De sidste måneder har jeg forsøgt at holde fast i at tage trappen på arbejde. Det betyder 5 etager op, mindst to gange om dagen, og det har også betydet, at jeg måtte holde en pause, inden jeg gik ind på afdelingen. Nogen skulle nødigt blive forskrækket over den stønnende og hvæsende lyd, der kom. Jeg har gået til for at få pulsen op, og det lykkedes til fulde.
I forgårs slog det mig pludselig: jeg kan gå direkte ind på afdelingen uden at holde pause. Ja jeg er lidt forpustet, men ikke højlydt og slet ikke som før sommerferien. Det må være de mange gåture i sommerlandet i kuperet terræn, der har har øget min kondition, for LOOP har ligget meget stille og kommer til det i en periode endnu.
Op i tempo bliver også overskriften på denne fridag før weekendens arbejdsdage. Jeg nåede ikke det, jeg ville i går. Til gengæld har landmanden nu en pæn varebil. Min bil kom på værksted i mandags og jeg har fået et skrummel af en kassevogn som erstatning.
I går skulle vi til begravelse, og kassevognen ville vi ikke køre i. Jeg nægtede pure at sætte mig ind i landmandens bil, som bar præg af landbrug, jagt og hund. Så i går fik den en ordentlig omgang oprydning,støvsugning og vask, det er vel det, Ellen kalder for husmormotion. Landmanden og medarbejdere havde travlt med at sortere det første læs kartofler, så vi kunne komme til begravelse. Det var en smuk begravelse med mange, mange mennesker. Landmandens jagtkammerat blev kun 74, samme alder som min mor fik lov at nå. Begge døde af kræft, og hans kone holdt en smuk tale ved kisten, hvor hun blandt andet udtrykte lige nøjagtig min mening. Man taber ikke kampen mod kræft, for den, der dør, er ikke en taber. Kræft er en sygdom, som er lumsk og ikke følger gældende regler. Man kan ikke tale om en kamp, men mere om at man gerne vil livet og derfor holder ved livet så længe som muligt.
Huset er gjort klar til rengøring, indlægget er snart færdig og om lidt skal jeg til frisør. Jeg håber, at jeg kan nå en gåtur i sommerlandet i eftermiddag, når jeg skal hente de sidste ting hjem til gården. Vi får se. Det kommer an på tempoet og viljen til at nå mine gøremål.
Dagens billeder er fra søndagens kunsttur til to gallerier. Brændestablerne ved Galleri Rødhusgården er vel også en form for kunst, landart måske?
At rengøre bil er IKKE husmormotion - holder jeg stædigt fast i. Dejligt, at du er kommet i trappeform sådan helt uden at lægge mærke til det :-)
SvarSletFruen i midten, her i huset er den bil, der min, min, også når der skal gøres rent. Og landmandens bil gør jeg kun rent, når jeg selv skal køre i den eller jeg vil gøre en kærlighedsgerning :-)
SletDu er altså rar :-)
Slettak :-)
SletHar nu siddet et par minutter og vendt udtalelsen om IKKE at tabe kampen mod kræft....det har jeg da aldrig tænkt på før...men hvor er det rigtigt. Klogt sagt. Go´ dag herfra.
SvarSletJoan, min søster sagde det samme, da hendes datter døde. Der skulle ikke stå tabt kampen i dødsannoncen, og siden hen har jeg tænkt, at det var helt rigtig.
SletOg tak i lige måde
Endnu et godt indlæg fra din side, jeg måtte også lige tænke engang, men du har ret, man taber ikke kampen, man kæmper så længe som muligt.
SvarSletTak, Marianne, det er det man gør.
SletJeg tænkte lige som Fruen, men når du har folk til at gøre rent i huset, må det vel komme i kategorien husmormotion :-)
SvarSletJeg så indvendingen mod udtrykket første gang for et par år siden og havde slet ikke tænkt sådan, før jeg så det på tryk. Jeg kan stadig ikke helt finde ud af med mig selv, om jeg er enig eller ej ...
Ellen, det har sine ulemper at gemalen har sin arbejdsplads hjemme, for jeg synes alt privat bliver til husmormotion :-)
SletJeg tror at for dem, der står tilbage, da kan det føles forkert med ord, der signalerer at man taber.
Du er så sandelig en kvinde med fart på, - på alle måder.
SvarSletEva, men også god til at slappe af, heldigvis :-)
SletBilens rengøring hører til den der ejer bilen, sagt og tænkt af en alene kvinde :-)
SvarSletGodt din nye livsstil bære frugt.
Abildjyde, sådan er det :-)
SletRengøring af bil er hadearbejde, kort og godt ;-)
SvarSletDet er i hvert fald en misbrugt kliche, den med at tabe kampen mod kræften. Og jeg tror, jeg er på linje med dig. Jeg er sikker på, at man kæmper hver evig eneste dag for at beholde livet. Den kamp vil man under ingen omstændigheder vinde, men en taber er man ikke.
Conny, kort og godt. Personbilen er netop kommet hjem efter den helt store rengøringstur på værksted, den skal jo til bryllup :-)
SletNej, vi skal alle dø, men når døden kommer tidligt, så tror jeg at pårørende (nogle af dem) har brug for ord, som mere signalerede, at vedkommende levede lige til det sidste.
Hanne, ja sproget har mange nuancer og finurligheder.
SvarSlet