tirsdag, februar 10, 2009

BRAT OPVÅGNING!

Kender du det? At vågne og så finde ud af, at du burde være på vej på arbejde?

Jeg hader, når det sker. Dagen får en dårlig start, krop og sjæl er rundt på gulvet, og kun langsomt finder alt sin rette plads.


Men i går var godt nok første gang, at jeg kom for sent til en aftenvagt, fordi jeg sov over mig!

Efter mine gæster var kørt, og jeg havde fået lidt frokost, ville jeg lige sove en halv time.

Mobilen ringede, som den skulle, jeg slukkede den, gik ud på badeværelset for at gøre mig klar, og først her blev jeg vågen. HVAD!! uret viser jo ”nu skulle du sidde i din bil og køre ud fra gårdspladsen”


Jeg havde tilsyneladende i en halv time trykket ”udsæt alarm” uden at ænse det.

Der kom fart over feltet, og så røg jeg i en bilkø så lang allerede på broen, og der var ingen p-plads tæt på afdelingen, så 7 minutter over tid stod jeg på afdelingen, fortumlet med hjertet ude af takt og prøvede at finde mig selv og min rytme.


Heldigvis var der ro, mens vi fik rapport, og jeg var blandt garvede kolleger, så rytmen og mig selv blev fundet, og resten af vagten gik godt. Vi er inde i en periode med 9 patienter, som intet kan selv, alt skal de have hjælp til, kombineret med sygdom blandt personale og dermed mange vikarer, så betyder det, at man er mere end brugt, når vagten er over. I går gik det dog bedre, takket være dagens besætning.

17 kommentarer:

  1. Uha, jeg kan levende sætte mig ind i, hvordan det har været for dig! Det er sjældent, jeg ikke hører vækkeuret - men det er rigtig dum start på dagen.
    Ha' en god tirsdag, Lene :-)

    SvarSlet
  2. Det er SÅ træls at sove over sig. Jeg prøvede det for ca ½ år siden men nåede dog på job til tiden men lidt stresset var jeg da. Godt du nåede det Lene.
    Hvor er det nogle smukke snebilleder!

    SvarSlet
  3. Føj- det var det værste jeg vidste-især hvis det skete kl 6 om morgenen og jeg skulle åbne børnehaven, for der kom ikke andre end mig. Men det var godt at du fik fundet din gamle rytme og kom godt i gang og et eller andet sted havde kroppen jo nok også gavn af søvnen, selvom opvågningen var brat.

    SvarSlet
  4. Tak i lige måde madame, det er også sjældent her, heldigvis.

    Tak Anette, ja man bliver stresset og kunne nemt blive en af de der bilister der kører helt op i bagdelen af andre ;-) men det blev jeg ikke :-)

    Karin, uha det må også være træls, når der ikke er andre der kan lukke op for børn og forældre. Og jeg havde brug for søvnen, helt klart :-)

    SvarSlet
  5. Puha jeg blev helst forpustet af at læse... det er nok uundgåeligt når man som du arbejder på skift, ikke at sove for længe engang imellem.

    SvarSlet
  6. Det er en frygtelig måde, at komme afsted på - uanset om det er til morgen, eftermiddags eller nattevagt!
    Godt du var blandt dygtige kollegaer. God dag til dig idag.

    SvarSlet
  7. Helle, her skyldtes det nok mere det faktum at dagen jo startede som en fridag, så jeg var kommet for sent i seng dagen før ;-)

    Tak Oline, ja jeg priser mig lykkelig for mine dejlige kolleger :-)

    SvarSlet
  8. Ja, man er skæv ret længe efter sådan en brat opvågnen. Det var jo bare din underbevidsthed, der var på spil; "Jeg skal ikke på arbejde i dag."
    Godt du har gode og forstående kolleger.

    SvarSlet
  9. Ellen, godt jeg havde en halv times kørsel, så jeg kunne sunde mig lidt :-)

    SvarSlet
  10. Jeg er alligevel imponeret over, at du kun missede 7 minutter, når du skulle overkommer både "for sent op" og bilkø. Men du har ret. Det er frygtelig ubehageligt og tager lang tid at komme igen ovenpå. Håber du har en bedre dag i dag, Lene! :o)

    SvarSlet
  11. Nina, jeg har fri i dag, så jeg går rundt og sløver, nu er jeg dog blevet færdig med de første pligter :-) Så mangler bare aftensmaden.

    Jeg kører normalt i god tid, så det hjalp lidt på det :-)

    SvarSlet
  12. Det er vist det man kalder, at få det forkerte ben ud af sengen.Men jeg er sikker på du var glade da de så dig.

    SvarSlet
  13. Uaaarghhh... det er bare saadan en haeslig foelelse, som helt kan tage vejret fra mig. Oev boev, men forhaabentlig er du ovenpaa igen.

    SvarSlet
  14. Det er en skrækkelig måde at komme ud af huset på, men flot at du kun kom 7 min.for sent.

    SvarSlet
  15. Conny, så ganske afgjort :-)

    Tina, jeg er ovenpå igen :-)

    Betty, vi havde tid til at få rapport i fred og ro, det betyder meget for resten af dagen :-)

    SvarSlet
  16. Superwoman :D

    Har engang kommet forsent til en nattevagt. Sov fra morgen til sen aften. Hader at komme for sent på job. Kun sket denne ene gang.

    SvarSlet
  17. Sister, åh det er så træls, jeg prøver også på at undgå det ;-)

    SvarSlet