torsdag, april 03, 2014

KOM SOM DU ER

LOOPkonceptet slår på, at man kan komme, som man er. Her er der ingen krav om specielt træningstøj eller sko. Her er ingen spejle, så man kan træne i fred uden at skulle konfronteres med sin figur, hver gang man kigger op. Til gengæld er der rig mulighed for at studere alle de andre i smug. Og det gør jeg. Forleden dag blev jeg betaget af en ældre mand. Måske var han slet ikke så meget ældre end mig, men jeg vil tro, han var omkring de 70. Han trænede ihærdigt ved alle maskinerne, han gik hjemmevant til dem. Han var klædt i grå terylenebukser med seler og en ternet skjorte. Skoene var dog af den behagelige slags. Jeg tager hatten af for ham, han ventede ikke med at gå i gang, til udstyret var i orden, det blev ikke en forhindring eller en dårlig undskyldning for ikke at få motioneret.

En anden dag kom jeg til at kigge på en ung kvinde, hun var kraftig, men klædte sig med elegance efter min mening. Hun havde en sort top og sorte leggings på og over det havde hun en let chiffonagtig top med empiresnit og tynde stropper, den var let og smuk og gjorde, at maven blev skjult. Hun så rigtig godt ud i det tøj, så jeg valgte at komplimentere hende for tøjet, for jeg var vild med det. Jeg fik heldigvis et smil tilbage.

Forleden dag havde jeg åbenbart ramt pensionisttidspunktet, der var masser af mennesker i gang ved maskinerne, da jeg kom. I dag var det så mig, der var i den ældste ende af aldersskalaen, men uanset hvad går jeg glad og veltilpas derfra. Jeg er vild med det koncept.

P1070821

14 kommentarer:

  1. Hvor er det godt, at du har fundet en motionsform, der passer dig, Lene. Det kniber mere for mig ... :-(

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er jeg også glad for, jeg håber du finder din form :-) Nu kommer tiden, hvor det er godt at cykle, så må I tage på små fototure på cyklen.

      Slet
  2. Det handler nemlig lige præcis om at finde derhen, hvor man føler sig tilpas :-) Det lyder både hyggeligt og afslappet... Fortsat god træning :o)

    SvarSlet
  3. Jeg kan kun være enig med de to øvrige...skønt når man finder den motionsform der passer en allerbedst... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, til gengæld får jeg ikke gået så meget som du gør, det vil jeg gerne have genoptaget :-)

      Slet
  4. Jeg er så træt af, at der ikke er LOOP i nærheden. Jeg har opgivet at komme gennem byen og ud til Rødovre - det er håbløst. Til gengæld er jeg meldt ind (jobbet betaler) i et center, hvor jeg kommer alt for lidt! Øv, at det skulle overgå mig! Jeg har ikke langt derned, men det er bare ikke effektivt, som LOOP!

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, det kan jeg godt forstå. LOOP passer jo fint til det hektiske rejseliv du har, man får hurtigt træningen overstået og føler sig godt tilpas bagefter.

      Slet
  5. Du er ligeså vild med LOOP, som jeg (noget af tiden) er for bodypump. Det lyder til, at begge dele er et koncept, hvor man mere eller mindre tilpasser øvelserne til ens egen formåen - og så kan man gradvis udfordre sin krop.
    Jeg er lidt vild med den ældre herre i terylenebukser - han er bare cool :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, det er dejligt at mærke sin egen krop og at udfordre den. Og jeg synes du er cool, når du går til bodypump :-) Og ja jeg er også lidt vild med den herre.

      Slet
  6. Genial ide! Jeg elsker ogsaa naar folk i alle aldre og faconer kan vaere med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tina, og her er ingen spejle, der kan få folk til at synes dårlig om sig selv. Motion er godt uanset alder og facon :-)

      Slet
  7. At observere uden at "glo" er en fornøjelse. Tankerne kan komme på overarbejde.
    Som nu med alderen på herren du mener er omkring de 70.
    Der er altid tid mellem de 3 x 12 (15) gentagelser :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, jeg nyder at kunne iaggtage :-)

      Slet