HVOR KOM DET FRA?

Her på gården har vi to biler, en varebil og en personbil. Egentlig kalder man vel ikke firehjulstrækkere for varebiler, måske er det lidt fornærmende for bilen. Men sådan fungerer den her, den kan køre hvor som helst med hvad som helst og når som helst. Blot ikke lige for tiden, for batteriet er ved at gå. Begge biler har automatgear, hvilket var til stor irritation for børnene, da de skulle tage kørekort. Hvordan kan man øve gearskifte i en bil uden manuel gearskifte?! Det er yderst sjældent, at jeg prøver manuelt gearskifte, de fleste gange, når jeg har lånebil fra værkstedet, er det også med automatgear. Datteren har lånt personbilen, så jeg skulle låne varebilen i morges, jeg havde en tidlig aftale med min fys. Først løb jeg ud med håndklædeturban om håret for at tjekke, at bilen kunne starte, det kunne den ikke! Men landmanden fik den i gang, Så skyndte jeg mig ind i bilen og kørte ud fra gården, og så skete det underlige. Jeg forsøgte at skifte gear manuelt, dvs. der er jo ingen kobling, så jeg trådte på bremseren! Taske og jakke røg ned af sædet i en vis fart, og jeg røg fremad med samme fart, men blev heldigvis bremset af sikkerhedsselen. Hvor i al verden kom den reflekshandling fra?

Det begynder at hjælpe med øvelser og fys-behandlinger, jeg kan komme gennem dage med computer og andet arbejde uden at få snurrende fornemmelse i hele armen. Smerterne i skulderen er der stadig, men knap så udtalte. Mens jeg får massage, får vi snakket meget, om vores arbejde, om blodpropper i hjernen, om studerende osv. I dag kom vi ind på det at få lavet ting i god tid, og jeg fortalte, at jeg altid har været en, der laver tingene i sidste øjeblik. Jeg skrev stile og opgaver færdige i sidste frikvarter før aflevering på gymnasiet osv. Min fys kiggede på mig og sagde undrende, det havde hun aldrig troet om mig, jeg virkede så struktureret. Det kommer tilsyneladende bag på alle, bare ikke mig. Hvor får de dog det indtryk fra?

Nå men jeg har en deadline med en tekst, jeg ikke er tilfreds med, og som jeg havde håbet på faglig sparring fra en erfaren posterskriver inden for min verden. Og som altid er jeg i sidste øjeblik, så nu må jeg klare tingene selv og få det sendt til Foto AV afdelingen. Jeg er ikke overrasket, jeg er blot irriteret over mig selv, især fordi jeg er født af forældre, som altid var så struktureret i deres arbejde, så hvor i alverden kommer det fra?

Nu vil jeg skænke en kop te op, logge mig på min arbejdsplatform, læse teksten igennem og få den sendt af sted. Bagefter må jeg hellere få alle skufferne fra reolerne i stuen sat på plads, lige nu ligger de på gulvet med alt indholdet rundt omkring. Der er smidt ud med hård hånd. Der skal orden i mine skuffer og skabe, jeg tager lidt af gangen og husker at anerkende mig selv for alt det lidt  jeg når. God tirsdag til dig.