Pause som i hvile giver nærmest sig selv. En power-nap, når man er nattevagt, er dokumenteret som sund for kroppen. En lille tepause kan gøre underværker i en travl hverdag, man får ro til at lade tankerne falde på plads og til at kroppen får hvile.
En pause i musik, film eller teater kan være med til at understrege det, der netop blev sagt/spillet eller det som er skjult mellem ordene.
Det er derfor mig en kilde til undren at lytte til nyheder i radioen. Nogle gange føler jeg, at oplæseren slet ikke læser det, han læser. Her er ingen pauser, enten ved konkret at holde en lille vejrtrækningspause for at vise, nu går vi videre til noget helt andet, eller ved at gå ned i tonefaldet og derved vise, at nu er det her emne slut. Jeg bliver kastet hovedkulds over i vejret, mens jeg stadig er fokuseret på forrige emne, jeg opdager ikke, vi er skiftet, før vi er lidt henne i sætningen.
Forstår du, hvad jeg mener? Eller skal vi lige holde en pause? ;-)
og billedet? Det er taget nede ved mine forældres sommerhus,nu min søsters, da landmanden og datter var på fotosafari i går.
Yes, det er som om den 1 min og 22 sekunder og det kan man så nå uden at trække vejret :-(
SvarSletNemlig Marianne, og det ville ikke forlænge radioavisen særligt meget, hvis de lige trak vejret eller ændrede på tonefaldet :-)
SvarSletDet er nemlig rigtigt! Vores Laura på 8 år er dygtig til at læse, men det kniber selvfølgelig med at "læse" tegnsætningen, så hun glemmer fuldstændig at holde pauser. Det kan godt blive til nogle fantastisk lange sætninger, og nogle gange må jeg lige bremse hende og spørge, om hun egentlig selv forstår, hvad hun læser! :o)
SvarSletJeg har givet dig en award.
SvarSletJeg nyder at læse dine indlæg, selv om jeg ikke altid får svaret.
Den skønneste pause er den man kan få når man trækker vejret dybt ind i havets nærhed, men det kan være de aldrig gør det inde i radioen...
SvarSletJa pauser er gode.
SvarSletTag nu klassisk musik: Det, jeg holder mest af at lytte til i den genre, er en pause af Mozart. :-)
Nå. Jeg tror een af nettets fordele er, at her kan man tilegne sig viden og info i eget tempo.
Disse lyn-snakkere kommer jo tit med det rene vrøvl.
Prøv f.eks. at lægge mærke til, hvor tit der siges: "Både.... men" i stedet for "Både...og" eller "Ikke blot...men" i TV og radio.
"Både ...men" er jo det rene vrøvl.
Man kan ikke sige "Både bilen men cyklen holder i garagen."; men det går så stærkt, at det ikke registreres.
Der må komme en modreaktion en dag!
Lene,
SvarSletHandler det ikke også meget om, at de idag har travlt med at holde seerne fast på en kanal? Sådan oplever jeg det i hvert fald hernede - man får ikke engang rulletekster med på en film længere - der skal rykkes lynhurtigt over i det næste af skræk for, at seeren zapper.
Men det er frustrerende og irriterende - heldigvis kan vi da selv styre vore egne pauser!
Du kan tro, jeg forstår, Lene. Som radio-lydtekniker ved jeg, hvad pausen betyder. Men måske kan de helt unge kapere et mere speeded tempo, forstå det hvem der kan ...
SvarSletJeg kan blive tosset, når speakeren på tv taler ind over en afmelding på en film. Jeg vil se, hvem der har været med ...
fru Lipka, tak fordi du bragte mig tilbage i tiden, jeg havde helt glemt at sådan læser nybegyndere udi kunsten at læse op. Hvad siger det så lige om nyhedsoplæsere :-)
SvarSletBetty, tak i lige måde og tusind tak for prisen :-)
Marina, hvor har du ret :-)Jeg længes pludselig efter en gåtur ved havet.
Farmer, ja pauser i musik kan sandelig være en nydelse :-)
Når først man får øre for de modstridende udsagn, så hører man dem hele tiden :-)
Nille, det tror jeg du har ret i, men jeg oplever det tydeligst i radioen, i fjernsyn kan de ved hjælp af baggrundsbilleder vise at de skifter emne.
Madame, og det sidste skyldes nok det, som Nille siger, at de vil fastholde os,jeg bliver også irriteret, når jeg ikke kan se hvem der spillede hvad :-)
Jeg kom til at tænke på dramaturgien og opbygningen af dramaet. Tag fx. Hamlet. Her er scener af den tungeste slags, meget alvorlige og på blankvers. Shakespeare vidste, at noget sådant ikke gik uafbrudt, så han lagde små pauser ind i spillet i form af muntre scener på prosa, hvor publikum kunne trække vejret og tænke lidt over det sete. Det gjorde nemlig ikke så meget, om man fik det hele af de muntre scener med. Den berømte graver-scene er et eksempel fra Hamlet.
SvarSletDet kunne de godt lære lidt af, derinde i div. medier.
Tak Nina, nu lærte jeg lige noget nyt. Shhh det kan godt være jeg har hørt det en gang på gymnasiet, men det kan jeg ikke huske :-)
SvarSlet