søndag, november 13, 2016

God morgenstart

I dag skal ordene stå sammen på denne måde, det skulle de ikke i går. I dag vågnede jeg nemlig af mig selv klokken lidt i halv otte. Det var en dejlig fornemmelse, og mens jeg endnu nød fornemmelsen, skyndte jeg mig op, hoppede i løbetøjet, huskede uldundertøjet indenunder, snørede løbeskoen og gik en tur. Ja jeg gik, for det med at løbe er ikke noget, jeg gør mere. Mine knæ driller mere, når jeg forsøger, måske forsøger jeg igen, men lige nu nyder jeg bare, hvis jeg kommer ud og gå. 50 minutter senere var jeg hjemme igen, fandt bilnøglen, sagde godmorgen til landmanden og smuttede ind efter rundstykker, mens han dækkede bord og bryggede te. Min te orker han ikke at sætte sig ind i, men han havde dog hørt lidt efter, så vandet var kogt og stod i kanden, mens temperaturen faldt til ca 90 grader, så alt jeg skulle gøre var at dosere den grønne te med brombær. Earlgrey med citron til landmanden og grøn eller hvid te til fruen. Jeg drikker også sort te, men min mave har vænnet sig til den mildere tetype. Folk køber gerne te til mig som gave. Mit problem er, at jeg ikke kan fordrage urtete, roibooste eller de fleste varianter af pukkate. Og noget af det skyldes nok, at jeg drikker litervis af te, så te med meget specielle smage kan måske godt smage godt som en enkelt kop te, men når man som jeg aldrig bare laver en kop te, men altid brygger en hel kande te, så kan specielle smage nemt blive kvalmende. F.eks julete, den og jeg er ikke særlig gode venner.

Søndagen er tid til at være, men også tid til at få nogle af hængepartierne, vi gerne skulle gøre sammen, ryddet af vejen. Lige nu slapper vi dog bare af og nyder følelsen af søndagens muligheder. God søndag til dig.

P1040935 

P1040934

8 kommentarer:

  1. Jeg er også inkarneret tedrikker. Min elkedel kan sættes til 70, 80, 90 og 100 grader, er fra bosch og til overkommelig pris - alletiders investering

    SvarSlet
    Svar
    1. Gitte, jeg ved at de findes, men jeg er sådan en, der ikke udskifter før den gamle er gået til, og den virker og virker, øv :-)

      Slet
  2. Det er altså noget sjovere at starte en dag op efter en god nattesøvn.. :-)

    SvarSlet
  3. Min te er også min te, og der er ikke nogen, der skal komme og forære mig noget andet, for det vil jeg med størst mulig sandsynlighed ikke bryde mig om!
    Mon der er mange der tror, at te er te og det kan vel være hip som hap hvad det er for noget? Tedrikkere tror det i hvert fald ikke :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det værste er jo, at jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, når folk så gerne vil glæde mig. Og ofte har de spurgt tebutikken, hvad den bedst solgte te er lige nu, så på et tidspunkt fik jeg meget lakridste, men nærmest i dem alle var der urtete i, og det kan jeg bare ikke drikke :-)

      Slet
  4. Dejligt med 50 minutters frisk morgenluft inden morgenkaffen.
    Mht. te, jeg var vild med julete indtil for for få år siden, pludselig følte jeg præcis som du, den er alt for perfumeret, krydret. Jeg tillægger det ændrede smagsløg, da der også er forskellige fødevare jeg fravælger nu, som jeg var vild med tidligere.
    Her melder hverdagen sig, god uge 46/2016.

    SvarSlet
  5. Dejligt med sådan en morgengåtur. Ærgerligt, at knæene driller, når du løber, men så er en rask gåtur jo et fuldgyldigt alternativ.
    Jeg ville ønske, jeg kunne få et forhold til te, for der er så mange forskellige slags. Når jeg får te som gæst, synes jeg som regel, det er en fest. Når jeg laver te selv, er det noget af en mislykket fest. Og jeg kan allerbedst nyde en kop kaffe, det giver den bedste tilfredsstillelse.
    Fortsat god dag til dig.

    SvarSlet