Disse tre dage har været væk fra plejen, ikke helt, jeg har givet en hånd med et par gange, men ellers har jeg forsøgt at få formuleret noget ekstra på engelsk til min poster. Denne gang er det kun mig selv, der sætter grænse for tekst, og jeg bøvler med det engelske, og jeg bøvler endnu mere med, at jeg går i gang med andre ting og bilder mig ind, at så kommer inspirationen. Skriv kone, var der engang en vejleder, der sagde kontant til mig. Og hun har ret, nu har jeg aftalt med min chef, at jeg arbejder hjemme i aften, for i morgen skal jeg sammen med to kolleger til nationalt trombolysemøde i Odense.
Jeg har også haft samtaler med fem af de nye kolleger. Vi bruger at holde samtaler med nyansatte tre og seks måneder, efter de er startet. Ikke fordi vi har noget at sige, men mere for at høre, hvordan de har det, er de faldet godt til, har de undret sig over ting, som de synes, vi kunne gøre anderledes osv. Det var en sand fornøjelse, de er alle faldet godt til, de roser os for vores måde at være kolleger på og de havde også gode ideer til ting, der kunne gøres anderledes. Derudover har jeg i dag undervist køkkenassistenter i, hvilke sygdomme og symptomer vores patienter har, og hvad køkkenassistenterne skal tænke på. Det er jo dem, der står ved madvognen og også dem, der gør rent på afdelingen. Så de bliver også spurgt af patienter og pårørende. Derudover har jeg haft møder med diætisten og projektsygeplejersken.
I dag har jeg også været fotomodel, jeg har besluttet mig for, at der skal billeder på posteren med forløbet i dagafsnittet. Jeg blev patient, var den eneste, der havde alderen til det, og så fik jeg ellers lavet ultralydsscanning af den ene sides halskar (alt var normalt), jeg fik taget blodprøve i blodprøveambulatoriet, jeg blev neurologisk undersøgt af en læge, jeg fik målt blodtryk af en kollega (for højt) og til sidst lå jeg i lejet til MR-scanning. Alt imens en fotograf skød på livet løs.
Og billederne er udsigten fra mit skrivebord i dag. Nu ikke flere overspringshandlinger, der skal arbejdes. God aften til dig.
Sådan en udsigt gad jeg godt have fra mit skrivebord.. :-)
SvarSletInge og patienternes udsigt er endnu bedre :-)
SletSkøn udsigt - jeg har udsigt over Limfjorden fra min arbejdspind - det nyder jeg hver eneste dag KH Anette
SvarSletAnette, det lyder som en god arbejdsplads :-)
SletDejligt blogindlæg Lene..især dejligt at I tænker andre faggrupper ind...kun sådan kan en arbejdsplads blive velfungerende :-)
SvarSletAnne, tak og her havde de selv bedt om det, hvilket jeg var rigtig glad for :-)
SletDet er bare så meget nemmere at sige 'Så skriv dog!!' til andre end sig selv. Jeg siger det også til alle mine assistenter, men jeg er ret dårlig til at efterleve det. Og så den der med: 'Start nu i go' tid!', den virker heller ikke på mig selv, så lige nu mangler jeg sådan ca. 2 døgn til forberedelse, før det bliver fredag morgen, og jeg skal undervise :(
SvarSletHåber, du får skrevet noget.
Mette
Mette, håber du har fået skrevet noget, så du er klar til i morgen :-)
SletGod arbejdslyst - jeg vil se frem til at se den poster :-)
SvarSletEllen, tak, det vil jeg også :-)
SletMan må sige, din arbejdsdag er fuld af variationer. Der er ingen fare for, du falder i rutine-gryden ;-)
SvarSletJeg synes, det er rigtig godt, du selv stiller op som model til billeder på posteren. Den bliver meget mere interessant at se på og lettere at forstå. God arbejdslyst med skrivning.
Tak Betty, jeg er vild med variationer i mit arbejde :-)
SletElsker din måde at være i livet på, du er ikke bange for at tage en udfordring op, eller sætte dig selv i spil Lene. Du kommer sjældent til at kede dig, du må være livsbekræftende at være kollega til :-) Ha´ en dejlig og spændende torsdag - kram fra OddStyle
SvarSletTak Tina, og jeg håber at jeg er lige så god en kollega som mine kolleger er til mig :-)
Slet