Jeg føler selv, at jeg er nede på det laveste antal indlæg om ugen, og jeg undrer mig faktisk over årsagen dertil. Er det fordi alt er fortalt om landmandslivet og sygeplejelivet? Er det fordi jeg nu mere er “kontornusser” end “rigtig” sygeplejerske? Er det fordi livet styrter af sted, og jeg mere og mere forsumper foran den lille firkantede ipadskærm, når jeg er hjemme, fordi der finder jeg ro? Jeg tager langt færre billeder nu end før. Er motiverne allerede brugt op? Er jeg blevet en sat, gammel kone, som ikke kan finde nyt at skrive om eller fotografere, eller mangler jeg bare en vinkel på mit hverdagsliv, som jeg ikke har fundet?
Jeg har kastet mig ud i bryllupskagebagning, første forsøg var ikke just en succes. Bundene var bastante og klæge, så bastante, at landmanden fik ondt i maven af blot et stykke kage. Moussene fungerede egentlig fine, men der var nok lidt for rigeligt af det. Nå, jeg må forsøge igen, før jeg kaster håndklædet i ringen. Man kan jo altid betale sig fra det, jeg synes bare, det kunne være skægt at prøve selv. Også fordi jeg hele tiden får at vide, at jeg skal lave andet end sygepleje i min fritid, og det her, syntes jeg, kunne være en sjov og udfordrende opgave.
I dag nåede jeg to timer ude i solen ved Garnudsalg. Mange kvinder havde brugt hele dagen på at hygge sig, købe garn, strikke, snakke og købe garn igen. World wide knit in public day= WWKIP. Og som der dog blev strikket. Jeg har nærmest ikke rørt strikkepindene i lang tid, så det var helt skønt at få dem frem. Kjolen, jeg har strikket på i meget lang tid? Øh, den kom ikke frem. Jeg aftalte med en af de andre, som også deltager i strikkecafeerne, at jeg har den på til første strikkecafe i efteråret. Så må jeg finde modet til at få det sidste lavet. Jeg mangler kun halskanten og kanten forneden plus montering, det må da kunne lade sig gøre inden august/september.
I morgen må landmand og Ayla passe på gården, jeg skal nemlig være sammen med mine to jyske søstre. Vi skal mødes i det sommerhus, som min ældste lillesøster har overtaget efter vores forældre. Og så skal vi vandre 6-8 km afhængig af vejret, jeg glæder mig. Jeg har jo én gang i denne uge erfaret, at regn er ingen hindring for en god oplevelse, og i morgen vil jeg have min seje sygeplejersketrøje på.
Syntes du får skrevet flittigt, men mon ikke der kommer mere du bare må skrive om igen... livet er jo ikke brugt op, ergo er der mere at skrive om og fotografere.
SvarSletsikke Ayla vokser.
Anette, så sandt at livet ikke er brugt op, tak :-) Ja en hønsehundshvalp bliver hurtigt stor
SletUh, bryllupskage, - det har jeg prøvet en enkelt gang til en venindes søns bryllups. Det var ikke let. Men med Blomsterbergs mousser og bunde efter helt almindelig sukkerbrødsopskrift gik det. Vi købte udrullet marcipan til overtræk.
SvarSletGod fornøjelse med det. Det er da meget sjovere hvis du selv kan lave den.
Eva, jeg synes jo det er sjovere, hvis jeg selv laver det, men nu spekulerer jeg også på logistikken, så vi får se. Jeg må vist lige tjekke Blomsterbergs mousser.
SletJeg tror, der sker for meget. Ind imellem har vi for travlt med alt det, vi skal nå, og så glemmer vi dokumentationen. Du har jo også brug for at sidde og reflektere over tingene, før de kommer ud på bloggen, så hvis du ikke har den tid, så kommer det ikke ud.
SvarSletSlap af, Lene, det kommer tilbage med overskuddet. Nyd dine stille stunder og vid, at vi stadig er herude.
Mette L
Tak, Mette, jeg slapper også af, og sådan må det så være :-)
SletJeg synes det var et rigtigt dejligt indlæg, Lene! Kender godt alle de der tanker, og frygten for, om man nu har 'brugt det hele op'?! Det tror jeg på ingen måde du har! Pludselig har du taget en masse billeder igen, det er jeg sikker på. Fokus skifter jo heldigvis også lidt ind imellem, det er kun sundt at trække stikket lidt ind imellem!
SvarSletKram til dig, håber du får en fantastisk vandretur med dine søstre!
Maude, tak, jeg havde en skøn tur sammen med dem. Måske skulle jeg genoptage mine fototure i det nære, hvor fokus ikke var på at gå stærkt, men derimod på at opdage små detaljer i grøftekanten?
SletJeg skriver heller ikke så tit længere... Der skal jo være en mening med de vi lægger op...
SvarSletDer sker jo (heldigvis!) ikke lige meget hver dag...
Det må være dig Helle havde en hilsen fra... Jeg havde jo en fin, våd rundtur i Aalborg om fredagen! Håber jeg kan være med til WWKIP næste gang!
Du må have kjolen med ud på terrassen og andre steder for strik... så bliver den snart færdig... Det er jo ikke ret meget, du mangler!
God søndag i sommerhuset... Selskabet opvejer nok vejret!
Anne, det var fra mig :-) Jeg mangler ikke meget, men da jeg aldrig har samlet op i en halskant før, så tøver jeg, for det skal gøres rigtig første gang :-)
SletDer er stille perioder og der er aktive perioder, og så er der alt det midt imellem ... du er på ingen måde ved at blive sat; det er nok noget af det sidste, jeg ville sige om dig :-)
SvarSletGod fornøjelse med bryllupskagen. Jeg synes du er meget modig - tror ikke jeg havde turdet kaste mig ud i den slags.
Ellen, tak, jeg føler mig heller ikke sat, og så dog, men jeg sammenligner mig jo også med kolleger, som er 15-35 år yngre end mig :-)
SletTak, jeg er glad for at du synes jeg er modig, måske er jeg overmodig, vi får se :-)
Kære Lene hep hep på kjolen - det er laaang tid siden jeg har strikket tror jeg skalnhave fundet et projekt. Bryllupsdage hvor spændende - skal I have sommerbryllup? KH Anette
SvarSletAnette, tak :-) Snarere sensommerbryllup, og vi glæder os. Lige nu er jeg begyndt at strikke en karklud, det er overkommeligt :-)
SletUha, et stort projekt med bryllupskage. Men fantastisk, hvis det lykkes. Hjemmegjort giver altid lykke.
SvarSletJeg har jo før spurgt til kjolen, så jeg glæder mig til at se et billede af den på ;-)
Du skal nok ikke tælle indlæggene i antal, men i indhold. Som det allerede er sagt i kommentarerne, så er der forskellige perioder i hverdagen, som nødvendigvis må afspejle sig i bloggen.
Conny, og vi får se om jeg må give op på projekt bryllupskage :-) Du skal nok få kjolen at se, når den bliver færdig.
SletDet er som det er og det går som det går. Eller ...
SvarSletJørgen, de ord tager jeg til mig, tak :-)
SletHanne, pyt om vi gentager os selv, for som du siger, tit er der så en anden vinkel på emnet. Og du har ret, livet bliver aldrig brugt op før den sidste dag :-)
SvarSletDer vil være stunder hvor foto og blog ligger stille, tiden har været fyldt op med andre ting, at det så ikke er hos dig stilheden har været synlig, så ved du jo det er sket for mange af os andre :-) - Hvorfor - det ved jeg ikke, kan ikke give dig svaret, og om mit svar, som jeg har givet i dag i et indlæg er den korrekte årsag, hm., det er noget jeg tror, men ikke ved.
SvarSletHåber du får masser af sjov ud af at bage bryllupskage.
Abildjyde, ja det er forskelligt hvor aktive vi er på bloggen og årsagerne dertil. Jeg må kigge på dit indlæg.
SletJeg håber også, at det bliver sjov at bage :-)