- Kun to timers søvn blev det til i går eftermiddag som optakt til nattevagten
- Nattevagten gik dog forbavsende godt, jeg var ikke søvnig, der var nok at se til, men da det blev min tur til at powernappe ville søvnen ikke indfinde sig
- Netop da vi gjorde klar til morgenarbejdet på afdelingen, blev en patient dårlig og jeg endte med overarbejde
- Efter fire timers søvn har hjernen bestemt, at den akutte situation i morges skal bearbejdes og søvnen kan ikke få lov til at indfinde sig igen. Jeg drikker varm kakaomælk og er stået op i håb om at kunne sove senere
- Senere kan ikke blive sent som ellers, for der er tikket en sms ind om at det tilbud jeg gav i morges, er accepteret. Jeg skal have en tolvtimers vagt, fordi en aftenvagtkollega er syg. Det vil sige, at jeg skal møde ind klokken 19 og deltage i de sidste fire timer af aftenvagten.
- Jeg tror, jeg brygger noget te, smører en ostemad og lægger mig i sofaen og ser Tour de France sammen med landmanden. Vejret er beregnet til fjernsynskigning og sofasøvn. Og i dag skal cykelrytterne ende på Alpe d'Huez, der var vi sidste år, men vores tur dertil var smukkere end cykelrytternes.
- God lørdag til dig.
lørdag, juli 25, 2015
Det var så ikke planen!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Sådan er det bare altid: Når man skal sove, kan man ikke. Når man skal bruge en ny kjole, kan man ikke finde nogen. Det hører med til naturlovene, tror jeg.
SvarSletEllen, jeg tror du har ret og så brugte min hjerne megen energi på at tænke over om jeg kunne have gjort ting anderledes i forbindelse med den dårlige patient.
SletPuh, der er intet som søvnmangel inden en vagt, tsk ;) Godt du klarededen.
SvarSlet-Anne
www.venterpaavin.blogspot.com
Anne, nattevagten gik faktisk helt fint, selv med 12 timer :-)
SletUh, altså :-( Pas nu på dig selv og lov mig, at du ikke falder i søvn bag rattet!
SvarSletFruen i midten, jeg fik slet ikke lov til at køre, min mand kørte mig ud og hjem igen :-)
SletUha bliver helt svedt. Håber koncentrationen var vagt alle 12 timer.
SvarSletPas nu godt på dig selv, nu behøver du ikke tage den næste ekstravagt, da må du gerne sige nej Bare et lille hint.
Ønsker dig en god søndag
Abildjyde, når først jeg er på arbejde, så er jeg på, og natten gik godt. Vi havde aftalt at en anden skulle tilbyde sig i dag, hvis det blev nødvendigt :-)
SletDer er nok at se til, - og jeg håber, dit ekstraarbejde gik godt. Mon ikke trætheden indfinder sig på et tidspunkt.
SvarSletEva, jeg har sovet fem timer nu og regner med at tage en aftenslur inden sidste nattevagt :-)
SletStakkel. Det er utroligt at du kan holde til det. Jeg håber vagten trods alt gik godt, og at du nu sover roligt.
SvarSletLaura, tak natten gik godt og jeg har sovet, så lige nu nyder jeg at føle mig relativt frisk, nattevagter bliver aldrig min yndlingsvagt :-)
Slet