torsdag, august 24, 2017

Hu hej hvor det går

Dagene får hurtigt ben at gå på, og jeg forsøger at følge med. Mandagens møde i Vejle gav chancen for et par timer i tog hver sin vej med tid til snak med min kollega og tid til at læse nogle artikler. Mødet gik godt, så selv om det blev sent, før jeg var hjemme, så blev det en god dag.



Helt uden sammenhæng og uden billededokumentation, så var Ayla og landmanden ikke i kridthuset i søndags. Landmanden havde valgt at tage Ayla med ind i soveværelset, fordi så slap han for at blive tidligt vækket, når Ayla kedede sig om morgenen i bryggerset. Døren stod åben til gang og til bryggers. Midt nat vågnede jeg og kunne ikke sove, så jeg listede mig ned i stuen, lukkede døren og faldt i søvn der til lyden af en eller anden serie.

Om morgenen hørte jeg pludselig noget pusle i gangen og åbnede døren. Der stod Ayla med et garnnøgle, der var bidt godt i stykker. Det var lige nøjagtig det nøgle, der skal bruges til at færdiggøre min kjole. Jeg fløj ind i mit værelse, hvor døren havde stået åben, men kjolen var heldigvis ikke bidt i. Til gengæld måtte jeg finde kartoffelmel frem, fordi den unge dame da syntes, det var smartere at tisse på gangens gulvtæppe end at give lyd fra sig, så hun kunne komme ud. Og landmanden? Han sov sødeligt fra det hele.


En enkelt mark blev høstet i går, mere fordi de truede med regn og den efterhånden var blevet slået godt ned af den ihærdige regn. De tørre dage er ofte uden varmende sol og/eller varm vind, der kan tørre. Men som landmanden siger, vi har altid fået høsten i hus, det gør vi nok også i år.

21 kommentarer:

  1. Kære Lene.
    Her hos os, har vi en Dansk-Svensk gårdhund. Hun er 7 år og totalt forkælet. Hun sover i arm og under dynen.Men til gengæld fanger hun alle former for gnavere, som bare nærmer sig vores matrikel. Hvad ikke hun har bidt i stykker af sko, puder og garn. Puha

    SvarSlet
    Svar
    1. Janie, det ville Ayla nyde, hvis den fik lov. Den må nøjes med en hundekurv ved siden af sengen. Og faktisk gar hun ikke fået ødelagt så meget, så det må jeg skønne på :-)

      Slet
  2. Heldigt at kjolen havde fået lov til at være i fred (fyyyy, SLEMME hund!....).
    Ja, dagene flyver afsted; jeg tror de flyver særlig hurtigt i august!

    SvarSlet
    Svar
    1. Maude, meget heldigt. Dagene forvandles ind imellem til jetfly :-)

      Slet
  3. Jeg er 60 år ligesom dig. Af forskellige årsager, boede jeg i lange perioder hos min moster. De boede på landet og avlede, hønsehunde. Min allerbedste ven, i hele verden, var min onkels hønsehund. Hun var totalt afrettet og opdraget til jagt. Bare ikke når jeg boede hos dem. Så var hun min hund, sov i min seng, og veg ikke fra min side. Min onkel var nødt til at købe en ny jagthund, fordi jeg totalt spolerede Tenna. Hun var den mest fantastiske hund.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jannie, I har da rigtig hygget jer :-)

      Slet
  4. Bare tanken kan give koldsved! Håber, at du kan finde 1 nøgle mere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, nemlig. Jeg har ikke haft tid til at kigge på garnnøglet, satser på at den inderste kerne er intakt, og at det kan række.

      Slet
  5. Grrrr. Kunne du ikke snerre lige så højt som en hund, da du opdagede miseren?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg kunne i hvert fald råbe højt som en Lene :-)

      Slet
  6. Altså, hunde elsker at strikke... Især hvalpe. Det ved enhver strikkende hundeejer, ikke?

    SvarSlet
    Svar
    1. Kisser, det er gået min næse forbi :-)

      Slet
  7. Oh, det lille bæst. Hun har hygget sig, har hun😉 Håber, du stadig kan få det helt rigtige garn, så kjolen kan blive færdig. En enkel høstet mark er bedre end ingen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, hun har i den grad hygget sig. Jeg staser på at garnnøglet ikke er helt gennembidt, men har ikke haft tid til at tjekke :-)

      Slet
  8. Det er godt med en erfaren landmand, - i forhold til høsten, altså. Den der med garnnøglet og gang-tisseriet var ikke helt så god.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det er altid godt med en erfaren landmand :-) Det andet er trods alt småting.

      Slet
  9. Din landmand er den fødte optimist :-) - Selvfølgelig vil høsten komme i hus, hvad udbyttet bliver, og hvor lang tid den skal ligge og tørre er en anden snak.
    Så er der mindre optimisme mht. Ayla og natten med nye friheder. At miste en garnnøgle til kjolen er ikke lige så spændende, er det muligt at finde samme indfavning etc.
    Nu er det fredag og her skinner solen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, man skal vist være optimist for at kunne trives i landmandsfaget :-) Vi håber på høstvejr i dag. Solen skinner heldigvis fra morgenstunden

      Slet
  10. Arrhh! Never a dull moment med sådan en skøn hundehvalp. Ayla har hygget sig.
    Jeg håber på høstvejr for jer og alle landmænd.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Betty, næh selv store hundehvalpe kan lave narrestreger :-)

      Slet
  11. Vi er så enige, Hanne :-)

    SvarSlet