fredag, april 04, 2014

MORGENSTUND

Jeg nyder at vågne tidligt (og det sker ikke af sig selv, mobilen er min morgenvækningskammerat) og så vide, at jeg ikke skal skynde mig ud af huset, men kan starte dagen langsomt. I dag var det dog for sent til at lytte til nattergalen. Landmanden har fortalt, hvordan han hører den hver morgen, når han er startet tidligt (halv seks). Jeg må også have hørt den, når jeg kører klokken seks, men jeg kender ikke sangen. I tirsdags skete det helt usædvanlige, at vi stod op på samme tid, så landmanden kaldte på mig, da han gik ud for at lufte Istvan.

P1070826

Den skønneste og mest varierede sang fyldte himmelrummet. Vi stod omme bag laden, der var flere nattergale, de sang til og med hinanden. Det føltes som om de sad  lige i nærheden.

P1070829

I dag var det solopgangens lys, der fyldte himmelrummet. Frosten er her stadig, men lyset var ikke nok til, at kameraet kunne fokusere på de smukke rimfrostbelagte planter (eller måske er mit kamera bare blevet træt).  Ude i grøftekanten blomster nogle af de overskydende løg, jeg puttede i jorden sidste år. Jeg suger til mig af små positive øjeblikke en smuk morgenstund.

P1070831

God fredag til dig.

21 kommentarer:

  1. Nattergalesang og smukke morgenfarver er godt at starte dagen med..
    God fredag hos dig. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde Inge, det er smukke morgener i disse dage :-)

      Slet
  2. Herlig morgen du har haft!
    Jeg er dårlig til at komme så tidligt op, men når det endelig sker, stornyder jeg det og lover mig selv at gøre det oftere. Jeg er god til at bryde mine løfter til mig selv ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, hvor er jeg glad for at du skriver det sidste. Hvorfor er det at man altid tror man er den eneste, der ikke holder sine løfter til sig selv? For mig er det så ikke løfter om at stå tidligt op, men nærmest alt andet herhjemme :-)

      Slet
  3. Hvor er du heldig med en landmand, der kommer ind og henter dig ud til nattergale-morgensang :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. PS: Spændende, om vores små pip fra forleden kan være med til at sætte skub i nogle tanker på jeres afdeling. Det kunne da være lidt sjovt :-)

      Slet
    2. Fruen i midten, jeg er heldig og jeg har tænkt meget over hvordan jeg skal fremlægge mine tanker for de andre :-)

      Slet
  4. Smukke morgenstundsbilleder :-) God Weekend Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette, og i lige måde :-)

      Slet
  5. Ja sikke nogle skønne morgener det har været de sidste dage, helt eventyragtigt :-)
    Den sang gad jeg virkelig godt at høre...
    Ha´en skøn weekend - kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tina og i lige måde, sangen var virkelig skøn at høre :-)

      Slet
  6. Sikke en smuk morgen. Jeg nyder de tidlige morgentimer og lyset, der forandrer som dagen skrider frem. Uanset om dit kamera er træt eller ej, så er det nogle fine billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Susanne, jeg nyder også køreturen på arbejde netop nu, hvor solen kommer frem samtidig med :-)

      Slet
  7. Skønt med fuglemorgensang. Jeg troede først, at nattergalen kommer til DK i maj. Jeg ønsker dig en weekend lige så den passer til dig og dine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ilse, jeg kan godt læse på hjemmesider at det først er i maj, men når jeg hører lydfiler, så lyder det grangiveligt som det vi hørte, så måske det tidlige forår også har betydet at nattergalen allerede er dukket frem?

      Slet
    2. Det kunne måske også være en sangdrossel. Den har jeg nogen gange forvekslet med nattergalen, fordi den også har en meget smuk og varieret sang, og den ankommer længe før nattergalen. Men måske har nattergalen valgt at komme tidligere i år. Uanset, hvilken fugl det er, så er det jo dejligt at have lige uden for sin dør. :-)

      Slet
    3. Tak Ilse, landmanden og jeg har lige lyttet til sangdroslens sang på en hjemmeside, og nu tror vi at det var den, vi hørte :-)

      Slet
  8. Smukke morgenbilleder!
    Tænk, I kan høre nattergalen nu. Det er så smukt, når det sker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Conny, ja det var smukt at høre :-)

      Slet
  9. Hvor ville stensbroskvinden her gerne finde en læremester. Bare til det mest basale blandt fugle og ja indenfor botanikken. Kan kun sige "fisk" hvis jeg skulle kunne udpege en fugl på sang/udseende. ;-)

    Holder meget af naturen, har bare valgt noget fra, da det ikke har været muligt at blæse og have mel i munden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, jeg siger også fisk :-)

      Slet