søndag, april 27, 2014

SKRIV LIDT MERE OM LANDMANDEN

Festen i går var for at fejre yngste svigerinde i landmandens familie. Jeg har otte svigerinder på landmandens side, og det er i år tredive år siden, at den unge pige blev gift med sin landmand, landmandens lillebror, midt i sommerens varme. Inden da nåede hun altså at fylde 20 år, og i går fejrede vi så hendes 50 års fødselsdag. Det blev som altid hos dem med lækker, lækker mad og med at deres fire skønne børn sang for deres mor. Masser af taler fra veninde og familie fulgte, hver eneste ord var velfortjent. Med så stor en svigerfamilie, så vil de altid være i overtal til enhver familiefest, også her, så vi sad sammen med to af landmandens søstre og mænd. En af dem følger trofast med her på bloggen, det samme gør hendes mand, så i går da snakken gik om min blog og også lidt om at arbejdet fylder lidt rigeligt både i min hjerne og på bloggen, lød overskriftens ord fra min svoger.

Landmanden er i dag som et glad føl, der får lov til at boltre sig på marken. Han er netop kørt af sted på motorcyklen for at køre en tur med en motorcykelkammerat. Istvan og jeg er ladt tilbage på gården. Er du ikke lidt misundelig; spurgte landmanden. Egentlig ikke, jeg ved der ligger en lang og skøn motorcykelferie forude, hvor Norditalien skal udforskes lidt. Jeg ved, at der ligger små ture som den i dag forude. Og jeg ved jo, at i dag er arbejdsdag, så det er ikke mig at køre rundt og så komme hjem til gården for derefter i fuld fart at køre på arbejde. Jeg vil lade roen falde over mig og nyde søndagens vejr herhjemme.

I går blev landmanden drillet lidt, for selvfølgelig kom han ind i sidste øjeblik og skulle, mens han holdt øje med AaBs fodboldspil, også gøre sig klar til fest. Mens han således havde gang i flere ting, skulle han også fortælle mig noget, og så var det, at indledningen lød: Istvan, nu skal du høre … Jeg føler mig beæret, tænk at blive benævnt som landmandens allerbedste ven og kammerat, det er stort!

Mine kolleger får også historier om landmanden. En af dem er, at landmanden altid har sagt; ingen ny kone før den gamle er slidt ned! Og så var det, at jeg til en fest hørte ham fortælle om det motto til en af de andre mænd, hvorefter landmanden fortsatte, og det kommer så aldrig til at ske, for nu køber hun sig til rengøringshjælp, så hun bliver aldrig slidt ned. Jeg tror lige, jeg snupper en tur i LOOP i dag, det er med at holde sig i form, jeg skulle jo nødig blive slidt ned ;-)

Må du få en skøn søndag med tid til nydelse og samvær

P1070901

Og du får dagens billede uredigeret, jeg burde nok have fejet gulvet og gjort snavsetøjskurven pænere, men det sker ikke, for sådan ser mit søndagsbillede ud.

22 kommentarer:

  1. (hov min kommentar forsvandt - slet lige hvis den dukker op igen).

    Synes nu at det eneste der ser udslidt ud her er hunden. (kan I virkelig få plads til alle de der lovpligtige oplysninger på det der bette hundetegn?)

    Jeg ville nu nok blive en kende forbløffet hvis min kæreste kaldte mig ved hundens navn - så højt til loftet er der trods alt ikke i min verden.

    Og billedet... det er jo til din blog og ikke til en annonce hos en ejendomsmægler :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Overleveren, jeg har ingen ide om hundetegnet lever op til kravene, det må gemalen stå for (og betale for hvis ikke det gør ;-)
      Jeg er heller ikke helt tilfreds med at blive kaldt ved hundens navn, men mon ikke lidt drillerier gør sig bedre end skældud? :-)

      Slet
  2. Hehe, jeg tror den Istvan får en del betroelser med på vejen, når de to herrer er på farten alene :-)
    Jeg tror nu ikke rigtig på, at din landmand skifter dig ud, når I er 90 år og måske begge en anelse slidte - ham har du vist været fint heldig med - alene det at kunne joke med den slags er et sundhedstegn i mine øjne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, at joke med det er nok en garanti,, det tror jeg du har ret i :-)

      Slet
  3. Jeg tror, du har en skøn landmand. Billedet er jo lige i øjet som en beskrivelse af ham (som vi kender ham).

    SvarSlet
  4. Billedet er fint, som det er, det minder jo netop om levet liv på den gode måde. Hvor er Istvan stor; af en eller anden grund har jeg altid forestillet mig ham mindre, men jeg skulle have tænkt mig om, når jeg nu vidste, at det er en jagthund.

    Herlig fødselsdag I var til. Store familier må være dejlige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, det blev jeg også enig med mig selv om, og vi gør jo ikke noget godt for hinanden, hvis vi altid kun viser det perfekte boligbillede :-)

      Slet
  5. Jeg har ingen flad hund, der rister rumpe, men min vasketøjskurv kan også bare bøvse, til det bliver vejr til den slags igen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Anonym, bøvsende vasketøjskurve må der til :-)

      Slet
  6. Det er altid hyggeligt at høre om livet på gården og i den store familie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, godt at høre, tak :-)

      Slet
  7. Nu er landmanden jo en sindig nordjyde, så det er da hans måde at slå ud med armene og skrige ud til hele verden, at han elsker sin kone :) Godt gået, landmand! Det er der mange nordjyder, der ikke kan.
    Jeg har lavet absolut ingenting, men været ude i haven hele dagen. Min mand har lavet absolut ingenting (jo lidt arbejde på den bærbare) foran tv'et, men nu er han gået amok med div. haveredskaber og plæneklipperen, så jeg er trukket ind for at lave mad. Jeg har ikke brug for at blive involveret :)
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, kunsten er ikke at involvere sig, med mindre man bliver spurgt ;-)

      Slet
  8. Lene - lyder som en weekend hvor du når en masse og finder tid til at lade op. Jeg tror du og landmanden er et godt match. KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, mon ikke også man gror sammen og dermed bliver et godt match? :-)

      Slet
  9. Selvom du ikke skriver meget om landmanden (det tror jeg nu også, at han vil have sig frabedt - jeg kender nordjyder og mænd) så har jeg dannet mig et helt klart billede af en skøn mand. Jeg elsker din historie om at han kan finde på at kalde dig Istvan, ja hvad hjertet er fyldt af.........
    Kh Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marianne,ja hvad hjertet er fyldt af ;-)

      Slet
  10. Ja, man må passe på sig, så holdbarheden forlænges. Også for landmandens skyld! I har gulv-varme i bryggerset?

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, på alle måder er det godt at passe på sig selv, min fys er meget tilfreds med mig lige nu, og det er jeg også. Mine smerter er nu kun lokaliseret til enkelte bevægelser og kun til skulderleddet, netop pga motion, herligt! Og ja vi har gulvvarme, det nyder Istvan :-)

      Slet