Hu hej hvor det går

Dagene får hurtigt ben at gå på, og jeg forsøger at følge med. Mandagens møde i Vejle gav chancen for et par timer i tog hver sin vej med tid til snak med min kollega og tid til at læse nogle artikler. Mødet gik godt, så selv om det blev sent, før jeg var hjemme, så blev det en god dag.

Helt uden sammenhæng og uden billededokumentation, så var Ayla og landmanden ikke i kridthuset i søndags. Landmanden havde valgt at tage Ayla med ind i soveværelset, fordi så slap han for at blive tidligt vækket, når Ayla kedede sig om morgenen i bryggerset. Døren stod åben til gang og til bryggers. Midt nat vågnede jeg og kunne ikke sove, så jeg listede mig ned i stuen, lukkede døren og faldt i søvn der til lyden af en eller anden serie.

Om morgenen hørte jeg pludselig noget pusle i gangen og åbnede døren. Der stod Ayla med et garnnøgle, der var bidt godt i stykker. Det var lige nøjagtig det nøgle, der skal bruges til at færdiggøre min kjole. Jeg fløj ind i mit værelse, hvor døren havde stået åben, men kjolen var heldigvis ikke bidt i. Til gengæld måtte jeg finde kartoffelmel frem, fordi den unge dame da syntes, det var smartere at tisse på gangens gulvtæppe end at give lyd fra sig, så hun kunne komme ud. Og landmanden? Han sov sødeligt fra det hele.

En enkelt mark blev høstet i går, mere fordi de truede med regn og den efterhånden var blevet slået godt ned af den ihærdige regn. De tørre dage er ofte uden varmende sol og/eller varm vind, der kan tørre. Men som landmanden siger, vi har altid fået høsten i hus, det gør vi nok også i år.