Et bryllup

som vi vil glæde os over meget længe. Det blev en fest lige som de unge mennesker ønskede det, traditionelt, højtideligt, festligt og afslappet. Flere har spurgt, om datteren, som jo er uddannet tekstilformidler, selv havde designet brudekjolen eller selv syet den. Det havde hun ikke. Jeg var med, da hun gik på jagt efter brudekjolen i december måned. Egentlig jagt blev det aldrig, for hun fandt kjolen i den første butik. Svigersønnen valgte at blive gift i traditionel skotsk bryllupstøj.

Datteren valgte at få sin gode veninde til at designe hårpynten i stedet for at have slør, og det var så smukt til hende. Ingen kunne se det, men vi var tre, der vidste, at hårpynten tog udgangspunkt i  blondeærmet fra min brudekjole. Den blonde havde blomster og hver eneste blomst blev tæt dekoreret med perler. Og brudebuketten bandt datteren også selv.

Da gæsterne ankom til kirken, stod svigersønnens fætter og tog mod dem i kilt og spillede sækkepibe. Ligeledes spillede han. da landmanden og datteren kom. Og da brudeparret kørte fra kirken i den skønneste gamle folkevognsboble, gik han foran og ledte an med sækkepibemusik. Så var stemningen slået an. Han akkompagnerede også brudeparret ind i festteltet, som var smukt pyntet og fyldt med glade bryllupsgæster.

Datteren og svigersønnen havde valgt at begrænse indslag, så det var de traditionelle talere med brudens far (som gjorde det helt fantastisk på engelsk, han så nærmest ikke på sit papir), brudgommen, the best man, bruden, brudens bror (som holdt sin første tale, og den var velstruktureret, sjov og god) brudgommens onkel (vi manglede jo en, svigersønnens far døde pludseligt sidste år, kun 64 år gammel) og en god ven af brudgommen. Så sang datterens kusiner og fætre på landmandens side et fantastisk vellydende nummer, og mine søskende og niecer gav et forrygende nummer med egen tekst til en Bay City Rollers sang. Og datterens gymnasieveninder sluttede af med deres traditionelle bidrag, hvor gæsterne skulle skrive små tekster til brudeparret, som de kan læse om 1, 12½, 25 og 50 år.

Maden stod en kok fra Baglokalet for. Det var super fantastisk godt, jeg har aldrig smagt noget så smagfuldt. Vores små kartofler var marineret og blandet med rygeost, kronhinden, landmanden havde skudt, blev stegt på grill og må have ligget i en marinade, for kokken fik det leveret optøet i onsdags af mig. Det smagte helt forrygende, det samme gjorde svinekødet. Tilbehøret var lige så forrygende, tre forskellige fyldige salater, og superlækkert brød, lækkert kryddersmør og forskellige dip. Til dessert fik vi Eton Mess i en nyfortolkning med blåbæris. Så var vi mætte. Klokken lidt over elleve dansede brudeparret brudevals og så gik DJ’en ellers i gang med det ene skønne nummer efter det andet.

Da vi tog hjem til hotellet klokken halv fire om natten, blev der stadig danset og for nogle af bryllupsgæsterne inklusiv brudeparret sluttede festen med en svømmetur i Isefjord om morgenen. Landmanden og jeg havde lovet at stå for morgenmaden til de knap 50 gæster, der sov på vandrehjemmet. Så vi var allerede i gang igen klokken ni. Min ældste lillesøster og svoger hjalp til, så mændene gik i gang med at rydde op i teltet, mens vi ryddede op mellem anretning af morgenmad. Senere sluttede flere af landmandens søskende sig til oprydningen, og det var heldigt, for ellers tror jeg ikke, vi var kommet hjem om søndagen.

Nu er der pakket ud herhjemme, Ayla ligger ved mine fødder, hun nyder, vi er hjemme igen. Der er blevet høstet i dag og mens landmanden og medarbejder nyder den sene aftensmad, gør jeg mig klar til arbejdsdagene.

Nå ja, hvilken kjole fik jeg købt? Jeg gik træt ind i den første butik lørdagen før brylluppet, kiggede på kjolerne, tog den eneste ned, som jeg kunne lide, og den købte jeg. Den var så lækker at have på, og jeg havde en skøn fest i den. Og de to mødre til brudeparret matchede i farvevalg.