Det måtte jo ske. Der er jo så meget, der er farligt, så hvorfor ikke også mig, mor til to. Vi kender begrebet løvemor, det signalerer jo farlige kræfter, der kan slippes løs. Rejseholdet har åbenbart set det potentielle krimifarlige og lavet et afsnit om sådan en som mig, en mor/moder.
Søvnen driller i denne tid, jeg tror skiftet fra ferie til arbejde, skiftet fra sommerhus til gård er en stor del af årsagen og så det, som jeg ikke havde set komme. Jeg husker, da jeg blev gift. Vi havde overnattet på et hotel og kørte hjem til mine forældre næste dag for at hente bryllupsgaverne. Her fik jeg for første gang en knuser af min far, og så kom der sådan en lidt undskyldende kommentar a la nu er du jo rigtigt flyttet hjemmefra, mens han blev bevæget. På det tidspunkt havde jeg ikke boet hjemme 8 år, og jeg havde boet sammen med landmanden i to år.
Jeg kan faktisk godt følge ham lidt. Min datter har ikke boet hjemme i 11 år. Hun har været kærester/forlovet med sin skotte i en del år nu og har boet sammen med ham, når hun ikke boede i sin studielejlighed i Haderslev. Og alligevel sætter det kommende bryllup tanker i gang, tanker om fremtiden for dem, tanker om hvad fremtiden vil byde dem. Hvilket job får hun? Hvor kommer de til at bo, for de er nogle af dem, der vil væk fra hovedstaden?
Og når så jeg er ved tankerne om børn, så dukker sønnen op. Han og hans norske kæreste har planer om at flytte til Norge, nu hvor hun er færdig som sygeplejerske. Lige nu arbejder hun dog som sygeplejerske på et dansk sygehus og han er i praktik i sin drømmebutik og stortrives med det. Jeg glæder mig på deres vegne, jeg tror på fremtiden, men jeg ved jo fra mig selv, at livet ikke bare godt. Det ved de også godt, de har alle prøvet modgang, de er voksne mennesker alle fire, så hvorfor tankerne pludselig manifesterer sig markant og dukker op, når jeg vågner midt nat og ikke kan falde i søvn igen, ved jeg ikke.
Det er det, jeg af og til siger til mine unge kolleger. Med børn kommer der mange glæder, men der bliver også født en bekymring, som er for evig. Den slutter aldrig, den skifter indhold og den bliver anderledes at bære som mor til voksne børn, men den slutter aldrig. Det gør glæden så heldigvis heller ikke.
kunstner: Jacob Gadd
Billedet er taget på kunstcenter Lien, hvor landmanden og jeg snuppede en kulturel søndag eftermiddag med kig på Cobramalerier og denne nutidige kunstner.
Sikke et rigtigt indlæg, Lene! Selvom jeg jo ikke har voksne børn endnu, så ved jeg da at både bekymringerne og glæderne trives i stor stil, og går hånd i hånd. Og jeg tænker allerede nu på de bekymringer, som jeg sikkert møder i fremtiden, og som jeg ved aldrig stopper. Men størst er kærligheden jo heldigvis! Ellers så var det jo næsten ubærligt! ❤️
SvarSletAltså 'rigtigt' indlæg, som i klogt og dejligt! Bare så det ikke bliver misforstået!
SletTak, Maude, det blev ikke misforstået :-) Kærligheden er heldigvis størst, det har du ganske ret i, og det håber jeg også fremgår af indlægget.
SletNej, man skal ikke undervurdere, hvad en moder er i stand til :-) De fleste mødre vil sikkert give dig ret i dine betragtninger om bekymringer og glæder i forhold til vores børn - jeg vil i hvert fald.
SvarSletRandi, vi kan meget og heldigvis er de fleste af os også gode til at parkere bekymringer, vi alligevel ikke kan gøre noget ved eller som måske aldrig bliver til noget. Det er blot om natten, at hjernen kan spile mig et puds :-)
SletMan holder aldrig op med at bekymre sig om (og for) sine børn, men den generelle bekymring, som kan volde søvnløse nætter, er der heldigvis ikke noget af. Hvis der opstår noget akut, er det selvfølgelig noget andet, men ellers siger jeg til mig selv, at hun jo, siden hun var 20, til fulde har bevist, at hun kan klare næsten enhver situation, så der er ingen grund til bekymring.
SvarSletEllen, og det har du ret i :-) Jeg lå ikke søvnløs pga mine børn, men da jeg vågnede og ikke kunne sove, så kom tankerne :-)
SletDet er vel ret naturligt, at du gør status, når din datter skal giftes. Selv om hun har boet sammen med sin kæreste længe, er det (føles i hvert fald sådan) lige lidt mere seriøst, når hun gifter sig. Det går også mere og mere op for mig, at børn er årsag til evig bekymring, for det meste bare en lille bekymring, men af og til stor og søvnødelæggende.
SvarSletFruen i midten, det er det vel, men det kom bag på mig at brylluppet lige som min fødselsdag satte tanker i gang om livet :-)
SletJeg tror, at enhver der har arbejdet i vagt kender til de søvnproblemer og spekulationer, det kan bringe, når man vil sove og ikke kan.
SvarSletBørn beriger livet, men giver også mange (måske unødige) bekymringer, og nattens bekymringer er altid større end dagens, som smelter i lyset.
Eric, faktisk er jeg ikke i vagter mere af samme grund, men det er som hverdagens rytme har svært ved at indfinde sig herhjemme.
SletOg mine bekymringer hører helt klart til de unødige, så de er lagt på hylden, men de er svært insisterende om natten.
Jeg kan spejle mig i dine tanker om bekymringer. Du beskriver det så levende. Og nattetanker er ikke konstruktive.
SvarSletDit indlæg satte mig i gang med at skrive om en bog, jeg læste for nogle måneder siden. Den optog mig meget, og den var for spændende for mig. Men jeg tror, som du skriver, så handler det om at parkere de bekymringer, vi ikke kan gøre noget ved. Og som nok heller ikke går i opfyldelse. Med kærlighed følger også ønsket om, at vore kære må få og have et godt liv.
Betty, tak for dine ord, og dine sidste ord om kærlighedens følger er så sande :-)
SletJeg har ingen bekymringer, hvis de ikke har bekymringer :) når jeg er vågen om natten, bekymrer jeg mig aldrig om mine børn, jeg er sikker på, at de klarer sig fint - nu og senere. Jeg elsker dem og er vildt stolt af dem, men bekymret nej det er jeg ikke. Jeg kan slet ikke finde på noget at bekymre mig om ... de har jo klaret sig fint indtil nu.
SvarSletDet er klart, hvis noget går af h. til for en af dem, så vil jeg tænke og spekulere på det, men selv opfinde bekymringer - nej.
Kan du have en god og dejlig bekymringsløs dag - solen kommer lige om lidt :)
Tak, Helle, og som sagt bekymrer jeg mig heller ikke unødigt, eller opfinder bekymringer, kun hvis jeg ligger vågen om natten :-)
SletHolder mig lige for ørerne og synger tralalalalalalalalalala!
SvarSletMen når jeg så er færdig med det og fokuserer på din beskrivelse af dine børn og deres partnere - åh hvor er det skønt at de er så "godt i vej".
Det er noget helt specielt tankerne kan gøre ved en, når det er vore børn de bliver krydret med.
SvarSletKan hører dine dejlige børn har det godt, de har dog ikke slået rod endnu, de er godt på vej.
Mine 2 store bonus børn har slået rod, mine yngste 2 børn sidder stadig til leje. Sønnen på 32 er ikke i forhold. Hvor yngste datteren på 29 bor med kæreste og 2 dejlige børn på henholdsvis 15 mdr. og godt 2½ år(32 mdr). Otto har fået børnehaveplads pr. 1. nov, så nu begynder rodfæstet at blive grundlagt.
Ja, man er forældre hele resten af sit liv, så meget er sikkert. Om man ligefrem bliver mo(r)der af det, er vist en helt anden sag ;-)
SvarSletJeg prøver at sige til mig selv, at det er deres liv og deres bekymringer, og de har klaret sig godt hidindtil - men jeg kan alligevel ikke helt lade være med at gå og tænke over deres bekymringer.