Så vi gør vores bedste, men weekenden har godt nok været hård. En assistent netop vendt tilbage fra barsel, en elev, to nye sygeplejersker, en ny assistent og jeg var teamet lørdag morgen, heldigvis kom to mere erfarne kl. 10. Men vi havde nok at se til, for alt skal jo forklares, alt skal lige omkring os erfarne, så ingen af dagene har jeg haft 5 minutter, hvor jeg har kunnet tænke mine egne tanker i fred og ro.
Og det er helt OK, for vi er så heldige, at alle er dejlige mennesker, mennesker som ikke er bange for at tage fat, unge kolleger, som jeg glæder mig til at se få apopleksividen ind under huden, så de ikke skal tænke over hver eneste ting, de gør. For tag ikke fejl, jeg er måske træt, men de er endnu mere træt.
Jeg kan godt huske, da jeg startede efter 11 års fravær fra sygeplejen. Jeg troede ikke, man kunne være så træt. Man bliver konstant bombarderet med nye indtryk, man prøver at huske alle de informationer man får, men indimellem står hjernen af, den har brug for pause og påfyldning af energi.
Her i weekenden har jeg arbejdet med at ændre min forflytningsmetode, endnu er det ikke helt på plads, endnu har jeg ikke fået det rette tag, men det skal nok komme, jeg er af den type, som hele tiden synes det er sjovt at udfordre mig selv på den viden jeg har. Ikke hver dag, ikke hele tiden, men jeg synes faktisk, at jeg tit stiller mig selv spørgsmål i forhold til den viden jeg har i håb om at blive endnu bedre. Det giver energi, lyst og mod til også at møde arbejdsdagens udfordringer i morgen.
Lene, jeg elsker, at du hele tiden reflekterer og udfordrer dig selv. Du er en meget dygtig sygeplejerske :-)
SvarSletdejlig læsning Lene...skønt at du hele tiden prøver dig og din viden af :-)
SvarSletTak Liselotte, og her mens jeg skrev indlægget blev jeg klar over at min begejstring måske ligger i nøjagtig det faktum :-)
SvarSletTak Anne, det ville være kedeligt hvis jeg kun skulle køre på rutinen og ikke engagere mig i udviklingen :-)
Jeg er sikker på, at I garvede sygeplejersker er gode til at modtage studerende, elever og nye sygeplejersker :o) Jeg kan forestille mig, at man slet ikke kan lade være med at lade sig smitte af dit engagement, din høje standard for faglighed og medmenneskelighed, så mon ikke de nye sygeplejersker føler sig godt modtaget? Ellers kan man jo altid spørge dem, om de føler behov for at "sidde på ryggen" af en garvede sygeplejerske en hel dag eller nogle dage, eller hvad de selv mener og føler, de har behov for? :o))
SvarSletMen jeg føler mig overbevist om, at man i dit selskab føler sig tryg, hørt og godt taget imod....
Mkh. Ditte
Man er virkelig brugt, når man ikke har haft fem minutter til egne tanker, men godt du stadig har energi i behold. Der er helt sikkert brug for dig i morgen. Keep on...
SvarSletDu har et fantastisk overskud. Jeg kan kun have respekt for kvinder som dig, og jeg ville ønske, der var mange flere.
SvarSletHvor er det dejligt, at læse at du tænker så meget over nye kollegaer og hvordan i skal tage imod dem. Samtidig er det fantastisk, at du har overskud til, at udfordre og udvikle dig selv i faget.
SvarSletRigtig dejlig dag til dig.
Ditte, vi har indført en mentor ordning, så de følges med en sygeplejerske den første måned. Problemet var blot, at vi ikke var så mange erfarne sygeplejersker på arbejde, så jeg påtog mig dem alle tre :-)
SvarSletTak Ellen. Jeg tænker over det du siger med overskuddet, og ja selv om jeg er træt, så formår jeg vist at være tilstede, det er rart at tænke på :-)
Tak i lige måde Oline. Min mand plejer at sige, at hver ny medarbejder han får giver ham nye ideer og nye måder at gøre tingene på. Man bliver aldrig for gammel til at lære :-)
Hov Jette, dit indlæg smuttede lige i farten. Du kender det jo :-) og det trætter meget, men i dag skal jeg i aftenvagt, så har jeg en formiddag herhjemme :-)
SvarSletKære Lene, jeg har kæmpestor resspekt for, at du går helt og fuldt op i dit arbejde - jeg ved, at du er en enestående sygeplejerske.
SvarSletHer hvor jeg er ansat, ser jeg mange gå ned med stress, og jeg vil bare lige sparke ind, at vi alle skal huske på, at vores arbejde ikke må fylde for meget. Jeg kan slet ikke afgøre, om det er et problem, du har inde på livet, men jeg tror, at sygeplejserkefaget æder sjæle op. Jeg var sammen med en kær veninde i lørdags, som gav mig input fra den verden, der også er din.
Varme klem til dig ;o)
madame, tak for dit indspark :-) Jeg synes ikke mit arbejde fylder hele mit liv, men jeg ville være ked af det, hvis det kun var noget, jeg gjorde for at tjene penge.
SvarSletStress kommer, når man ikke når det man gerne vil, og i mit fag bliver man nærmest aldrig færdig, men jeg plejer at sige, har jeg brugt mig selv og har jeg givet mig selv 100 %, så kan ingen forlange mere, og så plejer jeg at gå hjem uden at tage jobbet med mig.
Min blog startede jeg bl.a for at kunne tænke tanker om sygeplejen, men også at kunne formidle ud til andre, hvordan det er at være sygeplejerske.
Derfor kan det godt komme til at fylde meget her på bloggen :-)
Jeg har jo set dig i dit arbejde og har haft en god oplevelse af at du brænder for dit fag - at gøre det bedst muligt - og at lære fra dig. Jeg har sagt det før - du er en kæmpegevinst for apopleksiområdet, og dine indlæg heruínde v´burde udgives i et endnu større forum - måske til beslutningstagerne!
SvarSlet