Flyv op imod himlen og bed om dejligt vejr

Jeg har ikke lige fundet en mariehøne, sangen beder mig om at bevare lidt af barnetroen, men jeg tror nok desværre ikke så meget på, at vejret ændrer sig, selv om jeg fandt en mariehøne. Jeg burde bage, men jeg gør alt muligt andet, jeg er flyttet hjem igen efter fem uger i sommerhuset. Det blev for træls med madpakkeaflevering til gården og kontortjans hver uge, mens jeg kunnne se ukrudtet på gårdspladsen vokse sig stor og mæske sig i regndråberne. Ukrudtet får lov at vokse lidt endnu, for jeg har andre hjemlige gøremål i weekenden. Jeg savner allerede mine gåture på stierne, men sådan er det hvert år. Humøret daler lige lidt, mens jeg finder mig tilrette på gården igen.

I går fandt jeg guitaren frem, jeg kedede mig og blev træt af, at jeg enten sad foran en computer, havde en mobil i hånden eller stirrede sanseløst ind i iPadens serieverden. I går aftes var det FDFsangbogen, der holdt for, og jeg blev glad, da jeg kunne mærke, at fingrene godt kunne finde ud af barregreb. Nu mangler jeg så øvelsen i at skifte, så melodien flyder let. I dag fandt jeg en gammel sangbog fra 1975, hold nu op som den bragte minder frem. Minder om lejrbål med min karrybrune sweater, en blød spejderhat på hovedet (den havde været i vand for at få det rigtige slidte look) og slidte cowboybukser, en guitar i hånden og så kunne jeg synge Donna, Donna hele tiden. Gymnasietiden startede i 1973 og så kom der andre sange på spillelisten, blandt andet Monsieur le President. Jeg kan stadig synge den, og guitargrebene er ikke så avanceret som FDFsangbogens sange.

 

Guitaren er ikke den gamle, fra jeg startede med guitarspil som 12 årig, den er gået til. Til sidst blev den brugt af børnene som legeguitar. Da jeg startede som FDFleder,gav landmanden mig en guitar i julegave, og den blev flittigt brugt. Den lyder stadig godt og jeg kunne også huske, hvordan jeg fik den til at stemme. Jeg får helt lyst til at finde den frem nu og spille en sang eller to, håndledet og fingerspidserne kan dog godt mærke, at det er mange år siden, at jeg spillede ugentlig på guitar. Min bror derimod holder det stadig ved lige og spiller også kontrabas i et band som afveksling fra jobbet. Min lillesøster spiller heller ikke mere, men jeg husker den gang, vi som teenagere spillede til gudstjeneste. En ny lærer med kendskab til nye kristne sange havde arrangeret, at børneklubben ved kirken fik lov til at synge. Her mødte jeg første gang Tak Gud for hver en nyfødt morgen. Den, ved jeg, findes i en af min gamle sangbøger, og jeg er stadig vild med den.

Jeg satser på, at yr.no har ret, og at regnen snart stopper for i dag og holder et par dages pause. Egentlig måtte den gerne holde mange dages pause. Der er vådt derude, vi har fået meget regn, og i næste uge starter kartoffeloptagningen. Vejret er jeg ikke herre over, så det nytter ikke noget at spekulere. Jeg snupper lige en kop te mere.God fredag hos dig.