torsdag, juli 09, 2015

På vej mod bjergenes ro

Autotoget fra Hamburg til Lörrach var forsinket, og denne gang indhentede toget ikke den time om natten. Det gjorde det sidste år, men med det resultat at vi vågnede flere gange om natten, fordi toget kørte stærkt, og togvognene dermed rystede mere. Inden alle motorcykler og biler var læsset af, gik der en times tid. Da det modsat de forrige år var en hverdag, vi sluttede togturen, var ventesal med toiletter åben (en god ting), og der var også rigelig med morgentrafik (knap så godt).
Vi har kørt tre forskellige veje fra Lörrach, i år valgte vi ikke at køre ind i Schweiz, det betød en lille tur opad, indtil vi røg på motorvejen ved Mulhouse. Det gik fint, vi havde et godt samarbejde, når vi nåede til betalings/billetstationerne på den franske motorvej. Landmanden sørgede for at holde så tæt på automaten som muligt, og jeg havde handskerne af og var klar til at tage billet/betale, hurtigt var min pung i lommen igen, og landmanden kunne give den gas. Køer undgik vi ikke, men de var få og hurtigt overstået.



Nord for Grenoble kørte vi fra motorvejen og tog hovedvejen til tæt på Grenoble, hvor vi skulle køre ind i bjerglandet.


Hvorfor GPS'en, herefter døbt Mathilde, ville have os ind om Sassenage, skal være usagt, men kirken og byen så smuk ud.


Efter bykørsel satte vi endelig kurs mod bjerglandet, nærmere bestemt den øverste del af distriktet Drome. Solen skinnede og bjergvæggene gjorde sig til i solstrålerne.


Pauser må der til, men mange af mine billeder er taget i farten på motorcyklen, så nøjagtige detaljer om det sete kan jeg ikke altid give. Vi elsker begge, når vejene snor sig og når bjergene stiller sig tæt sammen, så vejen må ind under klipper for at finde frem. Vandet er ofte følgesvend, for det er jo der, der naturligt er slugter og passager til at danne en vej.





Når man så har kørt et stykke tid inde mellem klipper, er det lige så stor en oplevelse at komme ud på siden af en klippe og så få en smuk udsigt.



Aftenen trængte sig på, og vi skulle finde os et logi og et spisested. Det første sted havde de logi, men ingen mad, og de ville have os til at bo der og så køre til den nærmeste by (ca 10 minutter) for at spise. Godt at vi ikke valgte det, for da vi havde kørt ad små veje på vej til den by, dukkede en lille samling huse og et hotel op i et vejsving. Hotelværten gik og vandede blomster udenfor, cyklister sad og nød en øl ved hotellets cafe. Vi stoppede og spurgte om logi og mad. Mad kunne han klare, han ville lige undersøge med logi. Mens han var væk, kom en ældre herre (faderen til ejeren?) og senere en kvinde (hustru til ejeren?) og begge kunne ikke tale andet end fransk, og på det tidspunkt var jeg så træt og varm, at jeg ikke kunne forklare på fransk, at der var en, der var ved at tjekke mulighed for logi. Begge mente absolut ikke, at der var plads, men kort efter kom ejeren og sagde jo der var. De andre to så undrende ud, men han forklarede på fransk til dem og på engelsk til os, at værelset lige skulle gøres klar, så ville vi ikke i ventetiden have en drink på terrassen i skyggen? Om vi ville?


To lokale øl blev nydt sammen med forskellige nødder og rosiner. Og resten af historien om dette sted, hvor en grusom hændelse fandt sted under 2. verdenskrig, får du i næste indlæg. God dag til dig.

18 kommentarer:

  1. Det var da heldigt at det var den hjælpsomme vært I først fik kontakt med, ellers var I måske bare blevet sendt videre.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, det var vi, heldigvis blev det så ikke tilfældet :-)

      Slet
  2. Åhh! hvor ser det skønt ud, jeg kommer helt til at savne mine sommerferier i Østrig, når jeg ser dine billeder. Rigtig god ferie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Charlotte, Østrig, de Franske Alper og Dolomitterne har meget til fælles, vi har kørt i dem alle, næste feriemål bliver nok ikke Sydeuropa :-)

      Slet
  3. Fin tur. Bjergvejen ser ret spektakulær ud. Skal man passe på ikke at få et gok i styrthjelmen på det ene billede? Godt der både var mad og logi hvor i havnede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jørgen, billedet snyder, der var plads til oppakning og styrhjelm :-)

      Slet
  4. Hvor er det smukt deroppe i bjergene, spændende at følge i både tekst og billeder.
    Godt der var en hjælpsom, engelsk talende ejer, der kunne trylle.
    Er spændt på din beretning om 2. verdenskrig etc.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Abildjyde, jeg holder meget af at være i bjergene:-)

      Slet
  5. Uh, Lene, jeg elsker dine ferie-beretninger. Det er næsten som at sidde bagpå selv :)
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Mette, hop du bare på :-) Jeg får ferien genoplevet og sat på plads i hukommelsen, og så er det rart at vide at nogen læser med :-)

      Slet
  6. Lene - skønne billeder og dejlige ord - jeg glæder mig til de næste KH Anette

    SvarSlet
  7. Det må have været mærkeligt at køre næsten under vandniveauet - ser det ud til på et af billederne.
    AAhhh, at afslutte en dejlig dag med en kølig øl.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, billedet bedrager, jeg husker det i hvert fald ikke som sådan. Jeg tror, det var opdæmmet, synes jeg kan se noget maskineri ude i siden :-)

      Slet
  8. Sikke finurlige oplevelser man får på sådan en tur. Tak fordi vi må være med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Eva, der ligger nye oplevelser hvert sted, man kommer :-)

      Slet
  9. Venter spændt på fortsættelsen...

    SvarSlet
    Svar
    1. Joan, så snart mit internet bliver hurtigere og kan downloade billeder, kommer der et indlæg :-)

      Slet