onsdag, maj 16, 2012

DET REGNER

hvis du skulle være i tvivl. Her på gården faldt der 11 mm på 20 minutter, så det satte en stopper for al markarbejde, men i morgen er der atter en dag.

Jeg sad og forberedte fremlægning på sygehuset og kunne høre regnen tromme på ovenlysvinduerne. Så min arbejdsdag blev som planlagt. Nej faktisk blev den bedre. Vi har en sygehjælper, som altid sørger godt for os andre; hun sørger for oste og marmelade til morgekaffen og har styr på kaffekassen. Af og til køber hun lidt ekstra lækkert eller sammen med en anden arrangerer hun fælles spisning op til højtiderne. Hun elsker at lave blomsterdekorationer, så vi har altid små og store smukke dekorationer at se på.

I dag havde mine kolleger fundet på, at vi skulle kalde dagen for hendes dag. Der blev sendt bud efter pålæg og rugbrød til frokost, der blev dækket borde med hvide duge, der blev dækket med røde servietter og et smukt kort blev skrevet. Og så stod vi alle i personalestuen, da hun intetanende blev sendt ind for at holde frokost. Det var så dejligt at se hendes overraskelse og hendes glæde. Jeg har verdens bedste kolleger og jeg er så glad for, at de tænkte på sådan en skøn overraskelse. Sådan noget er jeg ikke god til, jeg er heller ikke god til at holde system og orden, men pyt, vi løfter i flok, og det er jeg god til.

Nu er der fridag i morgen, jeg henter min far op til en dag på gården og jeg håber inderligt at vejrudsigten holder, for så kan vi komme ud og gå en tur. Regnen skal ikke afholde mig fra at køre til kor i aften, men først skal der laves aftensmad.

God aften til dig

P1030296

6 kommentarer:

  1. Fantastiske kollegaer :)
    Det er godt nok helt vildt sådan nogle byger vi får af og til. Lidt syns - her er både arrangeret Ardenløb og fremvisning af biler i aften - ikke at jeg er med i det, men alligevel.
    God fornøjelse til dig og din far.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helle, og jeg har skønne kolleger :-) Det er synd for alle de arrangementer og konfirmationer og lidt for os også ;-)

      Slet
  2. Det er så dejligt at gøre sådan noget for andre!
    Der skal være alle slags mennesker - vi kan jo alle noget forskelligt!
    Dejlige billeder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Stine, ja heldigvis er vi forskellige :-)

      Slet
  3. Det er dejligt med gode kollegaer, og heldigvis er vi alle forskellige og kan noget forskelligt...Håber du får en god aften og en god dag med din far i morgen..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annemarie, det er godt at vide, at det man ikke selv tænker på, tænker andre på :-)

      Slet