Klokken er 7.30, solen er ved at stå op, det lysner mod øst.
Udenfor er det hundehamrende koldt, men fuglene skal fodres og lyset fotograferes, og lungerne fyldes med knitrende frisk frostluft.
Kulden sniger sig ind under tøjet, men der er skønt derude. Vimplen læner sig helt op af flagstangen, ikke en vind rører sig, og kun den dumpe lyd af kartoffelsorteren bryder stilheden.
Pludselig er jeg inde på sygehuset, for lyden af en ambulance gennemskærer frostluften, den kommer tættere og tættere på, nu kan jeg se det blå blink ude på hovedvejen, jeg holder vejret, vil lyden stoppe her ude midt i mosen? Nej den svinder, det er længere væk, at folk har brug for hjælp. Jeg er lettet over, at sønnen er mødt på arbejde. Ja han arbejder hos os igen, i disse tider hænger lærepladser ikke på træerne, og landmanden manglede en mand, så det var heldigt for begge to.
Min enlige fridag skal bruges til både pligt og fornøjelse, så det er bare om at komme i gang.
Ha en god dag.
God morgen Lene! Du har det som jeg: Holder mandtal i hovedet når der er udrykning på vej.... flotte billeder, men du mangler lige det hvide islæt - her har jeg ca. 10 cm i dag - og ingen børn til at bygge snemand sammen med! Burde jeg bygge een til mig selv ;o) God fridag til dig og knus herfra
SvarSletRigtig god fridag, Lene!
SvarSletJeg lagde også mærke til, at det allerede er ved at blive lyst klokken 7, hvor jeg møder på arbejde. Det er så dejligt at kunne se, at dagene bliver længere hver dag :-)
Hvor er der smukt oppe hos dig, men her er morgenen nu heller ikke helt tabt bag af en vogn - Danmark ligger vist koldt under et stort hul i skyerne, sådan skal vinter være.
SvarSletNyd din fridag
Lene, jeg håber din fridag bliver lige så god, som den er startet smukt :-)
SvarSletSkønne billeder. Og så ønskes du en herlig fridag. ;-)
SvarSletRigtig god fridag, Lene. Der er nok at dejlig natur at nyde, ser man tydeligt på dine billeder.
SvarSletfru koch, du må gerne sende lidt sne herop :-)
SvarSletJeg hader lyden af ambulancer, også når jeg arbejder.
Madame, det er så skønt :-)
Tak Andrea, mon du har været tidligt oppe og nærmest se solen gå op mens du gik i seng :-)
Tak Lotte, jeg føler i hvert fald en energi og glæde ved livet lige nu :-)
Tak frk, bibo og god ferie til dig, sikke en dag at starte ferie på.
Tak Nina, jeg nyder i fulde drag :-)
Flot beskrivelse af en morgen ude i mosen.Vi hade også lidt besvær med, at vende os til lyden af ambulancer, da flyttede til Viborg
SvarSletTak Conny, den lyd er svær at vænne sig til.
SvarSlet