Vi mødtes på en lille cafe på Kirketorvet i Randers. Jeg var kommet først og nåede at slikke sol, inden de andre dukkede på. Fire kvinder hvis fællesnævner er en studiegruppe på et diplommodul. En er midt i 30erne med to børn i den første del af skoletiden, to kvinder er først i 5oerne, den ene har fem børn, som alle er i 20erne, den anden har fire børn, som er fra konfirmationsalderen til først i 20erne. Jeg er sidst i 5oerne med børn sidst i 20erne. Ingen er bedstemødre og svigerbørn er ikke en stabil faktor, endnu. Vi kom vidt omkring i vores snak. Drømme om arbejdet, studiedrømme, studierealiteter (hvad skal man vælge), ferierejsemål, vores børns velvære. Det spænder fra at den yngste ville være lejemorder og så professionel fodboldspiller i sin fritid til de ældste, der er blevet færdige med uddannelserne og nu skal finde arbejde og vejen videre frem i livet. Vi er to sygeplejersker på samme sygehus, der er en fysioterapeut, der underviser og en jordemoder. Vi går godt i spænd sammen, vi fyldes af hinandens energi. En var ved at lave et arrangement for sine kolleger i +50 alderen, jeg sagde tørt, at jeg ville komme til at være noget alene, hvis jeg lavede et sådan arrangement. En anden var nærmest den eneste, hvis hun skulle lave et 40 minus arrangement på sin arbejdsplads. Og selv om vi på papiret ikke har så meget fælles, så binder de bånd, vi bandt i diskussionerne om undervisning og formidling, stadig. Og jeg glæder mig til at køre til Randers igen, når sommeren er på hæld.
Billederne rummer ikke et eneste af cafeen og kvinderne, men dog alligevel lidt om min tur.
Min mors gravsted
Den jyske hingst står der stadig. Nu er den bare ikke omgivet af parkeringspladser, men store åbne pladser beregnet til summende folkeliv om sommeren.
Et sløret billede, men dog med indtryk af en smuk aftenhimmel at køre hjem på.
Men det var fine billeder - tak for hele fortællingen. Og den hest, den er bare så meget Randers!
SvarSletSelv tak Charlotte, og godt at der stadig er noget, der er det samme, som da jeg var barn på besøg i Randers :-)
SletDu er god til at knytte venskabs bånd :)
SvarSletTak Miri, sådan havde jeg ikke set det :-)
SletEt netværk er nok stærkest, hvis der er flere forskelligheder i det, mon ikke? Ellers kan man få for travlt med at bekræfte hinanden.
SvarSletDet lyder i hvert fald, som om I hygger jer sammen :-)
Lejemorder - haha - han ændrer forhåbentlig mening, den unge mand :-D
Ellen, vi hygger og lejemorderens mor mener han bliver skuespiller :-)
SletI lyder som en god gruppe der supplerer hinanden godt og kan lide hinanden.
SvarSletRanders har sin hingst og Aalborg sin tyr.. :-)
Inge, vi nyder hinandens selskab. Jeg vil sige at Hingsten tager sig bedre ud end tyren, der er klemt midt i trafikken :-)
SletMed en svoger i Randers har jeg også set den jyske hingst nogle gange (hø hø).
SvarSletAng. aldersfordeling kan jeg nævne, at en af mine pigegrupper er gamle og nuværende kolleger, og nu, hvor min kollega lige er fyldt 60, så rækker vi over 4 årtier. En er medio fyrre, jeg og en anden er i halvtredserne, kollegaen 60, og den sidste i starten af halvfjerdserne. Og snakken går på kryds og tværs, når vi mødes!
Conny, hvor er det skønt at I stadig ses og så med den aldersspredning :-)
SletJa der bliver knyttet stærke bånd på tværs af generationer, det ser jeg også på mit arbejde, hvor vi hver onsdag har en seniorklub der kommer og laver glas og deltager i de kreative værksteder :-) sammen med fritids og ungdomsklubben.
SvarSletUTROLIG flot hest, den vil jeg godt bytte ud med TYREN :-)
Kram fra OddStyle
Tina, genialt at lade gamle og unge mødes. Selvfølgelig vil du hellere have Hesten her :-)
SletDet er utroligt dejligt at følge hinanden og få sat sit eget lidt i perspektiv. Det lyder som en dejlig studiegruppe.
SvarSletEva, det er nemlig dejligt og inspirerende :-)
SletDet er så dejligt, når man mødes og har et stærkt fællesskab uanset, hvilken alder man har. Det er tit så godt, når man har en stærk fælle interesse eller, som du kender det, noget andet, der binder sammen. Jeg kender det så godt fra min slægtsforskning. Sædvanligvis er folk nået efterløns- eller pensionsalderen inden de giver sig i kast med den hobby, og det er mig, der er usædvanlig, men når vi mødes om vores fælles hobby er alle skel ophævet. Kønsskel, indkomstskel, aldersskel osv. osv. - vi samles om "de døde" og det har vi alle sammen glæde ved.
SvarSletHanne, jeg er vist i en alder, hvor jeg som regel er den ældste :-)
SletMin kloge chef sagde engang, at vi i min afdeling slet ikke burde være så gode sammen. Vi var nemlig så forskellige som vi overhovedet kunne være. forskellige i alder, i holdninger, i livet og alt muligt andet.
SvarSletMen er det ikke netop forskelligheden der binder os sammen, og gør os bredere i vores spændvidde og inspiration af hinanden?
Pernille, jo det er netop forskelligheden. Og det skal man huske på, når man sommetider bliver irriteret over andre ;-)
SletForskelligheder giver kulør, og det er kun dejligt, at I kan finde sammen. Vi har en rigtig god ven, der er noget ældre (18 år) end os, og når vi hygger tænker vi ikke over, at han i teorien kunne have været vores far. Alder er kun et tal (siger hende, der er holdt op med at tælle). God dag til dig...
SvarSletTak i lige måde Susanne, når jeg er på arbejde, tænker jeg heller ikke over alderen, vi er kolleger med mere eller mindre erfaring :-)
Slet