Sker der for lidt eller for meget?

Jeg føler selv, at jeg er nede på det laveste antal indlæg om ugen, og jeg undrer mig faktisk over årsagen dertil. Er det fordi alt er fortalt om landmandslivet og sygeplejelivet? Er det fordi jeg nu mere er “kontornusser” end “rigtig” sygeplejerske? Er det fordi livet styrter af sted, og jeg mere og mere forsumper foran den lille firkantede ipadskærm, når jeg er hjemme, fordi der finder jeg ro? Jeg tager langt færre billeder nu end før. Er motiverne allerede brugt op? Er jeg blevet en sat, gammel kone, som ikke kan finde nyt at skrive om eller fotografere, eller mangler jeg bare en vinkel på mit hverdagsliv, som jeg ikke har fundet?

Jeg har kastet mig ud i bryllupskagebagning, første forsøg var ikke just en succes. Bundene var bastante og klæge, så bastante, at landmanden fik ondt i maven af blot et stykke kage. Moussene fungerede egentlig fine, men der var nok lidt for rigeligt af det. Nå, jeg må forsøge igen, før jeg kaster håndklædet i ringen. Man kan jo altid betale sig fra det, jeg synes bare, det kunne være skægt at prøve selv. Også fordi jeg hele tiden får at vide, at jeg skal lave andet end sygepleje i min fritid, og det her, syntes jeg, kunne være en sjov og udfordrende opgave.

I dag nåede jeg to timer ude i solen ved Garnudsalg. Mange kvinder havde brugt hele dagen på at hygge sig, købe garn, strikke, snakke og købe garn igen. World wide knit in public day= WWKIP. Og som der dog blev strikket. Jeg har nærmest ikke rørt strikkepindene i lang tid, så det var helt skønt at få dem frem. Kjolen, jeg har strikket på i meget lang tid? Øh, den kom ikke frem. Jeg aftalte med en af de andre, som også deltager i strikkecafeerne, at jeg har den på til første strikkecafe i efteråret. Så må jeg finde modet til at få det sidste lavet. Jeg mangler kun halskanten og kanten forneden plus montering, det må da kunne lade sig gøre inden august/september.

I morgen må landmand og Ayla passe på gården, jeg skal nemlig være sammen med mine to jyske søstre. Vi skal mødes i det sommerhus, som min ældste lillesøster har overtaget efter vores forældre. Og så skal vi vandre 6-8 km afhængig af vejret, jeg glæder mig. Jeg har jo én gang i denne uge erfaret, at regn er ingen  hindring for en god oplevelse, og i morgen vil jeg have min seje sygeplejersketrøje på.