kager fra bageren, flaget var hejst, da sønnen kørte ind på gårdspladsen, og vi gav os god tid til snak og gaveoppakning, før de to landmænd gik over i stalden til grisene.


For 21 år siden var vejret også dejligt, landmanden havde travlt med at sprøjte aftenen før, og jeg var gået 14 dage over tiden og tænkte, nu skal det være og travede vejen tynd med datteren i barnevognen. Landmanden mente, jeg godt kunne slappe lidt af, for han ville gerne være færdig i marken. Det kunne jeg ikke tage mig af, maven fyldte godt, så nu var jeg klar.


Kl. tidlig morgen blev den unge mand født, landmanden bemærkede, at han havde nogle gode hænder, de kunne nok bestille noget, og storesøster på 16½ måned kaldte ham lillan, og han fik mange kys, men også et par lussinger er det blevet til. Senere hen satte han sit gebisaftryk lige så nydeligt på ryggen af hende, så de har ikke noget at lade hinanden høre.

Storesøster kan først være med til at fejre ham på lørdag sammen med morfar, så vi har flere gode timer at glæde os til.


Tillykke min søn, må livet give dig masser af udfordringer og masser af glæde.

SØNDAGSKØRETUR

Landmanden havde mod på den lange tur ned over Storebæltsbroen, så efter morgenmad, oprydning og mere hyggelig snak, fik vi pakket motorcyklen. Hvordan jeg skal få alt til at være der til sommer, er noget, jeg må gruble lidt over, for der er ikke megen plads i sideboksene, men vi fik plads til 7 dage forrige år, og i år er det 9 dage, så mon ikke det går.


Solen skinnede dejligt, og heldigvis blæste det ikke for meget, da vi kørte over broen, og broen var som altid et smukt syn. Jeg får dog lidt sug i maven, når det er på motorcykel, jeg passerer den, der er godt nok langt ned!


Trætheden begyndte at melde sig på Jyllandssiden, så ved Randers tog vi os en lur på græsset i skønt solskin. Trods det måtte landmanden alligevel kalde på mig flere gange, fordi jeg var ved at falde i søvn. Motorvejskørsel er ikke særligt spændende, så det var skønt, da Limfjordstunnellen var passeret.


Et eller andet sted i mine gemmer ligger et dokument som bevis på, at jeg gik igennem tunnelen som barn, før den åbnede for biler. Det var typisk for mine forældre, at selvom vi boede nede i Midtjylland, så skulle vi have den oplevelse. Jg kan huske, at dokumentet fik man midtvejs i tunnelen, og min søster og jeg syntes, det var helt fantastisk, at vi gik under vandet!

SJÆLLANDSK MULD

Weekendens vejr har været perfekt til motorcykeltur. Ikke for varmt og ikke for koldt, lige tilpas.


BMWklubben holdt deres årlige generalforsamlingstræf, og som de andre år blev det holdt i en feriekoloni. I år skulle vi til stedet med de fleste solskinstimer, Røsnæs ved Kalundborg. Vi valgte at tage hurtigfærgen over til Sjællands Odde, og igen fik jeg bekræftet, at alting ser anderledes ud fra et motorcykelsæde. Hvor jeg som barn og voksen nærmest ikke så Odden, men bare tænkte på at komme til København, så nød vi at være omgivet af vand, der var så smukt og frodigt.

Man kunne også kalde det en studietur i planteavl, for landmanden studerede marker og kommenterede, så jeg kunne følge med. Nu har jeg lært at kunne se, hvilken kornsort det er på de tidlige kornmarker. Godt nok måtte jeg få landmanden til at tænke sig om, for han sagde først, det kan jeg bare se, når jeg spurgte, hvordan han kunne se forskel, men efter lidt indspørgen fik han sat ord på, så jeg kunne være med. Hvedens blade er mere grove og fremstår mere mørkegrønne end vårbyggen, som er mere fin i det. Vinterbyggen var som et bølgende lysegrønt tæppe, fordi det var skredet. Ja det var ikke gået nogle steder, men aksen var kommet frem. Rugmarken havde et blåligt skær, og frøgræs, som jeg ikke er vant til at se, var også over i de blå nuancer.


Pauser skal der til, når man sidder på motorcyklen i mange timer, så vi fandt et dejligt sted, inden vi nåede Kalundborg.


Feriekolonien lå et vidunderligt sted med udsigt over havet og indsejlingen til Kalundborg, og motorcykeltøjet blev hurtigt smidt, og så ud i solen til gensyn med vennerne. Nogle af dem skal vi mødes med igen til sommer i Garmisch-Partenkirchen.


Tit har man jo faste forestillinger om, hvem der kører Harley, Goldwing eller BMW, det samme gælder biler. Og så elsker jeg at blive rokket i disse foropfattelser, der er ikke noget bedre end at måtte erkende, at her må jeg revidere mine opfattelser af et menneske. Også i år mødte vi nye spændende mennesker og de gammelkendte fik vi uddybet snakken med. Desværre var vores københavnerven ikke med i år, vi elsker ellers at få os en gang drilleri om nordjyder og københavner. Men vi tager revanche til sommer!

PYHA

En lang dag er slut, nu skal der soves nogle timer (for få) og så skal der pakkes, for det er tid til den første motorcykelweekend. Vi skal tidligt af sted, så når landmanden har passet grise, og jeg har pakket, så er det ud af vagten, før andre får øjnene op.

Vagten i aften blev ualmindelig hård, jeg tjente mine penge, jeg lejrede til den store guldmedalje, jeg gav sondemad, jeg lavede mundpleje, jeg gav medicin og medicin og medicin. Mine fødder er ømme og benene trætte, men i morgen skal vi af sted, sidde på en færge i forhåbentlig godt vejr, nyde solen og vinden, nyde turen gennem Danmark, det bliver godt.

Sønnen og fødselsdagsgæsterne var rigtig tilfredse med maden, jeg endte med Lizelottes løsning, der stod nemlig to glas pesto, rød og grøn, i køleskabet. De blev rørt op med bornholmsk rapsolie og så fik kyllingefilet’erne grøn pesto og koteletterne rød pesto. To slags kartoffelsalat, en almindelig med cremefraiche, soltørrede tomater og fetaost, og en hvor kartoflerne blev vendt i citronolie og blandet med rucola og pinjekerner, dertil flutes og salatbar.

De unge mennesker sad stadig ude, da landmanden var nede for at hente grillene, han havde haft brænde med, så de hyggede sig omkring et bål her ved midnatstid. Det hus, hvor sønnen bor i, huser nemlig også frikirkens spejdergruppe, og de har bålplads på græsplænen bag huset.

Ha en god weekend.

GRILL MARINADE

Er der nogen, der kan hjælpe mig ? Jeg har brug for en enkel grill marinade til kyllingefilet og koteletter, de skal i marinade nu, og de skal på grillen i aften. Jeg agerer kogekone for sønnen, som skal holde fødselsdagsfest i aften, mens jeg er i aftenvagt, jeg har været på nettet, men hvis der er nogen, der har gode erfaringer med marinader, så vil jeg blive glad for en kommentar ;-)

SÅ VENDER VI KAJAKKEN

Dagvagt bliver til aftenvagt, der står ting i kø for at komme på min liste, så jeg skriver slet ikke nogen liste.

Maven og hjertet lader sig mærke, så jeg går ud i frisk luft og solskin, fuglene kappes om at synge de smukkeste strofer.

Førhen var der ikke meget at se bag gården, nu kan jeg følge udviklingen hos bærbuske, frugttræer og rhododendronbuske. Her er ingen forventninger om, at jeg skal plukke, sylte og koge, her er der planer om lidt godt til de mennesker og fugle, der kommer forbi, når der engang kommer frugt.


Og marken, hvor landmanden så traner en tidlig morgen, er uden traner i dag, men selv mørk jord og træer bliver smukke at se på med lidt solskin iblandet.


Traktorerne brummer allerede, nu vil jeg købe ost og rundstykker, så vi kan nyde formiddagsteen sammen.

TAK NOKIA

5 minutter senere hjemmefra end vanligt og alle parkeringspladser med 8 timers parkering var snuppet udenfor afdelingen.

Ja ja du, der kender sygehuset, vil sikkert sige, hvorfor kører du ikke i parkeringshuset, men det kunne jeg ikke nå.

Så det var en tretimers parkering, jeg fik, og klog af skade satte jeg mobilen til at alarmere. Normalt går jeg aldrig med mobil i min uniform, men udsigten til en bøde på 500 kr. gjorde udslaget.

Dagen strøg af sted, og midt i stuegang tænkte jeg, hvem har dog et vækkeur med? GISP min mobil! og så mig ned og flytte bilen, for man har jo hørt om, at de kontrollerer, om bilerne er flyttet, så ikke noget med kun at stille p-skiven.

Op igen, fuld fart på,tiden gik hastigt af sted, jeg skulle jo være færdig til mødet, og mens jeg stod og gav medicin til en patient bippede det igen. Nu var jeg dog hurtigere til at få trykket på knappen.


Der skulle dokumenteres, så jeg glemte alt om den bil, men heldigvis er mobilen indrettet sådan, at den ringer 5 minutter senere, og så så de andre pludselig apopleksisygeplejersken i fuldt firspring ned af trapperne, ud på pladsen og få flyttet bilen.

Det gav motion, jeg sparede bøden og mine kolleger fik et godt grin.

DRAMA

Landmanden har mange forskellige naturoplevelser, som han heldigvis fortæller mig, og nogle gange bliver jeg også ringet op, at nu skal jeg komme ud og se.

I aftes var han henne på den anden gård, på vej hjem så han et rådyr nede på marken, tog en kikkert for at se, om det var en buk, det er jo jagtsæson ;-)

Pludselig så han en musvåge dykke ned og angribe et eller andet, som det dog hurtigt slap. Landmanden troede først, det var en agerhøne, men så så han en hare i fuldt firspring hen over marken. Den jagtede musvågen, sprintede af sted hen over marken, opgav først ved kanten af læhegnet. Imens så landmanden en harekilling tumle ind i det høje græs, reddet af sin tapre mor.

Nu håber vi, at harekillingen klarede det.

Ha en god dag, her står det på endnu en dagvagt afsluttende med et møde.

SIGNALVÆRDI

Jeg har ikke strikket, siden min mor blev syg. Det passer nu ikke, for jeg har haft det fundet frem to gange i forbindelse med, at min far var her, og da jeg var nede ved ham i går. Strikketøjet signalerede ro og tid, det signalerede hygge og samvær.


I dag besluttede jeg, at det også skulle være signal til mig om at tage en pause, mærke solen og varmen fra terrassen gennem mine fødder.


Indenfor stråler blomster fra rhododendronbusken om kap med solen, og ude er resten af busken på spring.


Kenneths krydderurter trives, landmanden er allerede ved at snakke om højbede ;-) for han synes, det er synd for dem med så lidt plads.


Lige om lidt er det tid til sang, en sidste lille koncert inden sommerferien, jeg har ikke været særlig stabil her i foråret, så det skal blive godt at få vejrtrækningen i system, at mærke rytmen og glæden ved at synge.

AFTENSTEMNING

Nu går solen sin vej
for at skinne på andre,
for alle på jorden har brug for dens lys,
og de håber og venter
på dagen, du skaber,
for kun i din sol, Gud, kan livet fornys.

Nu går landet til hvile
og travlheden dæmpes,
og hjemmene fyldes af aftnens musik.
Vær med den, kære Gud,
der må sidde alene,
og den, der nu slider sig træt på fabrik.

Nu er timen til stilhed,
til bøn og til tanker,
til ord, som har vægt, og som kræver et svar.
kom og rør ved os, Kristus,
så vi bliver åbne
for glæden og livet og freden du har.

Nu er timen, hvor du
dømmer alt det, vi gjorde,
som vendte os bort fra vor næste og dig.
Nu er timen, hvor du
sletter alt det, der skiller,
hvor du siger: 'Kom, og vær hjemme hos mig'.

Nu går solen sin vej
men vi er ikke ene,
for du, Herre, lever og vender vor frygt,
så når du er i mørket,
er det ikke mørke,
når du er iblandt os, da sover vi trygt.

Holger Lissner

melodi Erik Sommer

NÅ MEN SÅ

Jeg kan ikke finde på noget at skrive, min arbejdsdag var, som den plejer, hård og givende sammen med gode kolleger.


Der er ingen bøger læst, og alle dem jeg vil læse, er der tre måneders ventetid på.

Det er blevet til en vane at falde i søvn i sofaen om eftermiddagen, men det skal ikke blive en tradition, for søvnen vil ikke indfinde sig om aftenen.


Så hvad gør jeg, jeg tager hunden, manden og kameraet og går på aftentur rundt om gården.


Der er ikke megen varme i luften, i morges var der rim på græsset, da jeg kørte på arbejde. Men det er rart at gå ude, indånde frisk luft, snakke lidt om planterne, nyde de mange farver og solens stråler mellem træerne.


Nede ved søen er der fyldt med fluffy dunhammer, et rådyr kom springende, inden vi var nået derned, hurtigt var det væk igen.


Tankerne myldrer rundt i hovedet, de når ikke at slå ordentlig rod, der er så mange ting, der fylder. Jeg har en kompetencedatabase, jeg skal have udfyldt. Det skulle være gjort for længst, men min mors død forrykkede lige tingene, og nu går jeg som katten om den varme grød. For en ting er at få den udfyldt, hvilket ifølge kolleger tager flere timer, noget andet er, at der følger en medarbejderudviklingssamtale bagefter, og hvad vil jeg, hvad er mine mål for fremtiden, hvordan vil jeg udvikle mig? Vil jeg satse på at få bevilliget orlov til at tage en master eller en diplomuddannelse, og er det overhovedet noget for mig? Hvor ser jeg mig selv om fem år, hvad skal være min drivkraft i mit arbejde. Jeg aner det ikke, og det får mig til at udskyde udfyldelsen af den database, det er nemmere at tage sudukobogen ;-)

25 ÅR

Dagen har været lang og god. For 25 år siden blev landmanden uddannet som driftsleder fra Lundbæk Landbrugsskole, han var en af de ældre på holdet, havde først været tømrer i nogle år, før han valgte at skifte retning.


Vi kom af sted i god tid, så vi smuttede lige en tur til Sebbersund og nød udsigten udover vandet.


25 år er lang tid, og der var flere, som vi ikke lige kunne kende. Det var en ægte landbrugsskoledag, for vi nåede både formiddagskaffe, tre retter mad og eftermiddagskaffe på 6 timer! Vi er ikke sultne nu ;-)


Snakken gik livligt, og der blev genopfrisket minder, og heldigvis var der sat tid af til, at alle fortalte, hvad de havde bedrevet i de 25 år. I en del år mødtes flere fra holdet til en weekend, det gled ud, men nu var der stemning for at genoptage traditionen.


Skolen præsenterede sig fra sin smukkeste side, hovedbygningen er en gammel hovedgård, og der er en fin voldgrav omkring den. Der er en smuk park med mange gamle træer, og jeg har altid syntes, den skole emmede af stemning. For 25 år siden var det en tradition, at driftlederholdet forsøgte at smide grundskoleeleverne i voldgraven, forstanderen mente ikke, det var en god ide, at 25 års jubilarerne smed 20 års jubilarerne i vandet ;-) Og jeg tror ikke, at 50 års og 40 års jubilarerne havde kræfter til at gøre det.


Nu er der tid til afslapning inden morgendagens arbejde.

SOVER JEG?

Eller er jeg vågen? Når jeg niver mig i armen, kan jeg mærke, jeg er vågen.

Jeppes sætning (let omformuleret), da han vågner i baronens seng, var det, jeg kom til at tænke på, da dagens arbejde fik en eftertanke på aftenens lille sansetur.


En blodprop eller blødning i hjernestammen kan føre forskellige symptomer med sig. Et af dem er det, man kalder lav arousal. Det er svært at oversætte, men det betyder, at man har svært ved at være vågen, man mangler ”strøm på batteriet”, og derved oplever pårørende, at patienten nærmest virker meget bevidsthedspåvirket.

Hvis man nu er vedholdende, giver mange stimuli eks. klappe på kinden, taler højt, sætter patienten op i sengen, ja sågar tager kørestolen og giver patienten en hurtig køretur ude på gangen, så vågner patienten op. Måske falder personen hurtig hen igen, og det er ikke sikkert, at samme slags stimuli bliver ved med at virke, så man er nødt til at variere dem.

På en akut afdeling skal vi også tænke i en alternativ årsag, nemlig at blødningen har bredt sig og har blokeret afløbet fra ventriklerne (hjernens hulrum), og derved er der kommet et øget tryk i hjernen, og dermed bliver patienten mere og mere bevidsthedspåvirket. Så vi observerer patienten tæt, og det kan godt virke på udenforstående, som om vi er lidt hårde, for vi accepterer ikke, at patienten blot er træt, vi er vedholdende i at etablere en kontakt.

Dagen i dag blev lige så travl som i går. Jeg skulle kun have 7 timer, men endte med 8½ time, men så havde jeg også en bedre følelse i maven, da jeg tog hjem.

Eftermiddagen endte på langs i sofaen med øjnene lukkede, jeg var så træt, så jeg opgav at stritte imod, selvom det svier til mig i aften.


En lille gåtur blev det til i aften, mens solen sendte sine sidste stråler op på himlen. Nu står der en smuk syrenbuket herinde, liljekonvaller og rhododendrongrene er også kommet ind. Og jeg har fået byttet min arbejdsdag i morgen, så jeg kan følge landmanden til 25 års jubilæum på landbrugsskolen. Egentlig skulle vi begge have haft købt nyt tøj i dag, men energien var ikke til det, så nu har vi gået garderoben igennem og fundet noget, der kan bruges.


Vi skal nok komme til at se præsentable ud ;-)