Temadagen i tirsdags handlede blandt andet om vores møde med andre mennesker, kolleger eller patienter /pårørende, hvordan vi hurtigt putter folk i kasser, sætter dem i system. Sådan er vi indrettet, så vi hurtigt får styr på, om det er ven eller fjende, vi møder. Problemet er, at det tit er svært at få folk op af de kasser igen, eller rettere sagt vi giver ikke folk chancen for at ændre vores førstehåndsopfattelse af dem.
Min datter hadede rollen som lærerens yndling, rollen som den pæne og fornuftige pige. Det samme gør jeg. Jeg har ikke noget imod at blive betragtet som et ordentligt og omsorgsfuldt menneske, men med prædikatet den pæne pige følger ofte følelsen af at være kedelig, pæn som i uinteressant, sat og uinspirerende.
Temadagen sluttede med spisning og social hygge hos vores afdelingssygeplejerske, og så var det at de unge mennesker fik minderne serveret, fra da vi ”gamle” var elever.
Vi beskrev i detaljer vores 6-14 vagter, som vi altid fik. Her startede man med at gå i skyllerummet, ude på hylderne stod adskillige glas med urin opsamlet over et døgn. Hver patients urin skulle samles i et stort målebæger, døgnmængden blev målt, og så skulle vi måle vægtfylde med en flydevægt. Nogle gange var der skum på urinen, og så måtte man puste det væk, så man kunne aflæse den rigtige vægt! ADRRRR lød råbene. Så fortsatte vi med at fortælle om afføring, der blev samlet og æltet i en plasticpose for til sidst at tage en prøve fra ;-) Så ønskede de ikke flere detaljer!
På et tidspunkt under latteren siger jeg så, prøv så lige at tænke på, hvordan det var at stå i det skyllerum, når man havde været i byen det meste af natten og nærmest gik fra diskoteket på arbejde.
Da kom indledningssætningen fra en af mine unge kolleger!
Jeg har altså også været ung en gang og troede, at man kunne feste og have weekendarbejde på samme tid.
Det kan jeg så ikke mere. Så der er byttet af flere omgange, så jeg når både weekendophold og koncert her i februar, og ingen har vist noget imod, at jeg tager vinterferieweekenderne.
Jeg kender det godt, det med at måle urin.Men på Randers sygehus var det i nattevagtens elever der fik opgave.
SvarSletDet troede jeg godt nok heller ikke om dig Lene;o)
SvarSlet----og lugten fra de glas py ha da, selvom de stod i et skab med udluftning i...gemmer man det stadig Lene?
SvarSletOg det med at gå direkte på arbejde har jeg også prøvet---ikke sjovt :-)
Jeg var snedig og bad om kun at få aftenvagter på plejehjemmet - så kunne jeg sove længe, møde kl. 14 og bagefter tage direkte fra arbejde i byen for at mødes med de andre :-D
SvarSletNæææ Lene, skal du på Comwell? Nu kender jeg jo ikke jeres program og dato, men jeg bor jo lige overfor, så hvis du har lyst, tid, plads til en guidet tur i Bakkerne og det ellers passer med det hele, så er jeg bestemt klar! Og giver også gerne kaffe.
SvarSletConny, dengang vi var unge var der elever til ;-)
SvarSletFru koch, nå gjorde du ikke? ;-)
Anne, vi samler ikke mere urin, mange ting kan i dag undersøges på laboratoriet med en lille prøve :-)
Lotte, som elev gjorde man bare som befalet ;-)
Nina,tak for tilbuddet,men vi skal være sammen med landmandens elevkammerater, så der er indlagt en guidet tur ;-)
Min søster bor også lige overfor ;-) gad vide hvor tæt I egentligt bor på hinanden:-)
:-)
SvarSletMiri :-)
SvarSletHa, ja de nye studerende kan slet ikke forstå, når vi går igang med at fortælle, (og det kan vi vel faktisk heller ikke selv). På lungemedicinsk, når vi lavede ventrikelskylning efter hævert princippet...En slange ind gennem munden ned i patientens mave, op på en skammel, hælde 3-5 dl vand i slangen, ned på gulvet, og vandet kom op igen. Det skulle så sendes til undersøgelse for tuberkulose. Ja, der en mange gode historier at fortælle :)
SvarSletSelvfølgelig har vi alle været unge ;)
Jeg forstaar pludselig hvorfor jeg ikke blev sygeplejerske! KLAMT!
SvarSletJette, og historierne bliver bedre og bedre ;-)
SvarSletTina, det var jo dengang ;-)